Monday, September 25, 2017

Robert Forster spillede heldigvis sine to mest angry, stuck-up sange i lørdags. Her + her.

Sunday, September 24, 2017



Research-dronninga har gjort et vigtigt fund idag. Se efter SAMME brændestabel her.


Ekstrem hitfest @Jazzhouse med Robert Forster. The @Jazzhouse Jack Kerouac Built, Love Is a Sign, Head Full of Steam, Draining the Pool for You, Clouds, Dive For Your Memory, Spring Rain, Rock 'n' Roll Friend, Part Company. Fem sangtitler med vand i her. EB har allerde anmeldt og giver tommel op, selvom vores helt er megaqueer: Skæv, aparte, ikke som de andre, finurlig, idiosynkratisk stil, spankulerede rundt, kokette dansetrin. What a poof, med andre ord. Selvsagt, but we luv him. Hører iøvrigt ikke Dylan, men Reed.

Saturday, September 23, 2017

Jag är min generations talerør. Subkulturen, det var mig. Transgressionen, det var mig. Jeg har i lang tid forsøgt at ringe folk op på sociale medier, men ingen svarer. De har vel fået barn, men inte jag. Barn, nazisme eller selvmord. Nej, jeg giver mig ikke. Jeg bor på hytta i skogen nu. Jeg har fundet min muse. En ung millennial som er med mig på hytta i skogen. Musen og jeg på hytta i skogen. Vi hader jeres platte familieliv. Community, det var surrealisterne! Community, det var transgressionen. Nu är jag i skogen mörk. Jag och min generation. Jag och min millennial muse. We är subkulturen. We puler som kaniner. Kos dere med barna, we puler i skogen. Talkin' bout my ge-generation.

Friday, September 22, 2017

Frode Helmich Pedersen har et essay om "virkelighedslitteratur" i Norsk Litterær Årbok. Han sporer begrebet tilbage til 2004, hvor han mener at man begyndte at interessere sig for denne trend i norsk offentlighed. Sjovt nok nævner han ikke en svært omdiskuteret bog som udkom i Danmark i 2003, skrevet af Claus Beck-Nielsen. I 2004 stod mit interview med Beck-Nielsen på tryk i Vagant, hvor Frode selv var medredaktør. Ja, jeg har interesseret mig mindre for denne trend siden Knausgård kom ind i billedet omkring 2009, men jeg mener nok at jeg kontinuerligt at skrevet om dette fænomen siden Beck-Nielsens bog kom ud. Dette kan man se hvis man læser Den ulne avantgarde eller min masteropgave fra 2006 som netop handler om Beck-Nielsen og "virkelighed i litteraturen," men måske Frode har googlet på "virkelighet" og ikke "virkelighed" da han gjorde research?
Kritisk Kvartett i Bergen talte blandt andet om Pablos bog. Det er Frode Helmich der styrer, vi arbejder indenfor hans rammer. Vi brugte nok for lidt tid på Demian Vitanzas bog. Erika Fatland har en god, men hård læsning her. Du kan høre os som podcast her.

Monday, September 18, 2017



Masse nye billeder i Prag-albummet. Blandt andet kids som interagerer med Krištof Kintera: Nervous Trees @ Galerie Rudolfinum. Fantastisk udstilling. Total mayhem.

Tuesday, September 12, 2017

Under pressure. Jeg har tre til fire uger nu som er reserveret manusskrivning. Bogen er allerede skrevet, men svæver rundt som en jævla bunch of flies i huen. Af og til er alle fluer væk, og jeg har intet. Black void. Nu kan de alle sammen gerne komme her, for nu må de faktisk marchere i mønster. Det er ikke nemt med al den nervøse energi lige nu, men jeg tænkte på "Under Pressure" som egentlig er "Dancing in the Streets" uden musik. Stort set alt på YouTube som hedder noget med "musicless" er en lettelse at se på.

Sunday, September 10, 2017

Klassekampen har lagt ud min anmeldelse af Faldbakken her. Olaf Haagensens interview er intet mindre end interessant. Pay up if u wanna read eller spørg én du kender. Selv er jeg usikker på hvad en roman kan gøre, andet end at være et underholdende money train. Derfor er denne bog også dybest set en bedre investering.

Saturday, September 09, 2017

And then there’s “Jumbo,” one of the two or three most affecting tracks in their entire catalog. It’s as fast as anything on the album, fueled by crisp, snapping drums and a spring-loaded bassline, yet it feels like falling upward through clouds, like a midsummer snowstorm. It’s here that they truly made good on the immersive, otherworldly potential that always inhabited their music; it’s here that they outdid themselves as makers of extroverted music for introverts, of rave anthems for people happiest alone in their heads.

I slutningen af august omtalte Pitchfork Underworlds album fra 1999 Beaucoup Fish. De elsker "Jumbo" naturligvis, og det gjorde jeg også engang. "Jumbo" fik mig blandt andet til at skrive flowy prosadigte om kønsforvirrede fisketure. En anden sang fra den tid er Boards of Canada "Turquoise Hexagon Sun" som jeg brugte som soundtrack til oplæsninger.

Friday, September 08, 2017



Matias Faldbakkens nye roman The Hills er ganske spoilersensitiv. Vi får se om jeg har sagt for meget eller for lidt. Endelig er anmeldelsen af Angela Nagles Kill All Normies også på tryk, et ganske godt match med Faldbakken og lidt food for thoughts før valget mandag. Det er iøvrigt værd at følge Nagle i media, senest flere tekster for The Baffler her + her, The Atlantic og en god podcast her. Nagle siger om Alt Right: "It’s kind of a punk sensibility. That was very much where it came from."

Thursday, September 07, 2017



Thank you for the inspiration, Kate Millett (1934 – 2017). Rest in peace. Min first edition af Sexual Politics fundet i Bokbyen Fjærland, 2002. Se dokumentaren She's Beautiful When She's Angry (2014) på Netflix for almen dannelse. Mere her.

