You might think I'm goofing off, but I'm not. The most important thing is work. 

I bogen Nervous States skriver sociologen William Davies – med udgangspunkt i paniktilstandene, som brød ud ved undergrundsstationen Oxford Circus i London i november 2017 – om hvordan følelserne har overtaget verden. London har været udsat for flere terrorangreb, en god grund til at folk som rejser gennem byen stirrer ekstra grundigt på deres mobiltelefoner efter rygter og advarsler. Hændelserne ved Oxford Circus synes at have startet med et håndgemæng mellem to herrer som fik folkemasserne til at trække væk i store bølger. Rygterne begyndte at gå om en skudepisode, og da en kendis panikslagent meldte om skyderi på et nærliggende supermarked til sine mange Twitter-følgere var den ikke-eksisterende terrorhændelse et faktum i folks bevidsthed.

Har anmeldt en bog for papirvagant. Bruger ref. til Nervous States i indledningen. Lovende.

Har sat sammen et old skool motivationsmix inspireret af DJ Snorre Fjeldstad, findes her.

Jeg skal lave nogle sjove ting snart i København og Oslo. I begyndelsen af oktober foregår HÖST Nordisk Litteraturfestival på Johan Borups Højskole. Audun og jeg traf netop 90 elever på tur i Berlin. Vi præsenterede Vagant, og forstander Bjørn Bredal endte vist med at gå rundt med seneste Dante-nummer på hovedet resten af dagen. Ugen efter er jeg i Oslo og skal tale om maskulinitet og følelser: Electric White Boy Blues, bare for at være helt klar på hvem dette handler om. Classic Album Sundays udvider med et nyt koncept; foredrag med musikeksempler med fokus på sangtekster. Dagen efter skal jeg forhåbentlig lave noget morsomt på Kunstnernes Hus Kino. Hvis du sidder i Oslo og lurer på om du skal invitere mig til noget kunne det fx være i dagene efter 12. oktober. Nu skal jeg svede som Satan med manus de næste to uger 🔥🔥🔥🔥🔥💥💥💥💥💥

Vagant holdt fest i lørdags. Vagant er til salg på Narvesen og på Møllegade i København.

Jeg anmelder Martin Bastkjærs essays, med titlen De andres geometri. Det intime, det maskuline og det åbne, om dansk og norsk litteratur i dagens Information. Teksten findes her. Rømmegrøten blev skabt af Audun Lindholm: Make rømmegrøt, not war! Debatten om selvbevidst versus selvoptaget litteratur må Informations litteraturredaktør stå for.

Går det bra med Dante-lesinga?! #Vagant

Jeg har speedlæst Jennys nye bog idag, og det har fandeme været lol. This is kabaret.

Leonora giffer! Her er Bird Bath (Baño de pájaros) fra 1974.

Dette skal jeg lave hele søndagen. Efter et migræneanfald er det umuligt at bruge computeren og læse, hvilket vil sige at det er umuligt at arbejde, underholde mig og tale med venner. Da må jeg farvelægge søde ponyer i stedet; en meget beroligende aktivitet.

Har leveret (m)anus, og det er en komplet ass f***ing non-event. Idéer til slagsange for freelance kulturarbejdere er følgende, denne og denne. Næste uge skal jeg jobbe med ting som faktisk bliver læst i dette århundrede. Da blir det vel stagediving og fællessang.

Your pretty face is going to hell, and your pants are on fire. Nyt Vagant ude nu & gratis.

She said that these pyramids must be honoring the disappearance of this highly evolved culture. It was a great memorial to those that came, built their city, and then descended into the underworld. The pyramids, she thought, commemorated their visit and their disappearance. That's what I have been referring to when I speak about things that I see in her work that seem to reveal the descent to the underworld. That's where she located the ancestors, who had advanced wisdom. She used to send me postcards with pyramids on them, and her message to me would read: "I live under here."

Interviewet med Gloria er så utrolig morsomt. Sidste arbejdsdag på manus idag/imorgen.

Tillykke til Lars Bukdahl som fylder 50 idag. Minder om denne lille perle fra arkiverne.

Forsøger at skrive en imaginær konference mellem Leonora, Le Guin og Donna Haraway.

Ok, jeg er blevet youtuber! Strictly art by accident. Første klip er fra Nygårdsparken 2007.

Kate Bush fylder 60 år idag! Jenny og jeg skrev om hende engang i 2010, tekst her.

Med en fejende kamerabevægelse letter vi fra jorden og flyver afsted i en helikopter for at se ud over dette ubegribelige landskab. Ikke alene er det formet af minedriften, med sine karakeristiske trappetrinformede bjergsider, men også af naturens svar på minedriften; store og dybe revner som gaber i røde og orange farver, med en sprækket grøn hud af vigende vegetation.

[...]

Rensdyrflugten over det endeløse landskab er grænserne for det samiske rige, men hvordan skal vi forstå dette, vi som er vant til grænser som bevogtes af tårne, murer og gitter?

[...]

På et af billederne ses bilspor i udkanten af et landskab hvis vandoverflader har skabt sine egne drømmende mønstre. Det ser ud som to forfattere, begge er de med til at forme landet. Det ser ud som om de kradser med deres blyanter på det samme stykke papir. Måske papiret står i fare for at gå i stykker.

Jeg har skrevet en tekst om dette kunstprojekt, og føler ingen angst for essentialisme og patos ;-) Spændende at få chancen til at blive klogere på det samiske folk. Læs fx det triste afsnit her om trolldomsforfølgelse, Christian IV gjorde ingen god figur.

