Sunday, January 15, 2017

Triste nyheder ramte os igår. Den britiske forfatter, teoretiker, blogger og kulturkritiker Mark Fisher er død. Han skrev brilliant om musik, film, politik og ikke mindst politisk depression i bøger som Capitalist Realism: Is There No Alternative? (2009) og Ghosts of My Life. Writings on Depression, Hauntology and Lost Futures (2014), begge på Zer0 Books. En stor inspiration, blandt andet i denne tekst. Læs hans bøger. Læs ham her og her og her.

Saturday, January 14, 2017

Min anmeldelse af Asger Jorn: Estetikkens ekstreme fenomenologi kan læses her. Hvis du er i Oslo er der et sandt Asger Jorn-boom igang med udstillinger her + her. I udvalget findes blandt andet hele Jorns Held Og Hasard. Dolk Og Guitar fra 1952, og der var noget med den titel ... Dagger & Guitar hed Sort Sols debut fra 1983, der er vel en forbindelse? Bandet talte på det tidspunkt også kunstmaleren Knud Odde, I think we're on to something. Jorns begreb om vandalisme har selvsagt en direkte telefonlinje til dansk postpunk. Lydia Lunch er med på flere sange på Dagger & Guitar, blandt andet denne.

Tuesday, January 10, 2017

Elsa Gress har skrevet et fint essay om Asger Jorn som "filosof" publiceret i essaysamlingen Blykuglen (1984) ... anførselstegn fordi han ingen fagfilosof var, snarere en autodidakt og komplet grænseoverskridende filosofisk vildmand. Tydeligvis en vakker relation, hvis man ser bort fra deres kønspolitiske stridigheder. Selv traf jeg den skrivende Jorn i denne sublime Henri Michaux-tekstsamling engang i 90s. Mere Jorn her. Jeg er sikker på at jeg har set et foto af Jorn som hælder blæk fra stor højde på sit og Debords collageværk Fin de Copenhague et sted. Her er Fin de Copenhague. Fra Elsa Gress' essay:





Et typisk kjenslemonster er "Le canard inquiétant" af Asger Jorn fra 1959. Ikke del af den danske kulturkanon fra 2005, men det er derimod "Stalingrad" fra 1972. Den urovækkende and står i stærk modsætning til værdikanonen fra 2016, eftersom den er udpræget U-hyggelig. Et andet kjenslemonster her. Hvilket cute monster er du?

Monday, January 09, 2017

Det tog noget tid før jeg fandt frem til Wham! Greatest Hits. Liker stadig bedst det allerførste, inspireret af Grandmaster Flash og Northern Soul, denne del virker mest direkte politisk, før det blir ren Motown-inspireret festmusik, men eskapisme er også en slags politisk position, da. Vi kunne Wham Rap udenad once upon a time, denne ekstremt frække kommentar til det britiske bistandssystem. Det er nemt at forstå at en introvert, melankolsk vending følger som nødvendigvis vil gøre George Michael til soloartist sooner or later. Nerver omkring at stå frem som gay popstjerne og tabet af hans kæreste til AIDS. Mødte han nogensinde Billy MacKenzie i de tidlige år, lurer jeg på.
Folk, autentiske mennesker, har skrevet og spurgt hvor teksten om jeg-kapitalismen kan læses. Den findes ikke. Det var et oplæg på Forfatterskolen sidst i 2016 som ikke (endnu) er blevet til en tekst. Ellers læser jeg en norsk oversættelse af udvalgte Asger Jorn-tekster og ser Adam Curtis-dokumentarer, fx denne og denne.

Tuesday, January 03, 2017



Mostly boyish books 4 Nordland Kunst- og Filmfagskole plus Adam Curtis og Bodil Furu.