Saturday, September 02, 2017



Vild med Andreas Töpfers hjerneengel. Nye Vagant er psykedelisk. Kan endelig trække vejret fri af den dominerende udgrænsningsretorik: Fejlrepræsentér din modstander med udestemmer, tal højt og gentag, få alle dine venner til at gentage. F*** u, trolls.
Det har lykkedes mig at få et billede af en skeløjet Milo Yiannopoulos i Informations netavis idag. Grunden er en tekst om Angela Nagles meget omtalte bog Kill All Normies. Teksten står på tryk i Moderne Tider-tillægget, er skrevet før hændelserne i Charlotteville og er en Information-Klassekampen-venskabstekst som kommer i en lidt anderledes version i Klassekampen når boghøstens storme er stilnet en smule. Her er iøvrigt mit yndlingsklip med Milo før han havde fået færdigskabt sin modkulturelle persona. Go, Boy George.

Thursday, August 31, 2017

Vagant 3/2017, 208 interskandinaviske sider, lanceres i Oslo idag og i København imorgen her + her. Tirsdagen efter zoooooooomer jeg til Bergen som ein liten veps.
Her er en tekst om Audiatur i 2012 som Karl Larsson og jeg var programansvarlige for. Vi havde inviteret nogle tøffe feministiske poeter cuz we like it like that, og de istandsatte selvsagt den ene demonstration efter den anden mod arrangørgruppen. Well, vi blev kede og rystede, men vi kan ikke bede deltagerne holde kæft eller begynde at skyldbelægge dem. Arrangørgruppen mødtes på scenen i en cirkel og diskuterede hvad vi skulle gøre, på den måde blev det tydeligt at vi tog sagen alvorligt. Man må skelne mellem aggression og sabotage vs. aktivisme og protest hvoraf sidstnævnte er med til at garantere demokratiet, også i forbindelse med måden en festival er organiseret på.

Wednesday, August 30, 2017

Monday, August 28, 2017

Hej-hej, helikopter over Nordvest. Du har hængt der i mindst to uger nu. Nogle gange lidt fjernere, andre gange lidt nærmere, men altid der, hele aftenen til efter midnat. Jo, det er sandt, der er bandekrig på gang. Brothas vs. Loyal to Familia, så vidt jeg kan forstå. Random driveby shooting er absolut uønsket adfærd. Så tak, evigt summende helikopter! Du er en militærhelikopter med en åben dør og en soldat med gevær klar til aktion, kan jeg forstå. Vældig hyggeligt. Der er du igen, summende. Hvor længe skal dette vare? Well, så længe it is needed. Lyden, lyden er så jævlig, though.


Flot billede af Emma Holten og Chris Kraus @ Louisiana Literature fredag. Kraus har svaret på Mette Høegs underlige anmeldelse af After Kathy Acker i Berlingske 24. august. Svaret er publiceret på Louisiana Literatures Facebook-væg idag, og det er også sendt til avisen.

Friday, August 25, 2017



Siri Hustvedt og Chris Kraus @Litteraturhuset i mandags. 600 publikummer, dels i salen, dels rundt i huset ved storskærme. Her er iøvrigt to rettelser til min anmeldelse af Chris Kraus: After Acker. Se tekst med rødt her.

Wednesday, August 23, 2017



Ingen kan huske noget som helst nu til dags, men jeg kan huske Klassekampens chefredaktør Bjørgulv Braanens respons på Vagant #1/2007 som jeg var temaredaktør for. Efter de yderst intrikate ting som skete i kølvandet af Harald Eias populærvidenskabelige fjernsynsprogram Hjernevask tager vi en runde til hvor frontlinjerne er mere udviskede: Siri "hjerneforskning" Hustvedt vs. Chris "French Theory" Kraus. Ingen kan se forskel på hvad som er hvad længere, og nogen kan bare håbe at Hustvedt trækker publikum til Kraus.

Sunday, August 20, 2017



Chris Kraus @ Møllebyen Litteraturfestival i Moss lørdag. Foto af Therése Ytter. Det jeg skrev om Kraus i 2012 + 2013 her + her. Tak igen til n+1 for denne inspirerende artikel, og til Mrs. Kraus som gør en fremragende indsats, igår med kronprinsessen blandt publikum.

Saturday, August 19, 2017

Min anmeldelse af Chris Kraus: After Kathy Acker. A literary biography her. Se iøvrigt denne lille collage og bemærk afsluttende formuleringer. Apropos anker. 2007-essay her.
Vi kan ikke stoppe det. Ordet er blevet ustoppeligt. "Autensitet" er en viral mutation af "autenticitet," men med et ekko fra "intensitet," and it is out there now. Vi må bare bukke os for denne ordvirus nu. Sig ordet: "Autensitet." Føl hvordan det ruller over tungen. Den nye autensitære litteratur slog igennem i 2017. It took center stage. It stole the spot light. It was harvesting all the clicks. Således blev vi reddet fra volden.

Wednesday, August 16, 2017



Møllebyen Litteraturfestival har gjort et godt stykke arbejde: 17 nye bøger ligger klar! Herover et uddrag fra Moss Avis hvor arrangør Martin Sørhaug interviewes. Kom og vær med i helgen. Jeg har talt med NRK P2 om Chris Kraus idag. Sendes fredag mellem 16 og 17.

Tuesday, August 15, 2017

Kritisk kvartett på Litteraturhuset i Bergen 5. september. See you there.

Saturday, August 12, 2017



Skriver om Peggy. Hun er så fantastisk. Som PJ Harvey og Dame Edna i samme person.

Thursday, August 10, 2017

Skrev kort om Lana Del Rey i Vagant #4/2012. Modsat Hynönen og Göransson hørte jeg ikke manisk på hendes plader. Det kusliga, eller nifse, havde ingen attraktionsværdi, jeg blev bare frastødt af en popstjerne som er iscenesat som om hun redan är död og som om vores begær er nekrofilt. Die on, Zeitgeist.

Wednesday, August 09, 2017



Your pretty face is going to hell. Flere billeder her.

Monday, August 07, 2017

Der er mange forfattere i København. Der er mange oplæsninger. Et fænomen er ved at opstå: Jeg hører intet af det som bliver oplæst. Det bliver op-blæst væk. Måske der er bedre ting man kan gøre med sit liv? Hvorfor er al denne energi fastlåst i disse sociale former? Måske det giver mere mening at nazitrolde musikvideoer på YouTube eller go all in og starte sit eget orangefarvede naziparti? Anyways, I soldier on. Har skrevet et par anmeldelser til Bokmagasinet, men det kommer til at tage noget tid før de bliver publiceret. Håber vi ses i Moss eller i Oslo hvor Chris Kraus optræder en + to gange.

