"Mikrofonen vokser i min hånd. Jeg holder den ud i strakt arm, råber hva! hva! Mara Lee ser på mikrofonen, ser roligt på mig, siger kan du upprepa frågan? Jeg tænker ha, jeg kender allerede svaret og skal råbe det ud i triumf. Jeg siger med et lille smil og en let knurren: Mara Lee Mara Lee? Mara Lee, Mara Lee Mara Lee! Der bliver stille. Mara Lee ser stadig roligt på mig. En lang sort og skinnende blank hårtot er faldet ned i min pande. Jeg stryger hårtotten om i nakken, ser mig over skulderen ud i cafélokalet. Der sidder spredte grupper af folk i sofaerne, de ser alle på mig, stryger langt sort og skinnende blankt hår tilbage fra ansigterne og siger med store smil i kor Mara Lee, Mara Lee Mara Lee!"

Det er måske relevant at spørge: Hvad fanden havde Christensen gang i i 2003? Interviewet med Mara Lee ligger her, og her findes Lees fine tekst om det postpornografiske sandelig.