Saturday, December 31, 2016

Saturday, December 17, 2016

Intens debat i torsdags på Forfatterskolen, med udgangspunkt i Tue Andersen Nexøs læsværdige bog. Sidder tilbage med mange spørgsmål om brugen af udtryk som den sociale vending, den affektive vending og den performative vending; hvor og hvornår foregår disse og lapper de over? Debattørene sank efterhånden ind i et kodesprog hvor ENGEL betyder Michael Strunge og RADIATOR Jan Sonnergaard. Lars Frost artikulerede englekritikken fra bagerste række: De nye affektive er bare engle. Caspar Eric og jeg så på hinanden, Jeppe rettede diskret ENGEL til ENHJØRNING, bemærkede jeg, og fandt desværre intet papir at skrive ENGEL --------> ENHJØRNING --------> TROJANSK HEST på.
Det skabte friktion at arbejde med Goldsmith samtidig med Mikkel Bolt og med Commune Editions i baghovedet. Hård eller blød avantgardedefinition? Blev hård. Anmeldelser af Ingvild Lothe og Kenneth Goldsmith i dagens @bokmagasinet og her + her.

Friday, December 16, 2016

I can't believe this happened. I marts var jeg på bogtur med Ian F. Svenonius fra Bergen til Stavanger til Oslo i anledning af En punkbønn og Ians bog Censorship Now!! Her er Ians billeder: På Bergen Offentlige Bibliotek fandt han denne bog som mindede ham om opvæksten med sin filosofiprofessor-far. Vi gik gennem togstationen og rundt på Torgallmenningen. Efter koncerten fik han en hjemmebygget fuzzpedal. Næste dag rejste vi i bus og med en lille færge til Stavanger, og Ian drømte om at bo på en ø. Jeg tog et forblæst billede af ham på færgen. I Stavanger fik han øje på noget kunst i bybilledet. Vi havde en fin samtale på Kunsthall Stavanger, og Ian poserede med Judith Bernstein-malerier som baggrund. I Oslo spillede han blandt andet på Ingensteds med sit solo-projekt Escape-ism, og næste dag fløj han videre til Amsterdam. Tak Bergen Offentlige Bibliotek, Utmark, Kunsthall Stavanger, Ingensteds, by:Larm og Ian F. Svenonius som fik til dette.
Et par honorable mentions på årets non-fiction-liste her + her + her + her.

Monday, December 12, 2016



Angående ensomhed, depression, vanvid og racisme, jeg glemte selvfølgelig rawlplugs. Dermed lyder sætningen: ensomhed, depression, vanvid, racisme og rawlplugs. Tak.

Sunday, December 11, 2016

2016 har været et utrolig hårdt år, både i personlige cirkler og på et større niveau. Et år hvor ensomhed, depression, vanvid og racisme har slået ind med ny kraft, som om alle relationer er bristet og livet gået permanent meta; vi sidder alene i vores celler med vores triste cykelpumper og pumper vores Identitet op. Apropos Malte Tellerups kritiske pointer i anmeldelsen af En punkbønn i sidste nummer af Kritik; dealer med cyperoptimisterne elsewhere. En katastrofeliste tjener næppe nogen, så jeg holder mig til happy news.

Lad mig blot takke lappetæppet af samarbejdspartnere som har givet mig deadlines og taletid i 2016: Vagant, Bokmagasinet, Musikkmagasinet, Norsk Kunstårbok, teamet bag Sæterbakken-udgivelsen, Vinduet, Kunstkritikk, Information, Norsk faglitterær forfatter- og oversetterforening som har givet mig et livsreddende arbejdsstipend og inviteret til Patti Smith-samtale, Rolf Jacobson-dagene på Hamar, Classic Album Sundays Oslo, Forfatterskolen og Københavns Universitet, Kapittel i Stavanger og Kunstakademiet i Oslo som kom ud af det blå og tilbød mig et meget givede, ongoing job som essaylærer.

Øjeblikke her + her + her + her. Tak til de polske pornorobotter som læser denne blog.

Saturday, December 10, 2016



Goodreads har gjort mig klogere på hvad jeg faktisk har læst i år. Mest engagerede læseoplevelser er Alice Bag, Paul Bowles og den norske oversættelse af Mieko Kawakami.

Friday, December 09, 2016

Den bedste Hedda næst efter Gabler anbefaler En punkbønn her. Shop her eller her.