Saturday, August 05, 2017

Pål Norheim (1962-2017). Forfatter & strålende fotograf. I 2005 udgav vi denne bog med ham. Billeder fra Bergen her & her. Endnu et billede han tog af Mazdak og mig her. Flere mindeord er på vej, her er nogle stykker. Audun i Bergens Tidende og Kristin Gjerpe her.

Thursday, August 03, 2017



Yes, Sir. I'm a food blogger. Todays dish is a quick anti-capitalist pickled red onion salad. Pickle yr red onions as fast as f*** by pouring boiling water on the chopped onions, and let them soak for a while. Put in jar with rice vinegar, sugar & salt, five black pepper corns, some cloves of garlic cut in half, some fresh or dried chili and some thyme. Leave in fridge overnight. Make salad w/ roasted pine nuts, a can of green lentils, olive oil & a pinch of salt, deconstructed mozzarella cheese, fresh spinach and yr own DIY pickled red onions.
Kan det tænkes at ikke alle føler "frykten for det ukjente"? Og hvem har argumenteret for "utydelighed" som en positiv kvalitet? Retorikken skaber et uklart monster udenfor Polsk Identitet™. De som er grundet i en international tankegang har vel ikke argumenteret for utydelighed, de er vel ganske klare på at der intet er at frygte udenfor Polsk Identitet™. Politikeren taler til nogen hvis retoriske position synes at være grundet i at de er redde: "Vi må våge" ... åja, vi må våge. Os kujoner, os hvis meninger er formet af vores rædsel for det fremmede, os som lader os kue, os med en vagt blafrende identitet, vi må våge. Nej, de som er redde er de som klynger sig til Polsk Identitet™ som om det var livet det galt.

Tuesday, August 01, 2017

Because you are worth it. Videoer med Gary Numan her + her + her med datter Persia.

Sunday, July 30, 2017

The rise of Milo, Trump and the alt-right are not evidence of the return of the conservatism, but instead of the absolute hegemony of the culture of non-conformism, self-expression, transgression and irreverence for its own sake – an aesthetic that suits those who believe in nothing but the liberation of the individual and the id, whether they’re on the left or the right. The principle-free idea of counterculture did not go away; it has just become the style of the new right.

Lettere søsyg efter nærstudie af Kathy Acker ----------> nærstudie af Milo Yiannopoulos. Angela Nagles bog Kill All Normies er så langt thrilling.

Saturday, July 29, 2017



Har anmeldt Thure Erik Lund: Identitet i næste nummer af Vagant. Slip Oslo 31/8.
Om vinteren eller våren eller kanskje om sommeren – det kommer an på hvem og når man spør – i 2006, flyttet Janet Kim inn i det butikk­ lokalet på 628 N. Alvarado som skulle komme til å bli Tiny Creatures.

Sådan begynder Chris Kraus' Butikken i Kelly Lake og andre historier, en af mange små bøger som udkommer i forbindelse med Møllebyen Litteraturfestival. Den originale tekst om DIY-kunstscenen Tiny Creatures står på tryk i Where Art Belongs (2011), og i 2015 snoopede jeg rundt i Los Angeles efter den omtalte adresse. Jeg fandt et tiny creature.

Thursday, July 27, 2017

Det bogstavlig talt kribler i min hovedbund når jeg læser Chris Kraus' litterære biografi om Kathy Acker som udkommer i august. Der kommer også en New Narrative-antologi snart. Norske forfattere som kender Acker kommer selvsagt fra kunstfeltet, som Bjarne Melgaard og Matias Faldbakken. Mere Acker her + her + her + her + her.

Kraus driver iøvrigt med et vist mål af myteknusing. Acker opfattede sig selv som en tekst og drømte om sit liv. Det selvbiografiske materiale blev konstant skrevet og omskrevet. En af de myter som akademikere har gentaget efter hinanden som en anden hviskeleg er at Acker fulgte Herbert Marcuse til San Diego og var hans undervisningsassistent. Jeg gengiver dette som en sandhed i mit essay "Kopikatten Kathy" (Klassekampen 2007 + Den ulne avantgarde 2011). Kraus helps, it is not true, just a dream, just desire for desire.


Norske Dagbladets journalist og fotograf Karima Furuseth har portrætinterviewet Audun Lindholm, Vagants chefredaktør, i torsdagens avis. Interviewet er del af en serie om "kulturens ildsjeler." Audun taler blandt andet om en økologisk problemstilling. Kværker man vækstlaget kommer der ingen blomster: "Hvis Vagant forsvant nå ville man kanskje ikke ha merket det umiddelbart. Men om ti år ville ingen i offentligheten ha gått Vagant-skolen. Ingen ville ha gjort grunnarbeidet for de andre aktørene. Da ville både forlag og aviser ha gremmet seg, og spurt seg hvordan det var mulig å tenke så kortsiktig." Næste nummer af Vagant har tema om nordiske libertinere og er ude i august.

Tuesday, July 25, 2017

F*** serier, se dokumentar! To af de bedste på Nutflix lige nu er denne + denne + denne.
Møllebyen Litteraturfestival 2017 er lige rundt omkring hjørnet, programmet er flot.

Sunday, July 16, 2017



En punkhistoriker tømte Re/Search-bordet på Miss Read i Berlin.
A dark Tiergarten looms behind her.
I 2005 skrev jeg om Thure Erik Lunds Språk og natur (H Press) i Morgenbladet. I den typiske lundske iscenesættelse fremtræder den skrivende som var han inficeret af en dødelig sprogvirus. Teksten former sig som en eksorcisme. På bedringens vej møder vi "et forpustet og forskremt lite jeg" ... de sublime sprogvirale strukturer spytter noget ud som næsten er i menneskestørrelse, men før det er "tekstens språkakkumulasjon så omfattende som ville teksten skjule seg gjennom sin uoverskuelighet." Den skrivende er udsat for en viral kolonialisering, og teksten både er/strømmer og taler om sig selv.

De lundske tekststrømme dealer ofte med forholdet mellem by og land, og der er en stor tiltro til landets modstandskraft mod en central, humanistisk norm. Landet er ikke "bakpå" og nationalromantisk, bydgeeksistensen er en reel opposition, eftersom han har passeret forbi humanismen og fundet et leje i posthumanismen. Undervejs i forfatterskabet har flere størrelser overhalet Lund; de socale netværk, den krakilske opposition som har fået en racistisk stemme, og naturen som har forandret karakter: "Den klassiske naturen (den vi på sikker avstand kan iaktta, nesten bokstavelig talt satt inn i en gullbemalt ramme) versus naturen slik den nå utfolder seg, en natur som er teknologisk, dionysisk og monstrøs – ja, det er da nærmest en slags fortid versus fremtid, er det ikke?"

