Wednesday, December 30, 2020

Put up a brave & foxy face


De sidste par år har jeg taget Vagants stressede chefredaktør med til Marokko. Not so much i 2020. Efter at have bejaet tværæstetiske, tværnationale identiteter siden de tidlige 00'ere prøver jeg nu at ... put up a brave & foxy face, men at være spærret inde i Danmark så meget som jeg har været i 2020 er ubehageligt når mit netværk befinder sig i Bergen og Berlin. Nu er jeg syd for Odense. Den første nat tog ræven alle værtens fire høns. Her er ikke så meget fyrværkeri, men de går på jagt i skoven, ikke akkurat nogen feelgood-lyd. På årets sidste dag skal jeg tage mig en cykletur som ræv og se om jægerne kommer efter mig. 

Saturday, December 26, 2020

Ny anmeldelse af Leonoras rejse

"Hun savner muligheden for at være flere ting og flere alternative verdner. Hun savner menneskelige møder, hvor idéer kan florere. Virkelig interaktion er i dag, pessimistisk anskuet, umuliggjort af de allestedsnærværende iPhones. Vigtigst er det, at hun efterlyser modeller for social forandring i en verden, hvor økosystemernes gradvise kollaps gør forandring absolut nødvendig. Leonoras Rejse drives frem af en slags panikangst over, hvad det er, vi er i gang med at gøre ved kloden. Det er en politisk anfægtelse, et vegansk projekt og en kulturel og ideologisk råben vagt i gevær." 

Jeg er faktisk helt paf over i hvilken grad denne anmeldelse som kom 1. juledag tager bogens ideologiske projekt på alvor. Damgaard går faktisk ret til kernen af projektet, noget jeg ikke har oplevet i samme grad i andre læsninger. Jeg bliver næsten helt bekymret over hvor dommedagsagtigt det lyder, men det er nok rigtigt at bogen kan læses som et panikanfald og som en advarsel. Muligt jeg blir tanteagtig nu, men må bare pointere at bogen også indeholder et vist mål af humor og håb. 

Monday, December 21, 2020

 














Spaltetekst om
Kate Bush i nye Vagant #2-3/2020. Her er indholdsfortegnelsen og lederen. Her er nogle anti-jule-anbefalinger. Bang a gong today and think about Saturn and Jupiter

Friday, December 18, 2020

2020 annus horribilis

Mit 2020 annus horribilis-mix udvikler sig stadig. Senest har jeg opdaget Robin Guthrie fra Cocteau Twins og hans samarbejde med nyligt afdøde Harlod Budd. Gamle venner jeg ikke fik plads til er Muses, Lee, Grimes, Coriky og Club Emotion, mest fordi den selvisolerede hjerne ikke takler visse lyde. Har også lyttet til Shopping og Crack Cloud. 

Vinduet papir 1947 til 2020

Etter hvert som virkelighetslitteraturen vinner terreng, endres også lesernes – og kritikernes – forventninger og lesemåter. Den store oppmerksomheten og suksessen selvbiografisk litteratur for tiden blir til del, kan – slik mange tidligere har påpekt – umulig forstås løsrevet fra realitykulturens følelsesregime. Jeg er ikke så sikker på at de «estetiske kravene» Lillebø setter spørsmålstegn ved, egentlig styrer samtalen om litteratur i dag. Er ikke det å se noe «opprørende» i estetiske krav snarere uttrykk for en større understrøm i hele samfunnet, der det å gjøre estetiske vurderinger anses som noe kaldt, kravstort, ja, nærmest som noe fascistisk? Nesten hver eneste gang jeg forteller noen utenfor det kulturelle miljøet at jeg arbeider som kritiker, blir jeg møtt med spørsmål om hvordan jeg kan mene at noe er bedre enn noe annet. En bekjent som foreleser om litteratur og kritikk, forteller at han må ta studentene med ut for å se på solnedgangen for slik å overbevise dem om at det finnes noe objektivt vakkert.

Vældig godt essay af Carina Elisabeth Beddari om virkelighedslitteratur i sidste nummer af Vinduet #4/2020. Sidste nummer? Ja, virkelig allersidste papirudgave. 

Thursday, December 17, 2020

Frykt og avsky i demokratiet

Audiatur bokhandel har den allerførste og spritnye Vagant-bog Frykt og avsky i demokratiet af Eirik Høyer Leivestad til salg, plus den lille bog om Bergensbrag-generationen som jeg har redigeret. Sidstnævnte kommer muligvis først fra trykkeriet i romjulen. Audiatur har iøvrigt også udgivet denne fine bog

Saturday, December 12, 2020

Mest skrev jeg ansøgninger


























Looking for
peace, I mostly miss. Dårligt år for kunstkritikeren. Jeg var på Lydgalleriet, gik tur med Alt går bra og så masterudstillingen. Skrev følgende for vagantnet: her + her + her.

Thursday, December 10, 2020

Litterær aktivisme like in the 00s

Spændende udvikling hvor Tekstallmenningen har fået massiv støtte. Læs her. Tekstallmenningen lanceres 5. januar, og til den tid har vi et fint link til den lille bog jeg har redigeret i 2020. Det burde imidlertid være muligt at få fingre i den før jul. Se her hvordan. Vi fletter steder, tider og lande sammen sådan som god litterær aktivisme burde gøre. We can be heroes just for one day, what d'you say? 💜💜💜💜💜

Thursday, December 03, 2020

#Wrapped2020

I år gik jeg Stoltzekleiven for første gang og badede i alt vand jeg kom forbi. Blandt andet i Storevatnet på en vidunderlig sommerdag. Jeg sang Twisted Sister ud af mit vinduet og besøgte Nordeuropas ældste egetræ Kongeegen i Nordskoven. Min bog kom ud på dansk, og jeg holdt min fødselsdag på Knatten. Ellers skrev jeg endeløse ansøgninger, specielt for at få Norsk kunstårbok til at overleve. Jeg lavede en tekst til Tania Ørum, som blev til en bog efter et produktivt møde med Tekstallianse. Vi håber den kommer fra trykkeriet før jul. Ellers skrev jeg tekster til Vagant, Kunstkritikk, The Debutante, Bøygen, Bastard Art Book Fair og Forfatternes klimaaksjon (coming up). Jeg deltog på Litfest Bergen, by:Larm og Classic Album Sundays og talte i Trondheim, i Vandkunstens lokaler på #bogfestival og på Louisiana. Tak til alle samarbejdspartnere, vi håber at 2021 blir friere og gladere.

Flugtlinjer på nettet

By:Larm 2020 var virkelig strålende, det jeg fik med mig. Havde blandt andet en meget fin samtale med Jenny Hval i regi af Classic Album Sundays Oslo. Det blev endnu mere specielt fordi det var det sidste arrangement jeg deltog på in a long, looooong time hvor mennesker myldrede frit rundt sådan som vi gjorde i gamle dage. Mere her. Min Vagant-spalte Flugtlinjer er genopstået og har fået sin egen plads på nettet. 

