Thursday, August 26, 2021

Nyt Vagant on fire

Nyt Vagant på gaden. Jeg skriver blandt andet om Netflix-serien The Queen's Gambit. En anden serie er snakkis netop nu: The Chair. Anbefaler den absolut. Ingen spoilers, men læg mærke til hvad der sker til slut hvor punkakademikeren Bill, som er blevet offer for en netkampagne som efterhånden skandaliserer hele english department på Pembroke, er indkaldt til møde med ledelsen. Hans veninde Ji-Yoon er chair og skal egentlig fyre ham, men hun vender sig mod ledelsen med nogle kritiske ord om fakeass crisis management versus at rent faktisk gå i dialog med eleverne og ikke tro at alt kan løses med en fyring af Bill, en lærer som absolut intet har gjort andet end at joke lidt malplaceret med Hitler i en undervisningstime. Bill og Ji-Yoon mødes i en fælles forståelse af litteraturens dybere mening; den perspektivisme som får os til at se tingene gennem andres øjne.

Friday, August 20, 2021

Produktiv sommer

Well, it was lovely. Jeg har redigeret Norsk kunstårbok 2021, som vi næsten er færdige med. Håber på lancering i Oslo og Bergen i oktober. Jeg har skrevet forordet til Gunnstein Bakkes oversættelse af Leonora Carringtons The Hearing Trumpet som kommer på Samlaget næste år. Jeg fløj til Billund via Amsterdam (wtf) og holdt foredrag om Leonora på Testrup Højskole. Jeg læste et par bøger og skrev om dem til Vagant. Jeg gik i fjeldet og svømmede i vandet og så en udstilling på Kode. Billeder her