Mens den kanoniserede romanskrivning har cirklet omkring familien har Lund sporet den antropocene tidsalder mens den voksede frem. Bare et lille vittigt sideprojekt (synes flere kritikere at mene) i periferien af den øvrige romanproduktion. Kriserne har altid været akut tilstede hos Lund, og de har ikke spejlet sig i det normalnorske famileliv på spielbergsk vis, hvor en poltergeist (alkoholisme, incest) truer stabiliteten en stakket stund før vi vender tilbage til status quo. I 2005 skrev jeg: "Men er det så menneskehetens undergang vi kan skue der fremme – eller bare mannen-som-vi-kjenner-ham?" Mere om Lund og hans nyeste roman Identitet i Bergen i september.

Monday, July 10, 2017



Jeg har ingen freelanceaftale med Information, så det er ren skribentopportunisme som fik mig til at sende teksten om Mark Fishers "The Weird and the Eerie," som stod på tryk i Klassekampen i marts, til den danske avis. Det og et behov for at gøre Fishers arbejde bedre kendt. Joni Hyvönen skriver fint om hans værker i nye Vagant også. Min tekst stod på tryk i Moderne Tider 6. maj, men det har jeg først fået at vide nu. Smiley face.

Saturday, July 08, 2017



To af Carringtons malerier fra indlæggelsen i Santander. Øverst en karnevalagtig fremstilling af androgyne medpatienter ("Down Below"), nederst en forpuppet eller spændetrøjebærende figur foran et labyrintisk havelandskab (hospitalsområdet) og to lidende heste som er bundet til træer som vokser ud af deres egne haler ("Green Tea").

Wednesday, July 05, 2017

Er det langt ude en udvej? Kom på søndag og hør om William S. Burroughs, Genesis P-Orridge & friends. Antipyrine distrubuerer Kasper Opstrups The Way Out, samme forlag som i 2014 udgav Akademi 23 og Katten indeni. The Wild Boys er på vej nu. Dreaming panel in English language with participants Jakob Jakobsen, Stevphen Shukaitis and myself.

Monday, July 03, 2017



Hvad er offentlighed? Alternativ til klikøkonomi og selfieidioti? Svaret er enkelt. Tidsskriftet er revolutionen. Lik og del @vaartland. Men vil Mordor gerne have at Vagant bliver en blog? Selvsagt. Vi er alle rosabloggere nu, vi er alle freelancere. "Man bygger ikke en resonnerende offentlighet av lanseringsarrangementer og festival," siger Lindholm. En resonnerende offentlighet? Hvem ønsker sig noget sådant længere? Lad os alle gå i headspin over Trumps seneste tweet, det er en meget bedre plan for en gylden fremtid. Hvorfor stopper vi ikke dette tullet nu? Fordi hovedet har forladt kroppen. Vi tænker ikke gennem objekter længere, vi tænker ikke gennem kroppen, der er intet indre, der er bare endeløs distraktion og amazing events. Hjernens tankeenergi er dematerialiseret til hot fluff som svæver i alle retninger. Hovedet er kappet af kroppen @ Franco Bifo Berardi.
Cucumber, cabbage. Hvad gør disse grøntsager i Echo & the Bunnymens "Killing Moon"? Well, jeg troede Malkmus var cheeky, men han citerer faktisk McCulloch. Synger han så "career" eller "Korea" i "Cut Your Hair"? Punner han på den mystiske kodetekst i Depeche Modes "Everything Counts"? So many nervous questions on a Monday.

Thursday, June 29, 2017

Leonora dreamers. Jeg researcher stadig på Leonora og surrealismen. Det var ikke bare Anne Kjersti Bjørn som søgte efter Leonora i 90'erne, der er mange ekstatiske beretninger fra kvindelige forskere som mødte hende i Mexico City og forsøgte at få et bedre indblik i hendes dramatiske livsforløb og kunstproduktion. Der er flere biografier og en roman, ingen af dem særlig gode, romanen faktisk frygtelig, men teksterne bidrager alle med et ras af detaljer, mere eller mindre fantasmagoriske: Leo, min magiske mor.

En ting jeg ved er forkert er følgende om Max: Han blev ikke fængslet i Frankrig på grund af degenereret kunst, men fordi han var tysk. Han blev interneret sammen med Hans Bellmer, og de malede begge i fængslet. Min tekst på Vagantnet.

Sunday, June 25, 2017



Trying not to be a dick, sometimes succeeding, sometimes not. Populistiske svar fra Christensen i Politiken idag. Journalisten var un vrai gentleman, men det blev alligevel et reckless klippejob. Jeg forstår godt hvad Thykier mener når han siger at kritikerne læser tematisk og dermed placerer sig på samme breddegrad som debatstoffet, men jeg tror de af sig selv tænker over hvordan deres praksis kan kaldes "politisk" og slet ikke lader sig presse af redaktionerne. Men det er et mærkelig enten/eller-landskab: Form eller indhold? Both, Sir. Og jeg havde allerede en kontekstualiserende læsepraksis da Klassekampen råbte "Kritiker!" og jeg vendte mig om, og et monster blev født.

Findes der iøvrigt en opdatering på denne sag? Blev forholdene bedre?

Friday, June 23, 2017

Endelig kan min tekst om Leonora Carrington læses på Vagantnet. Ikke forstår jeg hvorfor redaktionen lod mig beholde arbejdstitlen, som punner på en Stereo Total-sang fra 1997. Måske fordi Antikonformisterne er en uacceptabel anglicisme. Her er iøvrigt en lille dokumentarfilm som viser Vagant-redaktionen som arbejder på min tekst/kjole.

Thursday, June 22, 2017

Keep checking, en dag finder du. Aldrig hørt disse med Huggy Bear her + her + her.