Wednesday, December 02, 2020

In these quarantine days

Jeg har været næsten ude af stand til at lytte til musik i 2020, men her er et par favoritter. En bunke tekster er gjort færdig til Vagant, men ingen får læse dem før engang næste år. Snart indspurt på Norsk Kunstårbok 2021; de fabelagtige skribenter er igang, og jeg krydser fingre for en strålende bunke tekster omkring 1. februar. Får se om jeg får lov at snike ind i skogen og skrive på eget projekt i julen, eller om jeg skal forsøge at kombinere med rollen som omsorgsperson for moren som er på vej til at blive udskrevet idag efter fem ugers indlæggelse. I'm talking to the walls pretty much, in these quarantine days. 

Thursday, November 26, 2020

 
















SOON VERY SOON! COMING TO A THEATER NEAR YOU! #TEKSTALLIANSE

Monday, November 23, 2020

Hello there, Kyra Simone and Matvei Yankelevich from Ugly Duckling Presse (UDP) over there in Brooklyn, New York. We are gonna try and do a written text instead of the stage interview that was planned in Lillehammer in late May. I hope you are all well under these strange and unexpected circumstances. Maybe you could start by introducing yourselves and your relations to Ugly Duckling Presse? We should be sitting on a small outdoors stage together with Karen Grønneberg from the artist book distributor Nordic Art Press (NAP), but she was not able to join in this new format so we're gonna delve a bit into the history of Ugly Duckling Presse. 

Read conversation with Kyra Simone and Matvei Yankelevich from Ugly Duckling Presse originally published as part of the online event Bastard Art Book Fair May 29 to 31, 2020 

Saturday, November 21, 2020

Utrolig stærk og akut lederartikel fra nyeste Vagant som kommer med en del forsinkelse. Dobbeltnummeret #2-3/2020 er sendt til tryk og vil være klar til at varme læserne gennem jul og nytår. Vagant styrer også Skandinaviens mest levende netside for litteratur og idéer. 

Thursday, November 19, 2020

Anmeldelse i Bøygen #3-4/2020 af Sandra Lillebø: Tingenes tilstand. Tekst her. Det redaktionelle arbejde på teksten blev afsluttet 3. oktober. Fint at andre læsere er optagede af den implicitte diskussion af virkelighedslitteratur i Lillebøs roman, jeg kan imidlertid ikke se at datteren strækker sig meget længere end til det besynderlige mig eller hende-argument, som om moren aktivt havde forhindret hende i at realisere sig selv. Set fra et antipsykiatrisk synspunkt er det datterens holdning til hvad som er normalt ("fredagspizza") som aktivt skaber en yderside som stødes bort som sindssyg. Hvis Lillebø ønskede et inkludere den slags refleksion har hun næppe fundet rette Foucault-citat til epigrafen. 

God bedring til alle mødre og døtre 💜💜💜💜💜💜💜

Monday, November 16, 2020

Under Lofotens sølvskyer

LIAF 2019 hadde et samarbeid med Vagant hvor tre skribenter fra magasinet kom til Lofoten for gjesteopphold gjennom året. Tekstene deres ble trykket i en egen spalte, kalt Tidevann, i Vagants utgivelser gjennom året. Nå kan du lese tekstene på LIAFs nettsider 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸

Thursday, November 12, 2020


 










What, nu blev jeg glad. Efter hektisk foredragsaktivitet på Louisiana og Litteraturhuset i Nybrogade går turen videre til diverse kunstakademier i København og Oslo. Skal opdatere hvis noget er tilgængeligt for offentligheden. Danske bogblogs læser Leo her + her

Wednesday, November 11, 2020

Vi har mistet den vidunderlige, entusiastiske Tomas Forser. Jeg traf Tomas i forbindelse med et arrangement i Trondheim, som jeg husker det sad vi ved siden af hinanden til en fællesmiddag og gjorde intet andet end at snakke sammen. Han havde tilsyneladende læst alt jeg nogensinde har publiceret, og kom med venlige indspil og støttende udsagn. Siden holdt vi kontakt via mail, ved lejlighed skal jeg genlæse korrespondancen. Sidste gang jeg så ham var til et seminar i København i 2018. Emnet var litteraturkritik, men jeg må indrømme at jeg først og fremmest ville træffe Tomas, og vi fik igen en hyggelig snak. Vi er mange som vil savne ham. Mere om Tomas her og her

Tuesday, November 10, 2020


 
















Der foregår en mytologisk kamp på Herlev Hospital. I det mindste må jeg gribe til myter for at komme igennem dette. Som enebarn er jeg maksimalt omsorgsforpligtet i forhold til en mor som er indlagt efter en omfattende akutoperation. Moren har ligget i sengen i næsten to uger og kæmper mod diverse farer som kommer i tillæg til den oprindelige lidelse. Jeg har for længst forstået at jeg er ene person om dette job, og jeg må gribe det performativt an. Moren må motiveres med daglige besøg, hvem skulle hun ellers gøre sig rask for? Personalet må se at nogen bryder sig, de har også brug for motivation til at få denne lille dame til at overleve. Jeg har fundet frem det tunge skyts. Det ultimative morsoundtrack er Voulez-Vous, ABBAs sjette studioalbum fra 1979. Det viser sig at de satans orker reagerer negativt på ABBA så det er win-win. Vi blaster orkerne ud og får moren til at leve igen. 

Sunday, November 08, 2020

Kärlek & anarki & Thure Erik Lund

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med Thure Erik Lunds Frankfurt. Indledningen om bilturen til Frankfurt Buchmesse i 2019, hvor Norge var fokusland, er lovende, men i sidste ende længes jeg efter rigtig kritisk journalistisk, gerne New Journalism, men hellere Didion end Thompson, om bogmessemonsteret. Jeg vil helst ikke være stuck i Lunds hoved denne gang, og når teksten glider ind i et andet modus, som vi kan genkende som bonusmateriale fra Myrbråthen-sagaen (på tysk og snart engelsk), så føles det less than hot. 

Samme med den svenske serie Kärlek & anarki om et svensk forlag i en tid med digitaliseringsentusiasme og influencerhype. Very funny, but less sex og mere kritikk, takk. Serien tager ofte tidsånden på kornet, og det game som Max og Sofie kører er for så vidt underholdende, men måske et dash for meget Coppola-romantik. Jeg tager mig i at vente på at oldtimeren Friedrich skal eksplodere, hvilket han egentlig også gør når han bliver til økomystiker til slut. I laffed. 