Wednesday, December 07, 2016



Indtil videre utrolig tilfreds med min "fossil phone" som min vært i Las Vegas kaldte den. Morsomt at det ultimative forbindelsesapparat i sine uddaterede former vækker så megen latter og så meget "oldskool" kontakt, ansigt til ansigt som i de gode gamle dage omkring bålet. Det tog bare ét sekund at tage dette billede, men jeg kom stadig seks minutter for sent til den planlagte yogatime. Next time. Fossil phone shot.

Tuesday, December 06, 2016



Oi, fik netop en fantastisk goodiebag fra det århusianske småforlag Antipyrine med den utrættelige småforlagsforkæmper Herr Mathias Kokholm ved roret. Konkretpoetiske indslag i æsken, tydeligvis. Hvis jeg bare orkede, og hvis det lod sig betale, ville jeg fuldtidsblogge og læse alt jeg får ind af døren, men det er desværre ikke fysisk, psykisk og økonomisk muligt lige nu, hvor jeg egentlig burde trække mig tilbage og udelukkende skrive på det bogprojekt jeg har fået stipendie til at skrive. I 2005 skrev jeg et manifest til Prosopopeia, og noget af det virker stadig aktuelt, punkt 7: "At læse er at skrive, statusforskellen er en konstruktion og findes fordi en bog kan sælges. Ubalance! Båden tipper, hop af, hop af. Vi har en syg overproduktion af værker modsvaret af svage læsninger, svage samtaler, svage maver and who cares. Hvis litteraturen skal virke, så gå og gør den."

Monday, December 05, 2016

For de som er interesserede i at vide mere om Rusland og den protestkultur som begyndte at ytre sig med March of Millions i 2011 og videre med Pussy Riot kan jeg anbefale Mischa Gabowitschs bog Protest in Putin's Russia som netop er udkommet. Basis for bogen er den tyske version som udkom på Suhrkamp Verlag i 2013, og som var en stor hjælp for mig i mit arbejde med En punkbønn. Skriver mere på Goodreads her.

Sunday, December 04, 2016

Det er på høje tid at vi begynder at forstå "politisk korrekt" som en sprogvirus. Det er et psykologisk virkemiddel hvis største success er Trump som præsident. I Norge er Listhaug igang med samme retoriske forgiftning af sindene. Vi må finde en modgift, og det haster.

Forleden så jeg filmen om Spies og Glistrup, nu fremstår begge som pioneerer for det helvede vi befinder os i. Rejsebureauet fører ånden videre i sine aktuelle reklamer. Hvis du ikke glor på din mobil i byrummet kan du træne din hjerne i at gennemskue reklamesprog. Der har været værre ting på banen end den reklame jeg så, jeg kan ikke engang gengive den præcise ordlyd: Tag på ferie, nu kan du tillade dig at være egoistisk. Her skrælles mennesket ned til sin "sande" essens som et egoistisk dyr. Så slidsomt det er at være idealist fra mandag til fredag. Men er det sandt at idealisme og solidaritet er en falsk maske? Er hjertet del af en superegokonstruktion som kan "lokkes" til at overgive sig til noget mere "sandt"? Hvem tog kontrol over dekonstruktionsmaskineriet nu? Mere her.

Når jeg leder efter modgift dukker et digt af Inger Christensen op, det kan vel ikke være helt tilfældigt? Men hvor er poeterne? De sproglige innovatører om skulle brygge modgiften? Sidder de og bekymrer sig over at deres bøger ikke sælger og ikke får nok omtale i aviserne? Som de ofte har fattet i samtidskunsten er arbejdet mere omfattende end at producere sine små fine koncepter til en bog som et forlag skal trykke. Hvorfor gider forlagene trykke en million bøger som ingen har brug for? Jo, for at holde på sine økonomiske privilegier, for at holde på sine groteskt overbetalte stillinger.

Og hjertet er helt i skygge,
og hjertet er næsten hørt opp,
til nogen begynder at bygge
en by, der er blød som en krop.