Wednesday, June 21, 2017

Måske man skulle droppe større skriveprojekter hvis man går så meget i psykosomatisk headspin. Ingen skal påstå at skrivejobs ikke er kropsarbejde. For det meste føler jeg mig som en worthless bedsitter (minus festen). Det er altså kropsarbejde som ikke ser ud som kropsarbejde, ikke engang for den som arbejder. Skribentidentiteten blafrer så meget at hun ikke engang selv tror på den. Hvor er horisonten? Ser den ikke, ser den ikke. Men nu skal jeg snakke om en udgivelse ved navn The Way Out i København snart. Book in shape of a portal. Jeg skal også til Moss i august, til Bergen i anledning af Kritisk kvartett og til Oslo i anledning af Classic Album Sundays. Det siger pling-pling i identitetskasseapparatet.

Monday, June 19, 2017



Måske du er komfortabel med din iPad, men jeg foretrækker nu analoge bøger, også gerne de som vejer mange kilo som The Imaginary Reader, redigeret af den utrættelige bergenskurator Marie Nerland AKA Volt. Men er det en bog eller en udstilling? Her er både originale tekster og værker lavet specielt til projektet som har været otte år undervejs. Nerland skriver at bogen kan bruges som "a stimulus to thinking about the imaginary and the relationship between fiction and reality." The Imaginary Reader kan købes her.

Sunday, June 18, 2017

Mit tredje år på K-Town Hardcore Fest. Meget trist, for jeg er syg, men jeg var på åbningen af kunstudstillingen igår. Meget gode værker af blandt andet Line Dalika og Tania Salvang. Alle folk var udenfor i solen efter en regnvåd åbning fredag. Senere fik jeg et glimt af eneste norske band som spiller, Negativ. Nævnes skal også min nabo Moa Larsdotter som har silkscreenet fine K-Town T-shirts og som er del af bookingteamet.

Wednesday, June 14, 2017



Business as usual: Hannah Helseth og Kaja Schjerven Mollerin @kjonnsforskning

Tuesday, June 13, 2017

Den lille bil bærer dem til Madrid, men de får problemer: "The brakes have jammed!" klager hendes engelske veninde fra førersædet. Leonora has jammed too, kroppen er knækket. Hun har forladt sin stolte hestebevidsthed i Frankrig, nu må hun gå sidelæns som en krabbe. Den nye krabbebevidsthed er intet godt tegn, den markerer begyndelsen til et psykisk sammenbrud.

Vi er ved at lave en lille Leonora Carrington-artikel færdig til Vagantnet. Leonora er også del af mit bogprojekt, som brænder alvorligt på denne sommer. Tænker på vanvidsstilarter og tænker at disse er historisk betingede. Leonoras vanvid var tidstypisk, så samme måde som Mark Fishers politiske depression er typisk for vores tid. Der er imidlertid nogle problemer med at jobbe alene under pres, specielt et job som langt henad vejen handler om vanvid og depression ... well, og kunst. Jeg skal gøre alt for ikke at acte ud det pres jeg føler på nettet. Bedste man kan sige til sig selv er: It doesn't f---ing matter.

Monday, June 12, 2017



Skriver om Damon Krukowski: The New Analog i dagens @Musikkmagasinet og her. Mange gøye links til Krukowskis 2012-essay om strømmetjenester og denne, naturligvis.
Kritikeren er serial attention giver. Givet min skrantende opmærksomhed her + her + her.

Sunday, June 11, 2017

As I do not expect redemption in my afterlife, I think that despair is the only appropriate intellectual stance in this time. But I also think that despair and joy are not irreconcilable, as despair is the mood of the intellectual mind, while joy is the mood of the embodied mind. Friendship is the force that transforms despair into joy.

Franco Bifo Berardi: Futurability. The Age of Impotence and the Horizon of Possibility

Saturday, June 10, 2017

Har netop postet første billede på Instagram. Billeder med et bedre kamera på Flickr.


Har ikke fået hatemail fra Highasakite-fans endnu. Arne Borge fik mig til at blurbe (lyd: "blurrrb!") i en Vårt Land-artikel (bag betalingsvæg) om bandet Highasakite og deres seneste bilfirmasamarbejde. Hope for millennials? Maybe, maybe not. Skriver iøvrigt om Damon Krukowski i mandagens Musikkmagasinet. The New Analog er god og vigtig læsning.

Friday, June 02, 2017

Det skal siges at man i den norske oversættelse af Hustvedts essays kan læse om Jeff Koons (showcase om kapitalisme) og om Anselm Kiefer (showcase om Holocaust). Dette er læsninger af kunst som har med samfundsmæssige sammenhænge at gøre, men ofte oplever jeg at geni (Hustvedt) ser på geni (kanoniseret kunstner), og denne relation synes at svæve i et tomt rum, og har at gøre med selviagttagelse. Hustvedt har skrevet en bog om egne hjerneproblemer, og et af disse anfald skete på et galleri. Det forklarer jo delvist hvorfor al kunsten har med Siri at gøre som ser på sin egen hjernes emotionelle reaktioner. Der er noget med det selvreferencielle som lukker teksterne, men der er dog en fin tekst som handler om Siri som skrivelærer på en psykiatrisk afdeling. Der er lidt mere luft her. Men selvsagt er der også et geni på afdelingen, som spejler Siris genialitet. Bokmagasinet er tilgængelig på Lillehammer idag fredag. Her er min anmeldelse.

Wednesday, May 31, 2017

Det interskandinaviske litteraturtidsskrift Vagant, som netop har fusioneret med danske Salon 55, holder release i Oslo 31. maj, på Lillehammer 2. juni og i København 4. juni. Auduns leder her og om Hamsunleaks her. Min spalte Flugtlinjer er afgået ved døden efter syv år. Måske spalteteksterne genopstår i andre sammenhænge. Do you wish to shop the monolith? Go to Tronsmo in Oslo or click yr way to Audiatur. Ingunn Økland har en mening.

Sunday, May 28, 2017



A good example of the amazing and innovative Twitter service @susannetiger. Also an actual proof that random magic still happens in the networks of tired, worn-out and depressed culture workers of Scandinavia. Throw in some more eco disaster metaphors, guys! Like Gundersen + Friis. I only want to see you bathing in the aubergine rain.

Saturday, May 27, 2017

Natteskær er et godt, men ikke uproblematisk portrett av en samtid der en patologisk og ytterst labil fraktur har åpnet seg som en vulkansk sprekk, og forhindrer realiseringen av alle slags kulørte drømmer om et «vi», et fellesskap.

Anmeldelse af Pablo Llambias' roman Natteskær i dagens @bokmagasinet + her.