Friday, November 06, 2020

Ny tekst på Vagant.no

Mine daglige gåture på den nærliggende kirkegård begyndte at flyde ud, som det også skete under forårets lockdown. Jeg gik ikke længere på stierne, jeg sad ikke civiliseret på bænkene, jeg krydsede ind og ud af de tættest bevoksede steder. Jeg blev stående længe foran et træ – ja, længere end længe, jeg blev stående en time og så på træet, indtil det blev til noget andet end et træ. Jeg blev stående, indtil jeg ikke længere belærte træet om, hvad det var, indtil træet begyndte at bevæge sig ud af alle kendte kategorier og blev til noget radikalt underligt, noget langt mere magtfuldt end mig. Jeg bød det ikke længere på alle mine klicheagtige fordomme om et dumt træ, som står og ser nydeligt ud en kølig efterårsdag; træet begyndte endelig at fortælle mig, hvad det var. Det var noget, jeg aldrig kunne have forestillet mig 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸


Teksten er på mange måder del 2 til en anmeldelse af Sandra Lillebøs roman Tingenes tilstand som blev leveret til Bøygen 3. oktober. Det er muligt at min milde utålmodighed bør lede til et argument pro digitalisering og panikslagen samtidighed ... og dog, nein. 

Monday, November 02, 2020

Foredrag onsdag og søndag. Velkommen


























Foredrag om Leonora Carrington
Louisiana i Humlebæk den 4. november og på Kunstakademiet i København en dag snart. Det første er åbent for alle, det andet er åbent for studerende ved akademiet. I København sker iøvrigt også dette. Gif by Varo. 

Thursday, October 29, 2020

Poenget er at vi sakprosaforfattere sitter igjen med 25 prosent mindre pr. solgte bok enn våre skjønnlitterære kolleger uansett hvor mange bøker vi måtte selge. Dette skjer ikke fordi vi bruker mindre tid på research eller får dårligere anmeldelser. Det skjer bare fordi vi skriver litteratur fra virkeligheten og ikke virkelighetslitteratur. Læs mere her, hvor jeg også har været med til at signere. Dele af problemstillingen er indbagt i Leonoras reise, i de digressioner om kulturarbejderen som man fandt lige lovligt langhårede – ja, helt ude i skogen. 

Tuesday, October 27, 2020

 



Underlig, dog paradoksalt inspirerende, kritik af bogomslag. Arbeiderpartiets Hadia Tajik med et stærkt svar. På et tidspunkt skal vi sikkert tale om indholdt i bogen også. 

På et tidspunkt skal vi tale om kvindehelse 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸

Sunday, October 18, 2020

Sweet memories. Eiagate 9 år siden idag

 

Disse minder kom op imorges på Facebook. Those were the days my friend, we thought they'd never end. Kort fortalt blev jeg flamet til helvete i den norske offentlighed og var på forsiden af VG og Dagbladet på grund af mit "angreb" på Harald Eia. Så vidt jeg ved var det VG-debatredaktør Hans Petter Sjøli som først valgte at køre sagen. En del links er endelig taget ned nu, men her og her er lidt krudt fra de gode gamle dage. Norge var jo i dyb krise efter 22. juni, det forstår jeg godt, men måske det alligevel var lidt af en overreaktion når man læser formuleringen sagen drejer sig om. I 2017 var bergenskritiker Silje Stavrum Norevik igang med at samle interviews til en bog som skulle fyldes af kritikerportrætter. Af forskellige årsager blev bogen aldrig udgivet, men Silje har givet mig lov til at publicere interviewet her. Jeg var sandelig ikke den eneste som blev flamet i de år, i Berlin mødte jeg både Julian Blaue og Mazdak Shafieian som begge havde været igennem et lignende medialt bombardement i forskellige forbindelser. Mediekampagnen varede i mit tilfælde fire dage hvor en konstant strøm af rasende kommentarer fra ukendte blev sendt til mig i alle kanaler. I artikler og kommentarfelter blev jeg sammenlignet med Goebbels og Stockhausen. Jeg lo meget af tiden, det var så absurd, men det værste var at støtten fra Klassekampen var uofficiel (I avisen undskyldte man til Eia hvorefter chefredaktør Braanen sendte mig en kort mail om at jeg skulle "stå på"), og Kritikerlaget skrev i en blogpost at de tog afstand fra mine udtalelser, noget de dog korrigerede senere da de havde opdateret sig om sagen. Jeg havde en forsinket reaktion et halvt år senere som ligner på PTSD. Sagen er selvsagt glemt i den norske offentlighed, men den har siddet i kroppen på mig i årevis, og Google har sørget for at jeg aldrig glemmer. Her er interviewet med Silje.  

Thursday, October 15, 2020

Fugleskrig

Disse billeder er stjålet direkte fra Blogdahl. Sidder og er totalt paf over informationen som kommer frem. Fugleskrig må jeg have læst da den kom ud i 1980, der var jeg 11 år. Den satte igang et skred af inspiration, og jeg ved jeg skrev et langt digt som hedder "En morgen i maj" som indtil videre ikke lader sig genfinde. At Pia Juul var involveret i udgivelsen huskede jeg ikke, eller har sikkert aldrig fattet. Oh, Pia. 

Friday, October 09, 2020

Ny publikation!


























I anledning af Vagant-redaktør Audun Lindholms 40 års fødselsdag 8. oktober udkommer pamfletten Bergensbrag-generationen. Opblomstringen af uafhængige litteraturplatforme i Norge fra 2000 til 2005. Indtil videre findes pamfletten i et specielt prøvetryk i 40 eks som lander i Berlin indenfor de nærmeste dage. Senere vil den være tilgængelig på Bergen Art Book Fair som starter i november. Pamfletten er redigeret af undertegnede, og udgivet af Tekstallianse. Design ved Øystein Vidnes og sprogvask ved Kristin Vego. Teksten er blevet til på opfordring fra Tania Ørum, og den vil være at finde i engelsk oversættelse i antologien A Cultural History of the Avant-Garde in the Nordic Countries 1975 and after som udkommer på det belgiske forlag Brill i 2021. Denne sommer blev Inga og jeg imidlertid enige om at teksten tilhører Bergen fordi vores småforlagsbestræbelser i de tidlige 00'ere i al beskedenhed er del af Bergens nyere kulturhistorie. Billeder her 🌸🌸🌸🌸

Thursday, October 01, 2020

Pludseligt: Pia Juul. Its my party and I cry if I want to. En anden interesseret sansning. Noget stærkt her, noget der ligefrem kunne være jydsk. Et understated raseri. Svaber dæk. Fædrelandssange. Koøje. Knække mig. Denne duft om onkel Hektor og vi cirkulerer lykkeligt i forundring under krystallysekronen, vi må gribe ind i dette, vi griber ud: Fru Juul! Fru Juul replicerer, igen denne let affekterede ironi, de mørke øjne mod Lille Grævling, kors hvor er hun stor, sådan Dronningestor, tænker Lille Grævling mens Fru Juul på henvendelsen svarer: Jamen! De taler jo dansk! Lille Grævling griner fjollet, føler sig overstadig, føler sig frydefuldt lagt ned. 