Siger Eirik Vassenden i Informations bogtillæg Vinterbøger som fulgte avisen i fredags. Artiklen tager udspring i dette forskningsværk, og den mest "samtidige" tekst som handler om bogblogs vs. "traditionel" litteraturkritik. Jeg er også interviewet og klarer at synge en slags blindfold duet med Vassenden. I lørdagens Information skriver René Jean Jensen iøvrigt en god kommentar om kritikkens manglende knudepunkter. Nu fungerer græsset er grønnere-retorik ofte ganske godt, og Norge sejler ind som Danmarks utopia no. 1. Det er bra, men faktafeil er ikkje så bra. Der findes ingen 3-årige stipendier til kritikere som arbejder i aviser i Norge. Der findes derimod 1-årige stipendier fra Fritt Ord som er egnet til kritikere med publiceringsaftale. Avis, ikke tidsskrift. De 3-årige NFF-stipendier er til sagprosaforfattere som på basis af en projektbeskrivelse kan få stipend til et bogprojekt.

Tuesday, November 29, 2016

Audun har redigeret denne spritnye antologi om Stig Sæterbakken. Jeg bidrager med en cute tekst om Gjennom natten. Den perfekte gave til din mørkerædde lillesøster.

Monday, November 28, 2016

Tak for denne gang, Californien. Det er en udfordring at rejse gennem dette land uden bil og ikke mindst uden smartphone. GPS og diverse apps trænges for at transportere sig, på ben, lejet cykel og i bil. Men jeg finder en vej alligevel. Jeg synes godt om udfordringerne som følger med; jeg synes godt om at blive bort i fremmede byer, jeg synes godt om at jeg må spørge om vej, jeg synes godt om at stirre ud i luften og ikke være på net når jeg er i den sensuelle verden. På en uges rejse har jeg heldigvis oplevet store mængder spontan hjælpsomhed og set antiracisme i praksis; alle slags regnbuefamilier på restaurant i Thanksgiving-ferien og komplet farveblind adfærd på Greyhound-stationer. Tak til de personer jeg mødte. No turkeys, but lots of thank-yous. Billeder her.

Friday, November 25, 2016

Kanskje det er en skilsmisseboom på vei i norsk litteratur, spurgte jeg i 2009. Nu hvor Knausgård skal skilles erklærer NRK at "med denne skilsmissen er æraen til den såkalte virkelighetslitteraturen over." Desværre er samlivsbrud ekstremt spektakulære ("Brangelina"), dermed er virkelighedslitteraturen, AKA avisernes dødskampdesperate forflyttelser af kulturstof til nyhedssiderne, nok bare i sine første faser.

Tuesday, November 22, 2016



Jeg så tilfældigvis hiphopshowet State of Shock 702 i Venice Beach sidste år. Sandelig så jeg dem igen på Las Vegas Strip igår. Denne gang hev de mig ind i showet, og jeg spillede rollen som white girl i det stunt hvor publikum lines op (white girl, Asian girl, black girl og rich white dude), jokes tungt med og danner baggrund for en antiracistisk tale, hvorefter crewet springer over os. Det var Michael som hev mig ind i showet. Nogle timer senere stod jeg og betragtede en menu udenfor en mexicansk restaurant i Caesars Palace. Derinde sad Michael, han så mig og vinkede. Jeg bestilte mad, og vi snakkede. State of Shock har eksisteret med varierende crews siden 70'erne og optrådte oprindeligt i Washington Square Park. Billedet er fra nettet, Michael til højre. Her er mine billeder fra Las Vegas.

Sunday, November 20, 2016

Claws Talks præsenterer denne søndag to tryllekunstnere! Den første tryllekunstner hedder Roland, her er et citat om forfatteridentitetens forbindelser til kapitalistisk ideologi som Roland publicerede i 1967 som del af en boks ved navn Aspen.



Den anden tryllekunstner hedder Lucy! Samme år som Aspen-boksen udkom skrev hun om kunstens dematerialisering. Dette skrev hun også om i bogen Six Years (1973), hvor hun i essayet "Escape Attempts" beskriver konceptkunsten som et antikapitalistisk flugtforsøg fra kunstmarkedet og kunstneridentiteten. Idag i vores jeg-kapitalistiske samfund lyder dette rimelig nutz og dødsfikseret. Nu kaldes den herskende jeg-kapitalistiske litteratur for "virkelighedslitteratur" og museerne bugner med konceptkunstobjekter. I 1973 tænkte Lucy tanker om sin virksomhed som kritiker.