Friday, May 26, 2017



Avgangsutstillingen master i billedkunst står til 11. juni. Øverst til højre Andreas Skjelde på en baggrund af Erik Bromö. Erika Stöckel omfavnet af Ane Kvåles åbne korktavler. Lykourgos Porfyris spejler sig i Lina Ella Maria Norell og Janne Maria Lysen gør sin egen ting med pressede blå blomster, fiskekroge og ferskensten. Husk at se Martin Whites performance lecture! Mere om udstillingen her + her + her + her.

Monday, May 22, 2017

Lana Del Rey fortsætter sin nekrofile flirt, hvem er hun nu? Peg Entwhistle? Selv er jeg mere optaget af Adam Ant. Dokumentar her + artikel af Chris Roberts + live 2017.
Okay, whatever. Jeg har anmeldt tre bøger. Det tog alt for lang tid. Det tog en uge at læse tre bøger og skrive om dem. Teksterne blir drysset ud nu i Bok- og Musikkmagasinet, jeg ved ikke hvornår. Den glade nyhed, i det mindste "hurra" fra Susanne til Susanne, er at jeg har færdiggjort research på Leonora Carrington, og kan begynde at skrive imorgen. Leonora fyldte 100 den 6. april, og der har været en flod af artikler om hende, primært i den engelsksproglige verden. Leo, I leo u. Hvor svært er det ikke at præstere til en deadline, arbejde alene i et rum, deale med adrenalin, ikke have et aktivt publikum, og bare droppe tanken om at du starter en samtale, for ingen samtale er startet de sidste 14 år, så hvorfor skulle samtalen starte nu. Den starter jo hele tiden, jeg må bare antage at folk læser og diskuterer, men energien vender aldrig tilbage til mig, som hvis jeg hylede på en scene. I don't mind, burn the I. I keep on, I don't need I. F--- power, love truth.

Thursday, May 18, 2017

Jeg så Sex Pistols i Trondheim i 1977. Hvad, tror du mig ikke? Hvis alle taler sandt var der flere tusinde mennesker på den koncert. For mig gælder imidlertid et andet jeg-var-der. Jeg var der, jeg var på Galaxie 500-koncerten i København 1. december 1990. Ikke alene er Galaxie 500 (1987 til 1991) kendt for sin oceaniske drømmepop, Naomi Yangs lyriske basgange, Damon Krukowskis sensuelle trommemagi og Dean Warehams bevidst skingre vokal, men også for et par godt valgte covernumre som for eksempel Yoko Onos "Listen, the Snow is Falling." Og hvad skete da vi kom ud på gaden efter koncerten som siden blev til live-pladen Copenhagen (1997)? Det sneede. En helt speciel slags sølvglitrende sne. Hvordan kan små flager af metal regne fra himlen? Well, tro mig, det skete. Jeg var der. Mere om Damon Krukowskis The New Analog snart. Mere Galaxie her + her + her.

Monday, May 15, 2017

Pablo Llambías har skrevet om virkelighedsfrakturen som i virkeligheden er en fiktionsfraktur før, men aldrig så ekstremt urovækkende som i Natteskær. Frakturen går tværs gennem drømmen om et "vi" på dybt patologisk vis. Natteskær minder måske mest om De elskendes bjerg, men indoptager mange tematikker fra forfatterskabet. Mine tidligere anmeldelser her + her. Spørgsmålet er om der er nogen tilbage i Danmark som fx gider at google "Jacques Lacan" og læse Llambías' forfatterskab i lyset af hans teorier. Mixtape til Natteskær masse Rhianna og denne klassiker. Cheers.

Wednesday, May 10, 2017

Massiv Billy Mackenzie & The Associates leak for et år siden. Franske Megahertz optog dem to gange i 1982, judging from Billy's hairdo on the same day. Her + her.

Tuesday, May 09, 2017

Vi har gjort nogle undersøgelser på en planet som tilsyneladende har haft mange tusinde års historie med aktivitet. Udfra vores fund antager vi at det følgende er sket: De sidste 1-200 år drømte de to-benede væsner intenst om abstrakte former, signaler fra kosmos som de kaldte "modernisme." Det var ikke alle som mente at "modernisme" var en god ting. "Nazister" forsøgte at stoppe "modernisme," og de lykkedes gradvist da de gik under jorden og fik skiftet evnen til at modtage kosmiske signaler ud med en kunstig sfære kaldet Reality. Reality tillagde man samme tiltrækkende kvaliteter som "modernisme": Reality blev kaldt ny og spændende og blev implementeret ved hjælp af små skærme som gav indtryk af at man var på en spændende rejse mod Det nye ("modernisme"). Implementeringen af Reality var vellykket, snart ændrede væsnernes drømme sig grundlæggende. Væsner blev nu født med hjerner uden "modernisme," og de ønskede "nazister" som deres ledere. Det som var tilbage af "modernisme" flød rundt i havene som små kulørte former (billede her), abstrakte som "modernisme," men nu i en giftig version. "Nazisternes" Reality og den giftige version af "modernisme" endte alt liv på planeten.

Sunday, May 07, 2017



Max og Leo, fuglen og hesten, i Cornwall summer of 37. Skriver nu, Leo.

Wednesday, May 03, 2017

Et lille mix i efterkant af Mark Fisher-samtalen igår findes her. Fisher skriver strålende om Japans "Ghosts" (1981) som også citeres i titlen på hans bog fra 2014. Sylvian synger: Just when I thought I could not be stopped/ When my chance came to be king/ The ghosts of my life blew wilder than the wind. Mark Stewart fra The Pop Group hvisker disse ord til slut på Trickys "Aftermath" (1995). Fisher har også skrevet om Burial, et ærketypisk eksempel på hauntology med sine melankolske popcitater og crackle, lyden af vinyl som spøger på det digitale spor (2007). John Foxx, den oprindelige sanger i Ultravox før Midge Ure, er en af Fishers personlige yndlinge, og hans soloplader er rige på en eerie stemning, specielt Metamatic (1980). Jeg tænkte på bands med ekstrem fremtidsoptimisme, det bedste eksempel må være Simple Minds: New Gold Dream (1982). På "Promised You A Miracle" synger Kerr: Everything is possible in the game of life/ A burning dream/ You can be queen. Det er altså muligt at blive royal uden at spøgelserne indhenter dig. Pladens mest melankolske spor er imidlertid "Big Sleep," en sang til en forsvunden eller død ven.