A very rude badger på poesifestival i Bergen for 20 år siden. Men Grævling kunne godt lide Pia Juul, som nu pludselig er død, uden nogen som helst form for advarsel, mening eller sammenhæng. Juuls roman Mordet på Halland kom på Samlaget i 2010 oversat af Brit Bildøen. Juul husker jeg som generøs og elegant. Dronningestor. RIP

Wednesday, September 30, 2020

Lurer du på danske småforlag? Her er en fin guide og her er en online boghandel. På norsk grund sker der ting og sager i november. Stolte småforlagsfolk, stand back and stand by.

Friday, September 11, 2020

Florale indtryk fra Hvaler her. Jeg har klaret at snige mig over grænsen igen, men spørgsmålet er om det lykkes resten af året. Måtte forlænge opholdet med tre dage så det svarer til karantæne. På Knatten boede Johan Borgen og hans kone Annemarta. Deres urner er også sat ned her. Parret købte Knatten for pengene som Johan tjente på foredragsturné efter at han blev tildelt Nordisk Råds litteraturpris for Nye noveller i 1967. Jeg er nået til side 89 i en dansk udgave af Lillelord som jeg fandt i et skab på sjøbua. Lyden af vind.

Sunday, August 30, 2020

Det føles uretfærdigt at gå i rette med en så posivit anmeldelse, men jeg vil alligevel stille spørgsmål ved om jeg skriver om mit eget vanvid i bogen (som anmelderen på en måde kommer til at sige). Essayistik og sakprosa har det ikke med at finde på, og jeg skriver at jeg mødte Helena på et hospital i Berlin hvor jeg var indlagt på grund af stress, hvilket for så vidt er sandt. Et niveau af vanvid har imidlertid at gøre med lægerne som overser mange sygdomme som ME, borreliose og endometriose og går all in med hysteridiagnosen; man "somatiserer" fordi man i virkeligheden er bonkers. Filmen Unrest på Netflix handler om ME og vældig direkte om helsevæsnets blind spots. 45 minutter inde i filmen trækkes vigtige linjer til Sigmund Freud. Other than that, føler mig vældig godt tilpas på trods af mange deadlines. Føler mig endnu bedre tilpas når jeg ser på dette interview med Chrissie Hynde. 

Friday, August 28, 2020

Kunst, terapi og magi er beslægtede praksisser hos Leonora Carrington, og så er Leonoras rejse også et slags manifest for sci-fi og især den utopiske, feministiske variant af genren. Ret syret skriver Christensen, at hun ser Leonora som en alien, og vips har hun skrevet sig selv, læseren og Leonora ind i et sci-fi-univers. På samme vis med Leonoras magiske tænkning, vupti, så er man en hest, for Leonoras totemdyr var en hest: »Prøv selv at være en hest et øjeblik, hvad gør du med kroppen? Skyder brystet frem og knejser med nakken?« Dét er indlevelse, og den indlevelse præger hele Leonoras rejse. Det er også derfor, det er så let at kende Susanne Christensen i den skandinaviske litteraturjungle, i stedet for den traditionelle kritikers kølige distance til værket og kunstneren, maser hun sig ind i værkerne, skriver sig ind i kunstnerens bevidsthed ligesom en romanforfatter, hun er Leonora, hun er en hest, og hun kan forestille sig en samtale mellem cyborgmanifest- forfatteren Donna Harraway og Leonora, hvor de taler om fordele og ulemper ved at være cyborg og gudinde (helst en keltisk). Dette skriver Kamilla Löfström i dagens Information.

Saturday, August 22, 2020

Det føles som høst allerede. Jeg jobber med spaltetekster og anmeldelser til Vagant og anmeldelser til Kunstkritikk. Nu ser det ud som om at jeg igen bliver låst ude af Norge, og dette besværliggører jo arbejdssituationen. Det er endnu ikke klart hvilke budgetrammer kunstårboken får, men jeg er klar til at dedikere mig hvis nogen derude vil give den en chance til. Jeg er blevet klogere på dens snart 30-årige liv denne sommer.

Monday, August 17, 2020

Nu svinser jeg åbenbart rundt og deler kunstpriser ud i Trondheim. Trøndelagsutstillingens kritikerpris gik til Hasan Daraghmeh, NTNUs pris gik til Tommy Høvik ("Collection 422") og debutantprisen gik til Veslemøy Lilleengen. Der indgår en tekst i Lilleengens værk som kan læses her. Min henslængte hilsen til Herr Daraghmeh er en påkrævet del af corona-regimet.

Monday, August 10, 2020

Min essaybog Leonoras reise om den britisk-mexicanske surrealist Leonora Carrington (1917-2011) kom ud på norsk i 2019 og netop nu sommeren 2020 på dansk. En samling af tilgængelige omtaler og podcasts følger. Prosa har skrevet. BLA har skrevet. Bernur har skrevet. Bastkjær har skrevet. Den mystiske Bakkevig har skrevet. Atlas har skrevet og lavet podcast. Kristina Stoltz og jeg konverserede i Vinduet. På Litteraturhuset i Bergen talte jeg, og det gjorde jeg også på engelsk sammen med fabelagtige Marie Darrieussecq. Se udstillingen på Louisiana, her findes flere værker af Carrington. Jeg kan inviteres til at læse op som en helt almindelig forfatter! Don't be afraid, it's only prose. Flere anmeldelser findes her på bloggen ude til højre. Information og Politikken har vist skudt alle deres skud allerede da bogen kom ud på norsk, men jeg håber at andre danske medier orker at interessere sig. Bogen kan købes gennem mine forlag norske Oktober og danske Vandkunsten og i alle velassorterede boghandlere. Bogen er et samarbejde med en lang række mennesker, ikke mindst brilliante Leonora-forskere i mange lande. Without you, no book. We're open to all sorts of translations, and you can apply for a subsidy from NORLA. 

Thursday, August 06, 2020

Du synes Vagant #3-4/2019 kommer lidt sent? They were on an actual space journey. Lidt info her. Årets første nummer er også lige rundt om hjørnet. Jeg har lavet et moon mix 4u. 