Saturday, November 19, 2016

Mens dele af samtidslitteraturen forholder sig sværmerisk i en Virginia Woolf-agtig tåge har den norske samtidskunst tre slagkraftige bud på tekstbaseret kunst, som er æstetisk vellykket, samtidig med at der tales ind i samtiden på en udpræget anti-nostalgisk måde.

Fra min anmeldelse af Seeable/Sayable på Kunstnernes Hus. Her er den.

Friday, November 18, 2016



Her er min tekst om Music of Morocco fra Musikkmagasinet 20. juni. Music of Morocco er et både interessant og flot objekt, en fin gave til din musikinteresserede ven. Hvad Morgenbladet mener med at "alle" kan høre Music of Morocco nu er svært at forstå, jeg tipper på at de mener alle som har råd til at købe boksen. Hvis Music of Morocco streames på nettet handler det sandsynligvis om at nogen vil have at du nedlaster deres app.

Tuesday, November 15, 2016

Kapitalismen har alltid tynt mennesker, og forårsaket smerte rett på kroppen. Ofte ved å aktivere vårt eget begjær etter luksus og status. I jeg-kapitalismen er vi i enda større grad all in, og risikerer å bli spist hele. Vi snakker om et system som først skaper sykelig stress, og deretter slår mynt på det. Fordi systemet er upersonlig, næres det av ditt indre liv. Hvor mye vil du gi det? Først litt om angst, så litt produktreklame, så litt om selvskading, så en ny produktanbefaling, så mer angst og mer reklame.

Med disse ord havde samfundsredaktør i Morgenbladet Lena Lindgren opfundet udtrykket "jeg-kapitalismen" som jeg siden tog til mig. Lindgren fyrer op under jeg-kapitalismen, også med sigte på "virkelighedslitteraturen." Hun har nogle underlige vurderinger ("Kapitalisme- kritikken, en sjanger som ikke er særlig i vinden for tiden"), og jeg oplever delvist teksten som et plagiat eller "svar" på ting jeg har skrevet uden at dette blir eksplicit. For eksempel her og her. "Plagiat" er en underlig størrelse, jeg mener at idéer er frie og er desuden ganske enig i analysen, men hvorfor har jeg intet "jeg" som kan tiltales? Jeg troede jeg havde skrevet En punkbønn om disse emner? Kan denne bog ikke adresseres? Kan jeg ikke tiltales i offentligheden, fordi hvad? Fordi jeg ingen identitet har, som forfatter af "virkelighedslitteratur"? Kan enhver skrive en "kommentar" og rippe low ID-skribenter for tankemateriale uden reference? Er der helt konkrete årsager til at min intro til Amdams tekst og teksten i sig selv ikke kan adresseres? Well, duh. Nej, den tekst skulle have været død sammen med dens forfatter. Men sådan gik det ikke, selvom at "kapitalismekritikken ikke er særlig i vinden for tiden." Lindgrens tekst er bag en betalingsvæg.

Monday, November 14, 2016

Under Chart Art Fair var Douglas Coupland inviteret og fremviste et plakatprojekt med slogans rundt omkring i København, samme slogans sås på skærme i udstillingsbygningen. Man inviterede til et panel søndag den 28. august, i Charlottenborgs gård lugtede der af pulled pork. Arrangementet var tungt sponsoreret af et bilfirma og et vodkamærke. Vi blev budt ind gratis og fik i tillæg et glas blodrød vodka med chilismag. Først talte en repræsentant for det London-baserede kunstnerkollektiv Troika med stærk fransk accent i et rum med dårlig akkustik. Coupland selv forholdt sig lettere ironisk til fremtiden, ingen klare statements, men så gik den danske arkitekt Bjarke Ingels igang, han er blandt andet kendt for at planlægge en skihopbane ovenpå et kraftværk. Her kan man læse mere om Ingels' fremtidsplaner. Ingels snakkede med overbevisning og gik efterhånden over til en slags cheerleading, han råbte til publikum: Glæder I jer til fremtiden?! En del råbte yeah. Bedste replik faldt med fransk accent: "But what about pain and darkness?"