Saturday, April 29, 2017



Thanx, Venice. It has been wet. Onsdag aften med luftalarm på grund af acqua alta. Dramatisk for mig, men trivielt for de lokale. San Marco var mildt oversvømmet ved midnat, og ramper blev sat ud, og emergency boots solgt. Jeg har researchet på Max-Leonora-Peggy: Peggy var den første som købte et billede af Leonora, derfor mener biografien at der aldrig var uvenskab mellem de tre, og læst masse Leonora og Mark Fisher. Fik også set Magrittes Empire of Light. Er du i Bergen, kom den 2. maj. Flere billeder her.

Monday, April 24, 2017



Maskespil og Venedig er jo sammenkoblede størrelser. På Peggy Guggenheim Collection hænger Max Ernsts maleri Attirement of the Bride fra 1940, et af flere hvor Max, Leonora og Peggy leger maskespil. Fuglen er Max, uglen tænkte jeg er Peggy og den ekskluderede kvindefigur Leonora, andre tolkninger eksisterer imidlertid. I et andet maleri, The Antipope fra 1941, bliver det endnu mere kompliceret. Her gætter jeg på at figurene cirka har samme farvekoder, altså er den ekskluderede hestefigur Peggy og Leonora svæver grønt over Max som er en sort hest. Tænker at Leonora antager en sværmidentitet bestående af mindst to figurer. Jeg ved ikke, ring Max Ernst someone.
Her er en dokumentar fra det helt almindelige hverdagsliv i Venedig. Det eneste som faktisk mangler er afrikanerne som sælger falske guccibags. Flere pics her.

Friday, April 21, 2017

Amplify! Vældig god tekst af Serup: Hvad er et tidsskrift og hvorfor er det vigtigt? Jeg grubler og grubler! Seriøst? Hvad er et tidsskrift og hvorfor er det vigtigt?

Friday, April 14, 2017

Information om Mark Fisher-læsecirklen i Bergen 2. maj her + her. Mere her. Velkommen.

Thursday, April 13, 2017

Ikke så glad for disse dage. Her er stille. Jeg protesterer mod familien som koncept, så min livsstil er vel resultat af det. And who cares, her sidder jeg og protesterer. Vi kommer ikke til at organisere livet anderledes, vi kommer ikke til at forandre vores vaner, uanset om jorden går under er vi ikke i stand til det. Og min protest forårsager bare min egen endeløst fastfrosne tilstand. Mine tekster blir sødere og sødere, synes jeg. Jeg kan se det lille søde væsen der sidder der og protesterer og snakker spastisk om "andre fællesskaber" til hun blir blå i hovedet. I am the change; min egen fastfrosne positur. The angriest dog in the world frosset i evig raseri, en positur af handling, af på-vej-til-at-gøre-noget, et leap på vej til forandring, men komplet redundant. Jeg er revolutionen.

Wednesday, April 12, 2017
















Jeg vil våkne opp med min generasjon, jeg vil ikke kalles nostalgisk, jeg vil se på verden, kaldt og klart. Mere her + her + her + her. Sledgehammer as fashion accessoire.

Monday, April 10, 2017



A nervous breakdown stretched out over your entire life so it’s always thin and never gets too intense. Jacob Wren‏ @EverySongIveEve
Hvorfor skulle jeg ønske mig at gå på "en nostalgisk aften"? For nyligt var der et arrangement i København som fejrede Glasgows musikscene i 90'erne. Arrangørene brugte ordet "nostalgisk" hele to gange i den korte præsentation af arrangementet. "Nostalgisk" er desværre intet plusord i min bog, men jeg er lykkelig over den rigdom jeg føler mig i besiddelse af efter at have levet gennem fire årtier intenst interesseret i kulturelle udtryk. Dette er en strøm som lever i mig, det er dannelse, kulturel hukommelse. Hvad mente jeg med nyordet "sanseminnegrunn" som poppede op i anmeldelsen af Mark Fisher? Kultur er levende i os, og der findes naturligvis en generationsbetinget resonans af en slags. Dette er en livsnerve, det er integritet, det er ingen slimet substans som jeg skal skamme mig over fordi der opstår nye trends blandt unge mennesker. Godt, her er min tekst om Depeche Modes nye plade Spirit. Enjoy, den er twee as f***!

Sunday, April 09, 2017

Refererer til dette interview med Dave Gahan i Musikkmagasinet mandag. Ekstremt twee tekst om Depeche Mode, som blev endnu mere twee i Olavs oversættelse. En anden skjult inspirationskilde er Knut Schreiners tekst om EDM vs. Øya publiceret på NRKs netside sidste år. Dårlige tekster kan faktisk virke inspirerende, ekstremt dårlige tekster nærmest lyser med en sådan grøn, radioaktiv stråleglans. Spørgsmålet er: Hvornår har man komplet mistet sit hoved i forhold til fremskridtstanken? God twee påske.

Saturday, April 08, 2017

Man kan læse min tekst til Forfatternes klimaaksjon her. Uddrag af tekster som refereres til af Juliana Spahr her og Cheena Marie Lo her. Rob Sean Wilsons essays ligger her.

Friday, April 07, 2017

OMG! Hele biblioteket fylles av fanziner, tidsskrifter og småforlag, samtaler, opplesninger, performancer og konserter. Oslo den 29. april. Mere her.

Thursday, April 06, 2017



Det er værd at stille spørgsmålstegn ved,« siger Audun Lindholm. »Hvorfor har norske litterater så ofte afgrænset ”litteratur” fra ”journalistik” ved simpelthen at bruge det sidstnævnte ord om mindre agtværdige skriftstykker? Er der historisk hold i en så rigid afgrænsning mellem brugslitteratur og skønlitteratur? I dag er megen skønlitteratur på vej over i ”virkelighedslitteratur”, samtidig med at en del journalistik er bedre skrevet end det meste, som markedsføres som fiktion, tænk fx på Svetlana Aleksijevitj

Vældig skarpe Atlas Magasin om Vagant her. Mere her.
Happy 100 yrs birthday to surrealist writer and painter Leonora Carrington! Collected texts are being published by Silver Press in England and The Dorothy Project in America. A text by me is on it's way to Vagant soon. Much credit to Norwegian artist Anne Kjersti Bjørn and her short animated film "Ung, vakker og begavet" (2000) about the surrealist women that drew my attention to Carrington's work. She's mine. Don't touch, but do read.