Tuesday, August 04, 2020

Carrington-udvalget på Louisiana er temmelig low budget. Jeg anbefaler at man finder Leonora på Instagram. Det er Leonoras barnebarn som styrer denne. Her kan man se Leonoras bredde, og hvad som findes derude af skatte. En samlet Carrington-udstilling ville være fantastisk, og rammen bør ikke være så retrospektiv som Louisiana lægger op til. Det er en vældig traditionel ramme, som behandler kunstnerne som kuriøsiteter fra fortiden. Jeg har haft strålende udveksling med den danske kurator, de er snille folk, og dette er et samarbejde med Schirn i Frankfurt, dermed uden tvivl en masse kompromisser. Der er gang i mere opdaterede udforskninger af de kvindelige surrealister, følg blandt andet Leonoras britiske forlag Silver Press og det skotske magasin The Debutante. Deres manifest i #1 starter med dette vigtige punkt: Feminist-Surrealism is not an art historical dogma. It is an active way of comprehending the world. Ja, to put it mildly, min bog er skrevet i opposition til den slags retrospektiv kunsthistoriefortælling. Det er uanset vigtigt at disse kunstnere får plads. Både de som allerede er relativt anerkendte og de mere ukendte. Det er synd at man ikke forstår at lægge udstillingen på linje med dagsaktuelle tematikker som økofeminisme og forstår at det okkulte, som fx Ithell Colquhoun arbejdede med, er hypertrendy nu af forskellige årsager. A bit of a giant miss. Anne Kjersti Bjørns skønne film fra 2001 med originale dokumentariske optagelser af Leonora er nu tilgængelig her

Sunday, July 26, 2020



Vi holdt en lille fest for Leo på Louisiana igår. Mindre fjollet billede her. Se de fine smilerynker! Denne skønne dame voksede jeg op med. 81 - 82 - 83 - 84 with KM.

Friday, July 24, 2020

Denne sommer har vi brugt noget tid på at istandsætte og renovere en gammel mor. Moren er 76 år og vil ikke istandsættes og renoveres. Dermed måtte vi ansøge om at bruge tvang. Nu får hun tvangsmæssigt bad en gang om ugen, og det gør hende frygtelig vred. Min mor er min baby, den eneste baby jeg nogensinde vil få. Min mor er en vred og racistisk baby. Hun er først og fremmest vred og bange; hun kan ikke lide forandring, og af en eller anden grund udtrykker hun sig på en racistisk måde. "Nogen" er farlige og "nogen" er fremmede. Hun er fremmed for sig selv, hun er selv fremmed og beskidt, hun har opgivet sit liv af forskellige årsager, og har intet sprog som passer til egne følelser og erfaringer. Det er et quick fix at snakke om de fremmede. Moren, som jeg kendte hende, havde ikke den slags tanker. Måske hun er som en svamp, hun suger ting til sig, ting som udtrykkes af medpatienter og i medierne? Jeg ved det ikke. Vi har forsøget at istandsætte hende. Vi har forsøgt at irettesætte hende. Jeg børstede hendes hår som stod op i luften. Jeg gav hende lotion i hånden så hun kunne mærke, at det er dejligt at være ren, og at den tørre hud kan behandles. Hun kan gøre det godt for sig selv, men vil ikke. Hun vil bare ryge cigaretter og gå op og ned ad gulvet med sit punkhår og sin skællede hud. Ingen mor skal renoveres her.

Sunday, July 19, 2020

Just a reminder that your idiotic reviews will haunt you for ever. Her + her + endless.

Friday, July 17, 2020



Ny bog er ude her. Tak til Forlaget Vandkunsten.

Wednesday, July 15, 2020

Saturday, July 11, 2020

I marts 2018 deltog jeg på symposiet Seeking the Marvellous på Plymouth College of Art. Her traf jeg brilliante Leonora-forskere som Anna, Kristoffer, Victoria og Catriona. Kristoffer og jeg talte om slægtskabet mellem Leonoras kunst og økofilosoffer som Donna Haraway og Tim Morton. Kristoffers essay om Leonora og Morton findes i min litteraturliste, men selv har jeg ikke læst Morton før nu: Dark Ecology fra 2016. Det er eksperimentel skrift som har sin egen logik og poesi. De "crazy" referencer til popkultur tager af mod slutningen hvor vi rejser ind i et stykke chokolade. Rejsen kunne lige så godt hedde Gjennom natten eller Down Below. På side 95-96 skriver Morton om The Force; dette vidste jeg ikke da jeg droppede Leo ned i en Star Wars-film! Morton takker et par kendte ansigter fra Norge, blandt andet Hilde Methi som stod for dette utrolige projekt i årene 2014-2016. Morton forklarer selv hvad han mener med "agrilogistics" her + interview + poetisk udlægning. Just wondering er fantastisk.

Friday, July 10, 2020

Sådan ser den danske udgave af Leonoras reise altså ud. May I present: Leonoras rejse. Det "j" betyder meget for mig. Der har været en del forhandlinger om omslaget naturligvis. Vi faldt ned på dette. Nu ligner bogen en liten hvit kanin. Eller en Dawn Horse in flight.

Tuesday, July 07, 2020



Leonoras reise ender på den lille ø Skrova som er del af Lofoten. Efter samtalen med Gloria i Los Angeles søger jeg information om hendes veninde Ellen Marit Gaup Dunfjeld som blandt andet var talskvinde ved besættelsen af statsminister Gro Harlem Brundtlands kontor i 1981 i anledning af det kontroversielle dæmningsbyggeri i Alta. I denne sag fandt jeg nogle fine billeder. Der var flere af den slags miljøkampe, blandt andet kampen om Mardøla. Omkring 1:03:09 kan man se at Auduns far Magne Lindholm var aktiv i denne sag. Mere her.

Wednesday, July 01, 2020

Triste nyheder om Beate Grimsrud (1963-2020). Rest in peace. Vi diskuterede hendes roman En dåre fri tilbage i 2010 da den kom ud. Her er min anmeldelse og debatten her og her.

Thursday, June 25, 2020



Translations of Leonora's Journey are garanteed support. Application date is 1st of October.

Friday, June 19, 2020



De sidste fire sider i det nye Fett med tema om tekstil er viet til en kollektivlæsning af Leonoras reise. Det er de kyndige læsere Maya Økland, Hedda H. Robertsen og Hedda Lingaas Fossum som slår til inklusiv to store Carrington-illustrationer. Der er nyt om Leonora på dansk om ikke så længe. Den 25. juli åbner iøvrigt udstillingen "Fantastiske kvinder" på Louisiana med billeder af Leonora++

Sunday, June 14, 2020





The mirroring of swanlings @ Utterslev Mose

Saturday, June 13, 2020



Perfect brows and nails go together with Leonoras reise.

