Før de sidste 58 sider af Jonas Hassen Khemiris fine nye roman Montecore læses så blev det tid for psyko- geografisk undersøgelse i det bergensiske. Havneområdet! Jeg har sagt det før. Men hvad i himlens navn er der sket?
I 1999 var dette stedet for mig at promenere med kameraet, man følte sig som Alice, disse gigantiske bunker af materiale - kæmpe dæk, kæmpe brosten og kæmpe rustne kæder tårnede sig op. Alt dette rod og rå struktur med by og bjerge som baggrund.
På første Bergensbrag fik jeg, inspireret af Sadie Plants bog, flettet havneområdet ind i en taleboble, gradvist var der begyndt at ske ting dér. En masse absurde skilte dukkede op med ordene TO THE CENTER, man var godt nok for langt ude nu. Man stoppes og udspørges af vagter med walkie talkies nu, havneområdet med containere og kraner lukkes gradvist helt af.
Idag, det så ikke ud som om der var nogen i det lille vagthus, men så lød det i højtaleren: "Kva kan eg hjelpe deg med?" - "Nej, kigger bare" (vifter afværgende med kameraet i hånden). Men forbi broen ud mod Møhlenpris går det an at gå ind, området er til gengæld også støvsuget. På vejen ud igen går tre mænd forbi mig, hører brokker af et østeuropæisk sprog, de har fiskestænger i hænderne, sender et blik mod mig: also trespassing, are we?
Så har de bygget ny havneterminal, glatte overflader over alt. Skaterne har fået skaterhal, så skal vi ikke bekymre os om dem længere. Ud mod Nordnes bliver det stygt igen, et absurd Grieg- monument (stenhoved hvilende på en sort søjle) er skudt op ad jorden og den smadrede bådehal er nu pakket ind i hvid plast med navn i røde bogstaver påtrykt. Right, skal hallen absolut hedde noget? Før hed den bare mystisk smadret hal med interessant reflektion af lys i grå glasoverflade.
I 1999 var dette stedet for mig at promenere med kameraet, man følte sig som Alice, disse gigantiske bunker af materiale - kæmpe dæk, kæmpe brosten og kæmpe rustne kæder tårnede sig op. Alt dette rod og rå struktur med by og bjerge som baggrund.
På første Bergensbrag fik jeg, inspireret af Sadie Plants bog, flettet havneområdet ind i en taleboble, gradvist var der begyndt at ske ting dér. En masse absurde skilte dukkede op med ordene TO THE CENTER, man var godt nok for langt ude nu. Man stoppes og udspørges af vagter med walkie talkies nu, havneområdet med containere og kraner lukkes gradvist helt af.
Idag, det så ikke ud som om der var nogen i det lille vagthus, men så lød det i højtaleren: "Kva kan eg hjelpe deg med?" - "Nej, kigger bare" (vifter afværgende med kameraet i hånden). Men forbi broen ud mod Møhlenpris går det an at gå ind, området er til gengæld også støvsuget. På vejen ud igen går tre mænd forbi mig, hører brokker af et østeuropæisk sprog, de har fiskestænger i hænderne, sender et blik mod mig: also trespassing, are we?
Så har de bygget ny havneterminal, glatte overflader over alt. Skaterne har fået skaterhal, så skal vi ikke bekymre os om dem længere. Ud mod Nordnes bliver det stygt igen, et absurd Grieg- monument (stenhoved hvilende på en sort søjle) er skudt op ad jorden og den smadrede bådehal er nu pakket ind i hvid plast med navn i røde bogstaver påtrykt. Right, skal hallen absolut hedde noget? Før hed den bare mystisk smadret hal med interessant reflektion af lys i grå glasoverflade.
6 Comments:
Ooh, pænt billede.
Der er flere billeder her.
Ja, det er helt for jævlig hvad de har gjort med havneområdet. Det er det der Al-Qaedagjerdet udenfor mine vinduer som er roden til ondskapen. En stille natt gikk jeg ut, over veien, og klatret over gjerdet. Det tok ca. 8 sekunder. Så gikk jeg litt rundt inne i havneområdet, la igjen en atombombe i et av containerne, og spankulerte ut igjen. Men så hadde jeg også fylleangst dagen etterpå.
Man får let fylleangst af atombomber.
Nei, nei. Jeg fikk fylleangst av at jeg klatret over gjerdet. Så *pinlig*! Tenk hvis jeg hadde falt og slått hodet mitt (jeg var jo fuld, tross alt), eller hvis noen jeg kjente hadde sett meg. Aaahngst!
Oh, I get ya. Who cares about bombs as long as we look good.
Post a Comment
<< Home