Sunday, July 16, 2017



En punkhistoriker tømte Re/Search-bordet på Miss Read i Berlin.
A dark Tiergarten looms behind her.
I 2005 skrev jeg om Thure Erik Lunds Språk og natur (H Press) i Morgenbladet. I den typiske lundske iscenesættelse fremtræder den skrivende som var han inficeret af en dødelig sprogvirus. Teksten former sig som en eksorcisme. På bedringens vej møder vi "et forpustet og forskremt lite jeg" ... de sublime sprogvirale strukturer spytter noget ud som næsten er i menneskestørrelse, men før det er "tekstens språkakkumulasjon så omfattende som ville teksten skjule seg gjennom sin uoverskuelighet." Den skrivende er udsat for en viral kolonialisering, og teksten både er/strømmer og taler om sig selv.

De lundske tekststrømme dealer ofte med forholdet mellem by og land, og der er en stor tiltro til landets modstandskraft mod en central, humanistisk norm. Landet er ikke "bakpå" og nationalromantisk, bydgeeksistensen er en reel opposition, eftersom han har passeret forbi humanismen og fundet et leje i posthumanismen. Undervejs i forfatterskabet har flere størrelser overhalet Lund; de socale netværk, den krakilske opposition som har fået en racistisk stemme, og naturen som har forandret karakter: "Den klassiske naturen (den vi på sikker avstand kan iaktta, nesten bokstavelig talt satt inn i en gullbemalt ramme) versus naturen slik den nå utfolder seg, en natur som er teknologisk, dionysisk og monstrøs – ja, det er da nærmest en slags fortid versus fremtid, er det ikke?"

Mens den kanoniserede romanskrivning har cirklet omkring familien har Lund sporet den antropocene tidsalder mens den voksede frem. Bare et lille vittigt sideprojekt (synes flere kritikere at mene) i periferien af den øvrige romanproduktion. Kriserne har altid været akut tilstede hos Lund, og de har ikke spejlet sig i det normalnorske famileliv på spielbergsk vis, hvor en poltergeist (alkoholisme, incest) truer stabiliteten en stakket stund før vi vender tilbage til status quo. I 2005 skrev jeg: "Men er det så menneskehetens undergang vi kan skue der fremme – eller bare mannen-som-vi-kjenner-ham?" Mere om Lund og hans nyeste roman Identitet i Bergen i september.

Monday, July 10, 2017



Jeg har ingen freelanceaftale med Information, så det er ren skribentopportunisme som fik mig til at sende teksten om Mark Fishers "The Weird and the Eerie," som stod på tryk i Klassekampen i marts, til den danske avis. Det og et behov for at gøre Fishers arbejde bedre kendt. Joni Hyvönen skriver fint om hans værker i nye Vagant også. Min tekst stod på tryk i Moderne Tider 6. maj, men det har jeg først fået at vide nu. Smiley face.

Saturday, July 08, 2017



To af Carringtons malerier fra indlæggelsen i Santander. Øverst en karnevalagtig fremstilling af androgyne medpatienter ("Down Below"), nederst en forpuppet eller spændetrøjebærende figur foran et labyrintisk havelandskab (hospitalsområdet) og to lidende heste som er bundet til træer som vokser ud af deres egne haler ("Green Tea").

Wednesday, July 05, 2017

Er det langt ude en udvej? Kom på søndag og hør om William S. Burroughs, Genesis P-Orridge & friends. Antipyrine distrubuerer Kasper Opstrups The Way Out, samme forlag som i 2014 udgav Akademi 23 og Katten indeni. The Wild Boys er på vej nu. Dreaming panel in English language with participants Jakob Jakobsen, Stevphen Shukaitis and myself.

Monday, July 03, 2017



Hvad er offentlighed? Alternativ til klikøkonomi og selfieidioti? Svaret er enkelt. Tidsskriftet er revolutionen. Lik og del @vaartland. Men vil Mordor gerne have at Vagant bliver en blog? Selvsagt. Vi er alle rosabloggere nu, vi er alle freelancere. "Man bygger ikke en resonnerende offentlighet av lanseringsarrangementer og festival," siger Lindholm. En resonnerende offentlighet? Hvem ønsker sig noget sådant længere? Lad os alle gå i headspin over Trumps seneste tweet, det er en meget bedre plan for en gylden fremtid. Hvorfor stopper vi ikke dette tullet nu? Fordi hovedet har forladt kroppen. Vi tænker ikke gennem objekter længere, vi tænker ikke gennem kroppen, der er intet indre, der er bare endeløs distraktion og amazing events. Hjernens tankeenergi er dematerialiseret til hot fluff som svæver i alle retninger. Hovedet er kappet af kroppen @ Franco Bifo Berardi.
Cucumber, cabbage. Hvad gør disse grøntsager i Echo & the Bunnymens "Killing Moon"? Well, jeg troede Malkmus var cheeky, men han citerer faktisk McCulloch. Synger han så "career" eller "Korea" i "Cut Your Hair"? Punner han på den mystiske kodetekst i Depeche Modes "Everything Counts"? So many nervous questions on a Monday.