Thursday, June 11, 2020



Mursejlerfesten toppede søndag og mandag og efter det blev der mere stille. En forklaring kan være at ungerne i reden over mit vindue er borte. De tullede så meget ved solnedgang at jeg tror de fløj ind i vinduet nogle gange. Jeg begyndte at læse om Apus apus, mursejleren, the common swift. "Apus" betyder den uden fødder, og det passer fint eftersom de stort set lever hele deres liv på vingerne, hvor de også spiser og sover. Ja, man mener at de sover flyvende ved at hvile en hjernehalvdel ad gangen. Vi gør det til en vis grad også hvis vi sover et nyt sted; vi sover "med et øje åbent" som det hedder. Mursejleren er en trækfugl og om vinteren lever de i Afrika, sub-Sahara hvor der er regnskov og masse insekter. Derfor associerer vi deres "vii-vii-vii" med sommer. Mursejleren har svært ved at lette fra jorden eftersom dens ben er så korte og mest er egnet til at hænge sig fast i lodrette flader. De er på tilbagegang på grund af facaderenovering som udsletter alle sprækker og huller som de ellers vender tilbage til år efter år. På YouTube står folk med deres reddede mursejler, de holder dem frem på flad hånd, men de kan ikke lette fra horisontale flader. Elendig musik også, som på alle videoer med dyr: Dyret som klovn ("sjov") og dyret som idyl ("harmoni"). Hvordan kan dyret være sig selv, hvordan kan dyret være dyr.

Monday, June 08, 2020



Pretty! Free books. Følg Fria seminariet på Facebook og på Twitter. Brug dem, lik og del.

Saturday, June 06, 2020



To tekster er næsten gjort færdig til Tania Ørums afsluttende avantgardeantologi som handler om samtiden: Den ene om Wencke Mühleisen og wieneraktionisterne og den anden om The Bergensbrag Generation. Jeg skrev abstracts til disse to tekster i Tanger i 2016 så processen har været langvarig. På mandag lanceres denne generøse netside iøvrigt. Jeg har bidraget med en tekst om Cia Rinne i bog nummer 8. Jeg har forresten også anmeldt den meget gode bog nummer 2 af John Swedenmark for et svensk tidsskrift.

Tuesday, June 02, 2020

Hvad skete der med os de sidste 20 år? Det har været en uhørt intens tid. Intensiteten synes nærmest at have umuliggjort en velfungerende hukommelse og evnen til at se større linjer og bevægelser. Selv har jeg det som om jeg hverken kan se fortiden eller fremtiden længere, alt er et eneste panikslagent nu: Hvordan lave penge, hvordan forbinde sig til andre på tilfredsstillende måder, disse spørgsmål synes at være det eneste, som er tilbage. Læs min anmeldelse af 20 før 20Vagants netside.

Monday, June 01, 2020

"Ved første gangs lesning er jeg fascinert, og vil lese mer, ja, en gjerne hel roman, selv om jeg ikke blir klok på hva Piet tilfører historien om Leonora. Ved annen gangs gjennomlesning minner han selv om en surrealistisk figur, et fantasivesen som kan bringe nyheter fra en dypere sfære. Han blir forfatterens totemdyr i jakten på Leonoras sjel, med kulturarbeiderens urkraft av innsikt og intellektuell selvskading. Gjennom Piet kan Christensen unngå kunsthistorikerens trøtte oppramsing av surrealismens strategier: Hun gjør surrealismen, istedenfor å beskrive den." Dette er noget af det fineste som er skrevet om Leonoras reise og om figuren som jeg kalder Piet. Piet er bygget på en virkelig person, men i modsætning til Helena, hvis historie også finde i bogen, er der ingen spor til den "virkelige" Piet. Mennesker som er tæt på ham har læst hvad jeg har skrevet før bogen kom ud, men de var uden tvivl for sorgtyngede til at "godkende" og jeg forstår at det ikke er nemt. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, og har bare set en meget lille del af denne person igennem en intens tid i 2011. Jeg er imidlertid sikker på at mange, specielt i Oslo, genkender ham, han som skrev kunstkritik og som var musiker. Her er han i 1998.

Sunday, May 31, 2020

Hvor blev det Vagant af som jeg nævnte helt tilbage i januar? Det er på vej nu sammen med SpaceX Falcon 9 og cirka med samme fart, til din fysiske postkasse i sin fysiske papirform. Vagant orienterer her. Iøvrigt har Vagant intensiveret tempoet på netpubliceringsfronten, og det rasler rundt med brilliante tekster en masse på netsiden.

Friday, May 29, 2020

På denne tid finder den årlige Lillehammer-udflugt normalt sted. Her foregår nemlig Norsk litteraturfestival og som del af dette Kritikerlagets traditionsrige seminar og middag. Her og her er billeder fra nogle af de andre år. Kunstbokmessen Bastard arrangeret af Oppland kunstsenter er en nyere opfindelse, og i år er de som litteraturfestivalen flyttet på nettet. Her er diverse onlinearrangementer i løbet af pinsehelgen. Norsk kunstårbok deltager naturligvis, og Kunstkritikk har sandelig også interviewet Ketil og Arve.

Thursday, May 21, 2020



Her viser Arve Rød årets kunstårbok frem. Sidste bog af redaktørene Rød og Ketil Nergaard. Næste års bog (som dækker kriseåret 2020) bærer redaktør Christensens navn. Inshallah.

Tuesday, May 19, 2020

Massiv omorganisering af spirelaboratoriet idag eftersom jeg skal en tur ud af min lejlighed ("overnighter") hvilket jeg ikke har prøvet siden slutningen af februar. Mizuna og endivie skal rejse med mig i spireglas. Hvis jeg havde tænkt mig om havde jeg ventet med at så dem til hjemkomsten, men jeg tror de kan klare transformationen fra spirebakke ---> spireglas ---> ut på tur. Storstilet høst af bukkehorn, lucerne og sennep som bor i køleskabet nu. Sennepspirer smager stærkt af sennep, ikke overraskende! Delicious. Jeg har købt spirestash lidt forskellige steder, men min favorit spire-dealer bor her.

Saturday, May 16, 2020



Sprout update featuring: Fenugreek & alfalfa. Harvest is long overdue. Fenugreek (Danish "bukkehorn") has a curry-like smell and taste that they seem to lose when growing bigger. My favorite eco-cheese in Berlin has fenugreek seeds in it. Look for it at Bio Company 💚💚💚

Thursday, May 14, 2020

Jeg forsøger at gøre grønne vækster og tilfældigt forbipasserende dyr til familie. Det går ganske godt. Denne uge var jeg co-mor for syv små ællinger. Read the amazing story here.