Wednesday, April 05, 2017

Nogle broer vil du gå over uden at tøve, andre not so much. Dette føles imidlertid som en holdbar bro. Salon 55 skriver: "Traditionen for essayistisk kritik er ved at dø i Danmark. Ved at forene kræfterne med Vagant puster vi liv i gløderne." F*** the dark enlightenment.

Tuesday, April 04, 2017

Jimmy Carter on "the crisis of the American spirit" 1979. Mere her + her + her.

Wednesday, March 29, 2017

Hvem skal tage ansvar for denne postmoderne affaldsinstallation midt i Stillehavet? The Great Pacific Garbage Patch er et kollaborativt værk, en planetær kræftknude, skabt af alle landene rundt om Pacific Rim. På mange måder er det en traumatiseret version af det poetiske møde i The Abyss. Det er Stillehavet som møder os ved at imitere vores ansigt. Det kender os som plastikproducenter, plastik er ansigtet vi har vist frem, og plastik er hvad havet nu viser os tilbage. Vores misbrugte datter viser stolt sit plastikaffaldsansigt frem. Stor lykke, hun ligner sine misbrugende forældre.

Skriver til Forfatternes Klimaaksjon og har mine KHiO-studenter til eksamen denne uge.

Tuesday, March 28, 2017

Vi må tage vare på de sprogvirusramte. Selv virkelighedslitteraturarkitekter er alvorligt ramt, og træder op på talerstolene landet rundt for at fremføre sine angstvisioner som vi skal applaudere som "virkelighed" og "sandhed." Situationen er alvorlig. Gennem vores applaus smittes vi. Vi bekræfter angstvisionerne. En modgift må findes, og det haster. I hjertet af alle fællesskaber træder sprogvirusramte op på talerstolene og fremfører sine angsttaler. Vi må tage vare på de smittede, og samtidig sørge for ikke at blive smittet selv. Angstvisioner splitter fællesskaber, og bør ikke applauderes som virkelighedsgengivelse.

Wednesday, March 22, 2017



En version af teksten om Kleenex/LiLiPUT med musikeksempler! Avisens version.

Sunday, March 19, 2017

Når man skal ud og rejse pakker man sin lille rejsetaske. Når jeg skal skrive en tekst pakker jeg også en taske, og er netop nu ved at pakke en tekstbag om klimaforandringer, plus generelle bevidsthedsforandringer. Der er noget materiale om The Pacific indtil videre, men også lidt om musik og forandring. De to eksempler jeg har pakket er Neil Young "Change Your Mind," primært på grund af den langstrakte sangstruktur som falder i søvn i midten, og Youth of Today "Make A Change" ... andre sange jeg burde pakke? Sporer denne slags forbindelser. James Brown-poetik: "bridge" og "bag" lol.

Saturday, March 18, 2017

Om aftenen 2. maj bliver der Mark Fisher-læsecirkel i Bergen. Mere info følger. Her + her.

Friday, March 17, 2017

Depeche Mode var der absolut konsensus om i det forstadskvarter til København hvor jeg voksede op. Musikken gik ret i vores blod, det blev til sange om vores liv, identifikationen var total, eller sådan husker jeg det. Måske Basildon ligner Ballerup, jeg tror det. Først var "Just Can't Get Enough" den sang som fyldte dansegulvet maksimalt. Hver gang, hver fest.

De første to kassettebånd jeg købte var Yazoo Upstairs At Eric's og Depeche Mode A Broken Frame, her er de stadig glade i teenpop, men skiftet er gradvist på vej (exit Vince Clarke). Arbejdere på omslagene; seglet på A Broken Frame og hammeren på Construction Time Again. Jeg husker godt de typer som Guardian omtaler i sin anmeldelse, de som heilede på ungdomsklubben, de med hitlerhår og ridebukser, og de er stadig derude. Scum på et alt for højt niveau, med et alt for stort publikum.

De bands som kom ud af postpunken og blev stadionrockere, fx Simple Minds og U2, gjorde stadion til optimismens og troens rockkirke. Begge bands havde et tåget, romantisk syn på Amerika. Ikke ukritisk, men håbefuldt; amerikamytologier svømmer rundt i deres sange fra den tid. Begge bands blev formet i de sene 70'ere, Depeche Mode i 1980. At lytte til Spirit nu, de barske krisetekster, og tænke på at de skal synge sange som "Fail" på stadionkoncerter verden rundt ... harsh, very harsh.

Tuesday, March 14, 2017



It has begun. It's here. It has started. It is growing. Freelance swag. The rebellion is here.

Saturday, March 04, 2017

Om Mark Fishers The Weird and Eerie i Bokmagasinet idag og her. Skriver samme sted om Kate Zambrenos Book of Mutter og Jenny Tunedals Rosor skador, teksten findes også her. Det burde nok have fremgået tydligere at Book of Mutter udkommer i Semiotext(e)s serie Native Agents, redigeret af Chris Kraus og Hedi El Kholti. Der er iøvrigt en lidt mere munter tekst i Musikkmagasinet på mandag, om det schweiziske punkband Kleenex/LiLiPUT. Hilsen fra Sidi Ifni, som min guidebog kalder en "eerie outpost." Pics fra Tafraout her.

Tuesday, February 28, 2017



En ny bog i Ariel Litterär Kritik-serien, mere info her og om udgivelsen her, en lidt rambling omtale. Tua Forsström er iøvrigt Hamar-aktuel. Cia Rinne her + her.
Det blir et helt sindssvagt spooky Bokmagasinet på lørdag. Det er jo karnevalstid, som en redaktør formulerede det. Jeg har to tekster på tryk, om Fishers weird and eerie og en anden tekst om døde og demente mødre. Enjoy. Her er iøvrigt min tekst fra fine Norsk Kunstårbok 2016. Check også interviewet med Franco "Bifo" Berardi samme sted.

Monday, February 27, 2017



Right here in this souvenir shop in Venice Beach is where it all began. Soon we were flying thought the air at Griffith Observatory. What's the meaning of this? Poor Harry, I guess.

Wednesday, February 22, 2017



You don't have to be weird to be wired. You don't have to be strange to be strange. Godt, har skrevet om Mark Fishers The Weird and the Eerie, mens NASA snubler over et brand new and sparkling planetsystem ved navn Trappist-1. Store forventninger nu.