Low: Double Negative
Aidan Moffat & RM Hubbert: Here Lies The Body
Ursula Le Guin & Todd Barton: Music and Poetry of The Kesh
Juliana Hatfield sings Olivia Newton-John
Angélique Kidjo: Remain in Light
Calvin Johnson: A Wonderful Beast
Yo La Tengo: There's a Riot Going On
Young Fathers: Cocoa Sugar
Jenny Hval: The Long Sleep
Tracey Thorn: Record

Also very good:
Big Joanie
Jessica Sligter
Escape-ism
J Mascis
Alice Bag
Moon Relay
Håvard Volden
Dark Times
Crack Cloud
Grouper

Live 2018:
Aidan Moffat & RM Hubbert & Siobhan Wilson i Inverness
Kristin Hersh & Beerjacket i Glasgow
Lee Ranaldo i Moss
Gary Numan i Malmö

Ikke mindre end to numre af Vagant er på vej før jul. Tegn abonnement her, og hjælp tidsskriftet med at overleve i en kold tid. Det er første gang jeg skriver Vagants logo, og her er også tre anmeldelser af undertegnede. Another first: Første sæson i femten år at jeg intet har publiceret i Klassekampen, men der opstod et fælles behov for en tænkepause.

It's my second time in Lofoten, and I don't understand this landscape. I Norsk kunstårbok 2018 har jeg interiewet medkurator for Momentum 2017, Jacob Lillemose, og for sidste års LIAF, Heidi Ballet. Nu samarbejder Vagant med LIAF 2019, og jeg er her som writer in residence på Kunstnerhuset i Svolvær for at forstå mere af stedet og de processer som er LIAF 2019. LIAFs netside her og deres Instagram-konto her. Mine billeder her og her.

Et yderst kvalificeret Leonora-panel den 7. december. I'm gonna sit back and relax.

Weird with Lee @ Classic Album Sundays Oslo. 

Lee Ranaldo @ Moss. Forgot my f***ing camera.

Fandt tre soniske filmudtryk. Det er ikke alle som findes, men her + her + her.

Jeg er grounded og skal læse en roman idag. Dreams of magic, new mix 4u.

Snart skal vi varme op til Lee Ranaldos besøg. Han er glad i Marokko og har stået for nogle af de bedste Sonic Youth-sange. Mere Sonic her + her + her. Seneste plade Electric Trim.

Amalie, så mørk. Mørke øjne, mørkt sind. Jeg tænkte på dig da jeg arbejdede på en reumatologisk afdeling på Kommunehospitalet i slutningen af 90s, og også da jeg arbejdede på Skt. Hans cirka samme tidspunkt. Du var indlagt begge steder, og skrev romanerne Professor Hieronimus og På Skt. Jørgen som udkom i 1895. I anledning af en ny biografi, Blodet i årene, af Merete Morken Andersen kan man nu undersøge Amalie Skram og hendes tid, det moderne gennembrud specifikt, på denne netside.

Lee is free! Jeg har fået lov at interviewe ex-Sonic Youth Lee Ranaldo i Oslo i regi af meget fine Classic Album Sundays v/ Kent Horne. Lee er også i Moss og København.

Tak for Höst igår. Eleverne på Borups Højskole havde skabt bogskulpturer dedikeret til nyere nordisk litteratur. Denne er dedikeret til Gunnhild Øyehaugs Knuder, oprindeligt Knutar fra 2004. Solar, som vi snakkede om, anmeldes over 9 sider i seneste Vagant.

Næste uge i Oslo! Fun stuff med musik torsdag og film fredag. Kom & vær med.

Minder om fin og gratis nordisk litteraturfestival Höst i København denne weekend.

On the subject of rosabloggere, jeg forsøgte at sige noget her og her. Senest har en influencer debuteret med "bogen om sit liv" som blandt andet blev slagtet i VG. Redaktøren for Prosa kommenterede på Facebook: "Dette kaller jeg bokanmeldelse!" Nogle af os var ikke enige, ikke at vi ønskede os en mere positiv anmeldelse, men snarere et minimum af forståelse for hvad disse unge piger holder på med. De er forretningskvinder, og noget af effekten er affekten og den personlige tilknytning de skaber. Virker dette? Ja, det virker som crack cocaine, de tryllebinder ufattelige mængder af unge piger. Der er også mange som hader dem, som de hader kapitalismen, men at hade kapitalismen med en ung piges ansigt bliver etisk problematisk. Det er ikke en ideologi vi hader længere, vi har ingen idéer om hvilket andet system som skulle tage over, eller hvordan vi skulle komme sammen i store mængder og afskaffe systemet, vi bare hadtrolder unge piger som fanger vores affekter med iscenesættelser af deres følelsesmæssige frigøringshistorier. Med den anden hånd serverer pigerne kommercielle produkter som vi forholder os anderledes til fordi vi er tryllebundne; vi har oplevet intimitet, identifikation og afsky, en mærkelig blanding som man bedst kan kalde fascination. Sophie Elise dansede Paso Doble igår, det var emotionelt. Den unge pige danser mod sine nettrolde til "Survivor" ... Måske Universitetsforlaget burde udgive en bog med titlen "Hva er empowertizing" eller "Hva er en influencer"? Det er nemt at slagte løs, men negativitet bærer brænde til bålet, og den debuterende bloggers bog er solgt til et amerikansk forlag, så vidt rygterne vil. Kritikken fungerer ikke efter hensigten.