Wednesday, May 13, 2020

Jeg startede min spirefarm anden maj og har altså ikke engang to ugers erfaring endnu. Herefter følger en kort opsummering: Jeg plantede hvidkløver, rosenradise, mungbønner og sort kikært i spirebakken. Hvidkløver og rosenradise gik det strålende med, de er begge gode til salat og var nemme at dyrke. Radisespirerne er ganske stærke, og jeg bruger nu de sidste i smoothies. Mungbønnerne gik det også strålende med, og de holdt sig friske efter høsten i plastikcontainer i køleskab mindst en uge. Kikærterne gik det desværre dårligt med. Få af dem spirede. Jeg sorterede de uspirede fra, og kogte de spirede, men de så for triste ud, og jeg kasserede dem. I spireglas voksede kinesisk purløg og rødkål. Begge har jeg netop høstet, og de smager fantastisk på hver deres måde. En lille eksklusiv håndfuld til salaten. Kinesisk purløg var sene til at spire, men ser nydelige ud med deres spæde neongrønne farver. Begge er i køleskabet nu sammen med de sidste radisespirer. Jeg har sået lucerne og bukkehorn i spirebakken, de vokser som faen. Jeg har også sået begge på måtter, hvor de klarer sig lidt dårligere, men helt ok. Nu har jeg gjort ærter, broccoli og sennep klar til at blive sået, så får vi se hvordan det går med dem. Dette er et vellykket coronaprojekt fordi spirerne skal dusjes morgen og aften og der går en del tid med pleje, forskning og madlavning. Den bedste salat er så enkel som mulig: salatblade eller frisk spinat som baggrund for en stor mængde spirer med lidt olivenolie synes at række. Billeder her.

Friday, May 08, 2020



A community of red kohlrabi sprouts. Det går strygende med min spirefarm. Nogle billeder her. Jeg har høstet mungbønnespirer, radisespirer og kløverspirer og spist dem på min salat idag, præcis en uge siden farmen blev etableret. I glassene vokser rødkål og kinesisk purløg. Nye frø jeg har plantet er bukkehorn og klassikeren lucerne. Jeg har også bagt bananbrød og lavet Nadiya Hussains crispy egg rolls, som jeg helt sikkert kommer til at lave ofte. Ellers skriver jeg stipendieansøgninger og tænker over dette interview med Jakob Jakobsen.

Saturday, May 02, 2020

Tre gode førstemajtaler om kulturarbejderne @ Subjekt + Kunstkritikk + Kritikerlaget. Forskellige former for oprustning foregår i det uafhængige litteraturfelt. Følg for eksempel med på danske Mikrofest, norske Tekstallianse og Bastard og svenske Nätverkstan.

Thursday, April 30, 2020

Yahya Hassan. Ikke gå, det er alt for tidligt. Dette essay står på tryk i kommende Vagant. Teksten blev færdigstillet 3. marts. Interview i MB fra 2013 + 2016. Min anmeldelse fra 2014.

Wednesday, April 29, 2020

Første gang jeg stødte på Claude Cahun, var i 2002. Jeg havde skrevet en række tekster som jeg kaldte bekendelser (som jeg aldrig har publiceret) og som jeg gav til en veninde, der er fotograf. Teksterne fik hende til at tænke på Claude Cahun, og hun viste mig nogle af hendes fotografier, nogle af selvportrætterne, og jeg blev totalt slået omkuld. Jeg havde aldrig set noget lignende før; det udtryk, det sted midt imellem, et både-og frem for et enten-eller; det sted, den tilstand, havde jeg ikke set udtrykt før på et fotografi.

Kristina Stoltz og jeg skrev en samtale til Vinduet #4/2019 sidste år. Den er nu på net her. Læs også Molly Gilroys fine essay om surreal feline metamorphosis between Kate Bush, Leonor Fini & Maya Deren 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸
Selv foretrak hun tidevandszonen. Blot en enkelt gang forsøgte hun at dykke. Det er muligt at hun lod sig stresse af fiskerne som ikke brød sig om at have en kvinde ombord. Hun kunne betragte havet og dets dyreliv, men hun kom aldrig til at føle sig komfortabel i dets favn. Havet, la mer, som moren, la mère.

En lille tekst om Rachel Carson, som jeg skrev til Greenlightdistrict 2019, kan nu læses her. Carson er også special guest star i min bog Leonoras reise. Køb her og anmeld her.

Monday, April 27, 2020

Heaven knows jeg er træt af at se på en skærm, men jeg fandt to musikdokumenterer som skabte lidt engagement. Breadcrumb Trail (2014) af Lance Bangs om bandet Slint og Parallel Planes (2017) af Nicole Wegner portraying 12 American avant-garde & punk-rock musicians.

Sunday, April 26, 2020

På Bøygens netside kan man laste det seneste nummer ned. Her findes blandt andet en enquête med Ole Robert Sunde, Runa Fjellanger et moi. Vi svarer på spørgsmålet: Hvordan bruker du reiser i din litteratur?

Saturday, April 25, 2020



Här är Crazy Kitty med hemklippt hår i bögskogen 

Friday, April 24, 2020

Jeg blev optaget af impostor syndrome. Genkender mig lidt, men jeg går nu ikke rundt og er bange for at blive afsløret, jeg vil snarere selv gerne hjælpe til med afsløringen! Specielt tydeligt må det være for alle at jeg ikke er en norsk (!) kunstkritiker (!) men en trist dansk person i en lejlighed i København. Når livet går hurtigt kan man opretholde diverse flygtige identiteter bygget på luft, vind og ingenting. Efter to måneders komprimeret stilstand og isolation er jeg blevet mere og mere overbevist om at jeg ikke er en norsk noget-som-helst, at jeg ikke primært arbejder med kultur, at jeg ikke er del af tværnationale bevægelser og fælles projekter, men at jeg ret og slet er en hallucinerende person i en lejlighed med en masse fiktive idéer, fiktive venner, fiktive jobs og fiktive penge. Jeg er først og fremmest en deprimeret forbruger, og jeg har også potentiale som patient. Patientidentiteten er egentlig stærkt up-and-coming, og jeg tror jeg har langt større chancer for at slå igennem som dansk patient end som norsk (!) eller "tværnordisk" kunst-something-something.

Tuesday, April 21, 2020

Var det litt sunt å kjenne på hva det vil si å være freelance? Uten daglige rutiner må man jo spørre seg hva som VIRKELIG teller? Å måtte disiplinere seg selv, skape løsninger selv, skaffe pengene selv, lage maten selv, alt uten sikkerhet eller pensjonspoeng. Dette skriver den norske billedkunstner Lars Ø. Ramberg i en FB-post fra 15. april. Alt er som det plejer på hjemmekontoret i Nordvest og alligevel er ikke alt som det plejer. Normalt kan jeg veksle bedre mellem stillesiddende og udadvendte aktiviteter, og det ene punkt i den fortælling er næsten faldet helt væk: The outside. DIY-amok: Jeg har klippet mig selv. Købte hårtrimmer og søgte på YouTube efter tutorials med titler som "Cutting my Pixie" og gik igang. Jeg har også investeret i rulleskøjter og planlægger at tage på tur op langs Strandvejen. Ikke inliners som 90s, dog. Er også blevet optaget af microgreens og vil bygge en lille have. Forslag til hvordan spirer kan dyrkes her. Stay sane or at least try.