Birdwatching news. Det krakilske fuglepar Audun og jeg traf på fjeldet er blevet identificeret. Vi vidste ikke bedre end at kalde dem "vibe-agtig fugle" selvom det tydeligvis ikke er en vibe, i betydningen THE vibe med punkfrisure. Dette er derimod en rødben, meget fantasifuldt navngivet. På norsk en rødstilk. Amazing legs and intense voice.

På rejsen har jeg skrevet en tekst til den norske billedkunstner Mette Edvardsen som skal udgive en bog om dette fascinerende projekt. Jeg er faktisk mindre sikker på kvaliteten af eget arbejde end nogensinde, så jeg er glad for at kunstneren og redaktøren ikke synes det var helt ude i skoven det jeg havde strikket sammen. Her ligger også en kontrakt fra Forlaget Oktober angående Leonora-projektet. Skriver under og sender tilbage i næste uge, da blir det en lille grøn bog med et langessay om Leonoras rejse til læserne i 2019.

Tak Skotland og tak Norge! -------------------- Billeder her + her.

To ugers rejse gennem Skotland er ved sin ende. Igår så jeg denne udstilling i Edinburgh. Jeg havde blandt andet et emotionelt møde med Billy Mackenzies sorte baret. Her er mit skotske musikmix. Koncerten med Aidan Moffat i Inverness (above) var uhørt strålende. Hør den nye plade "Here Lies The Body" indspillet med RM Hubbert og Siobhan Wilson.

Installationen Museum of the Moon af Luke Jerram @ Queen's Cross Church, Glasgow.

A bit of a cliffhanger. Troede jeg havde mistet Gloria-optagelsen, men fandt den igen her til morgen. Muligvis er jeg ikke den eneste som ikke kan operere folders på en Zoom Handy Recorder H4n, men det lykkedes nu via en YouTube-tutorial. En kontrakt er på vej til mig i posten fra Forlaget Oktober, så der bliver Leonora-bog i 2019. Jeg må imidlertid lægge hende på hylden nogle uger nu og skrive tekster til de norske billedkunstnere Mette Edvardsen og Siri Hermansen. Thanks for asking, jeg er glad for at blive spurgt, selvom jeg sidder i en kogende varm Leonora-gryde lige nu. En ny kortfilm er iøvrigt på vej om Gloria.

Anmelder Olga Ravns sf-roman. Det har også Atlas Magasin gjort, blandt andet. Her + her. Jeg forsøger iøvrigt ikke at sige at romanen virker ufærdig, bare at jeg ønsker mig meget mere. Måske jeg har mistet smagen for det konceptuelle og minimalistiske? Anyways, anmelderen synes i hvert fald at det var frustrerende at korte sine tanker ned til Ritter Sport-format denne gang. Måske fordi jeg selv slider med en f***ing episk tekst nu.

Ikke langt herfra på Calle Orizaba boede den amerikanske forfatter William S. Burroughs i 1949 og holdt hof for sine forfatterkollegaer og gadens løse fugle. Hans roman Queer (1985) foregår her. Jeg prøver at forestille mig han og Leonora på den lokale cantina mens de skåler i mezcal. Et strålende møde mellem to weirdos på konstant rejse over alle indre og ydre grænser. For mig fungerer det imidlertid ikke. Jeg er syg og den syge kulturarbejder skal desuden skrive et essay om popmusik til en sulten redaktør hjemme i Oslo. Dette gigantiske osende monster af en by får mig til at føle mig som den sorte ridder i kamp med Kong Arthur i Monty Python and the Holy Grail (1975):

ARTHUR: Look, you stupid bastard, you've got no arms left.
BLACK KNIGHT: Yes I have.
ARTHUR: Look!
BLACK KNIGHT: Just a flesh wound.

Vi har mistet Anthony Bourdain (61). Han hængte sig på sit hotel i Frankrig i torsdags. Jeg kender ham primært fra diverse serier på nettet som virker opdragende i forhold til livsstil. Yes, ægte delicious swagger lifestyle med punkrødder; hvordan spise og hvordan rejse. Style it takes, men ikke style som en f***ing Kardashian. Stil som i ægte menneskeligt engagement og varme. Bourdain ville ikke være et perfekt billede, han ville ikke være uopnåelig, han ville være menneskelig, og han kom i forbindelse med folk, det var hans talent; levende forbindelser. Klart han likte gris og Guinness ekstremt meget bedre end jeg, men selv i hans forelskelse i kød og alkohol var han stadig (eller for det meste) ingen "bro" ... det var intet fællesskab baseret på underlivet, det var baseret på hjertet og sjælen. Se efter, du burde kende forskellen by now, you're a grown-up person. Bourdains programmer handler om mad, lige som litteraturkritikeren skriver om litteratur, men hans kunstbegreb er kulturelt, og det har ingen affinitet til nogen som helst form for poserende overklasse som tidens usmagelige, guldglitrende influencers. Rest in peace. Mere her.

Jeg modtager sidste del af mit stipendie fra de norske sagprosaforfatteres fagforening første juli og leverer forhåbentlig et færdigt manus til mit forlag i Oslo i august. Så er jeg Forfatter. Jeg er jeg. Jeg peger på mig. Der er vi nu, og der er også Claws Talks: Making a career in Korea. Se til højre, der findes nu et link som hedder "Publish or perish!"