Det legendariske udested Garasj (officielt "Garage") i Bergen havde sidste åbningsdag igår. Garasj husker jeg fra storhedstiden før rygeloven blev indført i 2000. Stedet kom sig aldrig helt, det var som om man skulle stå i en sky af røg i et stopfyldt lokale, ellers var det ikke ægte Garasj. Eller var det også fordi andre udesteder åbnede, som fx Legal lige på den anden side; en ny favoritbar i Nygårdsgaten. Anyways, en mørk og stormfuld nat i 1999 ledte min ven og medstuderende på Skrivekunstakademiet Øystein mig til Garasj, og her traf jeg to mytologiske bergenskentaurer ved navn Henning og Tomas. Der var også en lille fyr med sorte dreads på besøg fra Trondheim; fanzinemageren Audun som jeg faldt i snak med. Jeg husker også en række koncerter med kendte og ukendte bands. De eneste billeder jeg har er fra Kristin Hersh i 2007. Flere billeder fra Bergen her.

Jeg var glad for at se Gl. Holtegaards udstilling af den danske surrealist Rita Kernn-Larsens værker. Det ser ud om om de kvindelige surrealister er on the up, igang med en seriøs højkonjunktur, også på markedet. Kernn-Larsen, som jeg skal læse mere om, var elev af Fernand Legér i Paris og ven med kunstmaler- og poetkollega Gustaf Munch-Petersen.

I bogen Nervous States skriver sociologen William Davies – med udgangspunkt i paniktilstandene, som brød ud ved undergrundsstationen Oxford Circus i London i november 2017 – om hvordan følelserne har overtaget verden. London har været udsat for flere terrorangreb, en god grund til at folk som rejser gennem byen stirrer ekstra grundigt på deres mobiltelefoner efter rygter og advarsler. Hændelserne ved Oxford Circus synes at have startet med et håndgemæng mellem to herrer som fik folkemasserne til at trække væk i store bølger. Rygterne begyndte at gå om en skudepisode, og da en kendis panikslagent meldte om skyderi på et nærliggende supermarked til sine mange Twitter-følgere var den ikke-eksisterende terrorhændelse et faktum i folks bevidsthed.

Har anmeldt en bog for papirvagant. Bruger ref. til Nervous States i indledningen. Lovende.

Har sat sammen et old skool motivationsmix inspireret af DJ Snorre Fjeldstad, findes her.

Jeg skal lave nogle sjove ting snart i København og Oslo. I begyndelsen af oktober foregår HÖST Nordisk Litteraturfestival på Johan Borups Højskole. Audun og jeg traf netop 90 elever på tur i Berlin. Vi præsenterede Vagant, og forstander Bjørn Bredal endte vist med at gå rundt med seneste Dante-nummer på hovedet resten af dagen. Ugen efter er jeg i Oslo og skal tale om maskulinitet og følelser: Electric White Boy Blues, bare for at være helt klar på hvem dette handler om. Classic Album Sundays udvider med et nyt koncept; foredrag med musikeksempler med fokus på sangtekster. Dagen efter skal jeg forhåbentlig lave noget morsomt på Kunstnernes Hus Kino. Hvis du sidder i Oslo og lurer på om du skal invitere mig til noget kunne det fx være i dagene efter 12. oktober. Nu skal jeg svede som Satan med manus de næste to uger 🔥🔥🔥🔥🔥💥💥💥💥💥

Vagant holdt fest i lørdags. Vagant er til salg på Narvesen og på Møllegade i København.

Jeg anmelder Martin Bastkjærs essays, med titlen De andres geometri. Det intime, det maskuline og det åbne, om dansk og norsk litteratur i dagens Information. Teksten findes her. Rømmegrøten blev skabt af Audun Lindholm: Make rømmegrøt, not war! Debatten om selvbevidst versus selvoptaget litteratur må Informations litteraturredaktør stå for.

Går det bra med Dante-lesinga?! #Vagant

Jeg har speedlæst Jennys nye bog idag, og det har fandeme været lol. This is kabaret.

Leonora giffer! Her er Bird Bath (Baño de pájaros) fra 1974.

Dette skal jeg lave hele søndagen. Efter et migræneanfald er det umuligt at bruge computeren og læse, hvilket vil sige at det er umuligt at arbejde, underholde mig og tale med venner. Da må jeg farvelægge søde ponyer i stedet; en meget beroligende aktivitet.

Har leveret (m)anus, og det er en komplet ass f***ing non-event. Idéer til slagsange for freelance kulturarbejdere er følgende, denne og denne. Næste uge skal jeg jobbe med ting som faktisk bliver læst i dette århundrede. Da blir det vel stagediving og fællessang.

Your pretty face is going to hell, and your pants are on fire. Nyt Vagant ude nu & gratis.

She said that these pyramids must be honoring the disappearance of this highly evolved culture. It was a great memorial to those that came, built their city, and then descended into the underworld. The pyramids, she thought, commemorated their visit and their disappearance. That's what I have been referring to when I speak about things that I see in her work that seem to reveal the descent to the underworld. That's where she located the ancestors, who had advanced wisdom. She used to send me postcards with pyramids on them, and her message to me would read: "I live under here."

Interviewet med Gloria er så utrolig morsomt. Sidste arbejdsdag på manus idag/imorgen.