Sunday, April 19, 2020

Jeg fik netop vidreformidlet en mail fra den svenske dramatiker og regisør Suzanne Osten. Hun har læst min bog og har også rejst i Leonora Carringtons fodspor! I 2013 satte hun op et stykke om Leonoras liv ("Häst häst häst") på Unga Klara i Stockholm. Året efter satte same team op Leonoras eget stykke "Lammungarnas Fest"! Anmeldelser fra Aftonbladet her + her.

Tuesday, April 14, 2020



Day 1: Kate Bush: Symphony in Blue
Day 2: Throwing Muses: Two Step
Day 3: Alphaville: Summer in Berlin
Day 4: Whitesnake: Here I Go Again
Day 5: Guided by Voices: Bulldog Skin
Day 6: Salt-N-Pepa: Push It
Day 7: Simple Minds: In Trance as Mission
Day 8: Neil Young: Needle and the Damage Done
Day 9: Sonic Youth: Free City Rhymes
Day 10: Throwing Muses: I Hate my Way
Day 11: Stevie Nicks: Edge of Seventeen
Day 12: Boney M: Oceans of Fantasy
Day 13: Suicide: Dream Baby Dream
Day 14: Billy Idol: White Wedding
Day 15: Angelique Kidjo: Crosseyed and Painless
Day 16: Prince: When Doves Cry
Day 17: Jesus and Mary Chain: Sometimes Always
Day 18: David Bowie: Space Oddity
Day 19: Thompson Twins: Judy Do
Day 20: Cream: White Room
Day 21: Beatles: Dear Prudence
Day 22: Indochine: La Sécheresse Du Mékong 
Day 23: Angel Olsen: Lark
Day 24: The Go-Betweens: Draining the Pool for You
Day 25: Jeff Buckley: Last Goodbye
Day 26: Lloyd Cole: Are You Ready to be Heartbroken?
Day 27: Chris Bell: I Am the Cosmos
Day 28: Lou Reed: Caroline Says
Day 29: Hot Butter: Popcorn Song
Day 30: Devo: Out of Sync

Saturday, April 11, 2020

Ingen fugl er vel så nuttet som rødhalsen, men den amerikanske rødhals har også status som super-spreader af vestnilfeber i Nordamerika. De virusbærende myg kan lide rødhalsen, og den trives godt i vores baghaver. Jeg læser om rødhalsen i de socialt distancerede martsdage. Hvordan forklare social distance til en rødhals? Det er os som kan vælge at ændre vores adfærd, rødhalsen bare tilpasser sig. Et skældyr er ikke hurtig til at flygte, det gør som pindsvinet, det ruller sig sammen og tror sig tryg, og er dermed lige til at samle op. Skældyret puttes i bure tæt på andre arter som det aldrig ville have mødt i sine naturlige omgivelser. Den lille glæde over at have fanget et skældyr og den magre indtjening står i et skrækindjagende forhold til en global pandemis omkostninger. Læs mere her og her.

Wednesday, April 01, 2020



Den ser vel fin ud? Måske vi skulle lave en fin bog på dansk?

Friday, March 27, 2020

Vi er i karantæne og lockdown. Vi som plejede at bevæge os. Kulturen er lukket ned; nogen lukker permanent, mange mister arbejde. Vi tænker på lande som er hårdt ramt, og er urolige for ældre og syge som vi ikke kan besøge. Selv har jeg tilbragt mit livs ensommeste måned i Nordvest, dette sagt af en person som ellers lever en socialt tilbagetrukket tilværelse. Jeg oplever imidlertid at jeg er dybt afhængig af at rejse, se venner og kollegaer og gå på arrangementer. Dette er også del af mit job som kulturarbejder. Hermed nogle få idéer til hvordan man kan komme lettere gennem lockdown:

Følg de talløse kulturarrangementer som strømmes, støt med penge hvis du kan. Gå på klub i Berlin hver kveld klokken 19. Skype dine venner i fremmede lande. Send blomster og breve til ældre, syge slægtninge. Læs igennem din dagbog. Det går op for mig at jeg har ført dagbog sammenhængende i 25 år, uden dog at skrive hver dag. Snig dig til at besøge den corona-lukkede kirsebærallé på Bispebjerg Kirkegård klokken 7 om morgenen. Tag korte træningsøkter på parkbænke; jeg har fundet nogle øvelser ved at søge på "park workout" for eksempel. Se dit tøj igennem, måske noget kan doneres bort. Ikke køb bøger på net, du har uden tvivl masse bøger på hylderne du ikke har læst endnu.

Og ikke mindst: Find en god yoga-kanal. Jeg savner mine berlinske yogaskoler (her + her + her), men steder som dette lægger ud nye videoer hver dag. Meget af dette er ikke helt min stil, men jeg forsøger at gøre denne sekvens hver aften nu. Vigtig note: Jeg gør ikke upward dog, altid cobra. Jeg gør aldrig fuld bro og skulderstand ("the pretzel"), og det synes jeg man skal undgå med mindre man har en etableret praksis og er fit som faen.

Tuesday, March 17, 2020



I don't know this gender defying deity so well, but s/he is here to tell you to breathe and stay calm. Læs fx om Alice Bag ****** en rejse til Portland ****** Wilhelm Reich i Danmark ****** Damon Krukowski ****** Bodil Furu ****** Leonora Carrington ****** Adam Curtis

Monday, March 16, 2020

Det er stilløst at skamme kritikere ud for hvad de har skrevet, også med en slags etterpåklogskap, men der er ingen tvivl om at kulturarbejdernes krise sættes på spidsen af den nuværende situation. Jeg følger mest med i norske udspil, og ser af flere af de organisationer jeg er medlem af er opmærksomme på at freelancekulturarbejdernes økonomi er som fjer som kan blæses væk af et vindpust. Jenny taler idag, og der er vist allerede en pakke på bordet. Jeg skrev noget i august sidste år. Glad for at der efterhånden kom så mange gode læsninger af Leonoras reise, og de kommer stadig 💜💜💜💜💜

Sunday, March 15, 2020

Så har jeg hamstret endnu mere frisk basilikum. Jeg ser det jo egentlig godt når jeg kommer hjem, potterne med basilikum fylder ganske meget; de dufter himmelsk, men har kort holdbarhed. Jeg troede ikke den lokale butik var hamsterramt, men der stod et stort skilt ved indgangen: "Køb kun max to af hver vare!" Jeg tror ikke de så det ved kassen, at der var fire potter med frisk basilikum, de lod det i hvert fald passere.

Friday, March 06, 2020



Den faktiske urmoder for Den ulne avantgarde, Griselda Pollock, modtog netop Holbergprisen for 2020. Fra indersiden af Den ulne avantgarde (2011). Citatet er fra dette interview, som ikke er af "Per Schreiner" men Bendik Wold. På den måde gav Wold, eller Morgenbladets daværende desk, navnet til min bog, som altså er en Griselda Pollock-tribute.