Tuesday, November 29, 2022

Insane tilbud køb til jul
























Mange beder mig læse dette afnit højt. Mine bøger byder sig an som nuttede julegaver. Her er den ulne avantgarde, En punkbønn og Leonoras reise superbilligt på norsk og dansk. Brag her. Norsk kunstårbok kan købes her og her. 2021 er special hot corona issue.

Monday, November 28, 2022

Best of the best of the best 2022

Det er november, men forsøger mig alligevel med en best of-liste. 

Norsk litteratur: Hjerteskog/M. Seppola Simonsen, Biosphere/Bernt Erik Pedersen, Hus om natta/Tormod Haugland og Annette Kierulf, Årets julegave/Agnar Lirhus, Skinnende døde/Mazdak Shafieian. Special mention: HøyrelurenVagant og Norsk kunstårbok 😼😼

Musik: Biosphere/Shortwave Memories, Horsegirl/Versions of Modern Performance, Gwenno/Tresor, Pantha Du Prince/Garden Gaia, Anja Lauvdal/From a Story Now Lost. Mixtape her. Special mention: Jenny Hval/Classic Objects 

Musik, live 2022: Kristin Hersh/Stairway Copenhagen, Arab Strap/Kulturhuset Bergen, Deafheaven/USF Bergen, Peaches og Angélique Kidjo/Grieghallen Bergen. Special mention: Friform Kirkenes Williams/Røysum/Meaas Svendsen/Osgood

Årets idiot udtaler sig her. Best music videos her + her + her

Wednesday, November 23, 2022

Tidens ånd indeed

Jeg blev sat til at skrive svar på tre spørgsmål af Tidens Ånd, men det var alligevel ikke relevant, mente de. I stedet tog de med en masse løsprat selvom jeg gik med til interviewet fordi det skulle handle om Norsk kunstårbok. Her er arbejdet som blev kastet ud af vinduet. 

Hvordan vil du beskrive kunståret 2021?

Det var et af to svære år prægede af pandemi og nedlukning, men kunstverdenen havde nu gjort sig nogle erfaringer i forhold til at takle den nye situation. Som redaktør kunne jeg endelig rejse rundt i Norge takket være gode residency-ordninger. Det er nok blevet vældig svært at tale om nogle klare, overordnede tendenser; det er pretty much mere af alt som gælder. Den aktuelle kunstårbog afspejler nogle af mine egne interesser, blandt andet er jeg optaget af hvad der skal ske med Maddi Kunsthall i Tromsø som pre-åbnede i december 2021 og forsøger at lære mig ting om samisk og kvensk kunst og kultur.

Hvilke minneverdige kunstopplevelser har festet seg fra fjoråret? 

Jeg opholdt mig to måneder i Trondheim takket være Art Scene og Lademoen Kunstnerverksteder netop som K-U-K Kjøpmannsgata Ung Kunst åbnede. På åbningsudstillingen It's Just a Phase kurateret af Rhea Dall og Elmgreen & Dragset var der meget at se på, og ligeså på den underjordiske fantasirejse som dele af Sex Ecologies på Kunsthall Trondheim udviklede sig til. Jeg bryder mig ikke så meget om at udpege hvad som er bedst, heldigvis har jeg landets flinkeste kunstkritikere til at gøre deres egne udvalg i Norsk kunstårbok, men jeg ved hvad jeg havde overskud til at fordybe mig i, og det var tilfældet på Kode i Bergen hvor jeg så Marit Følstads udstilling Akashic Field. Kunstnerens konceptualisering fik os til at stille spørgsmål, men det var i sidste ende den grønglitrende kvartsit fra Kautokeino som var stjernen. 

Hva etterlyser du mer av i den skandinaviske kunstverdenen?

Lige nu er jeg stadig beruset over hvad jeg fik at se på venedigbiennalens udstilling Milk of Dreams i kombination med Sami Pavillion og på Arkens retrospektive Leonora Carrington-udstilling udenfor København. Det er så bizart hvordan den økosurrealisme som lå og slumrede i mit eget hoved har fået så meget plads i kunstverdenen i 2022. Laure Prouvosts totalinstallation på Nasjonalmuseet oplever jeg i forlængelse af dette; en ekstatisk og morsom udstilling som også reelt formidler klimakrisen på en måde hvor de mindste kan være med. Det er ikke en verdensfjern, fabulerende kunst som står i noget modsætningsforhold til virkeligheden, snarere tvært imod. Mere af det. 

Linker til Nicholas Nortons anmeldelse af Provoust for at anskueliggøre at der er andre mulige vinkler. Her kunne vi have snakket om noget interessant, men sådan blev det ikke. 

Tuesday, November 22, 2022


















I 2022 har jeg skrevet for Vagant, Kunstkritikk, Kunsthåndverk, Billedkunst, Munchmuseet og CAS. Jeg har optrådt på Arken, La Biennale di Venezia, Munchmuseet, kritikerseminariet på Lillehammer, avantgardekonference på KUA, Litteraturhuset i Bergen, i regi af Visp på Landmark, på Borups Højskole og på diverse arrangementer for Norsk kunstårbok. Tak til de som inviterede og udbetalte løn. 

Thursday, November 17, 2022

Ikke-spekulativ doku

Der er desværre ofte lidt af en backlash efter en specielt travl periode. Time to become a zombie, but not quite. Fjernsyn kan stadig være oplysende, og jeg ser dokumentarer. På den anden side af true crime og madprogrammer er der ofte noget som er værd at se hvis man graver dybt nok; doku som er ikke-spekulativ, uden effekter og højt tempo. Nu har jeg set Zac Efrons rejse rundt i Australien Down to Earth sammen med hans buddy Darin. De er sådan emo-surfer-fyre, men de kommer rundt og ser på en del initiativer som skal være med til at modvirke global opvarmning. Så er der en doku om Venedig med den vattede titel I Love Venice, men den er god og handler om et begyndende oprør mod turisme og udvandring. Så er der Blitzed! om den famøse Blitz-klub i London i 80'erne. Boy George og Marilyn ser freshe ud, men jeg er nok mest interesseret i det dokumentariske materiale. 

Tuesday, November 01, 2022

Cultural History of the Avant-Garde in Nordic Countries

 
















Et notorisk underkommunikeret
forskningsprojekt som trænger mere opmærksomhed og ikke mindst anmeldelser. Nu kommer sidste udgave af dette utroligt omfangsrige studie af de nordiske avantgardebevægelser! Gratis konference starter på Københavns Universitet på torsdag 15.00 og læs dig igennem indholdsfortegnelsen her og bliv meget sulten. Jeg har bidraget med tekster om Wencke Mühleisen og Bergens småforlag i 00'erne. 

Saturday, October 15, 2022

Kom på Arken på onsdag

Selv på den anden side af døden har nogen af os travlt med at rejse verden rundt. I 2022 kan det virke som om de kvindelige surrealister er stået op fra deres respektive grave. Hvis jeg må have lov at citere mig selv fra nyeste Vagant 2/2022. Anbefaler varmt den store Leonora-udstilling på ARKEN Museum for Moderne Kunst, som jeg glæder mig til at se igen næste uge. Velkommen til foredrag onsdag den 19. oktober! Der er rigtig meget Leo i alle kanaler, senest hørte jeg podcasten Missing Witches hvor Leos søn Gabriel og barnebarn Daniel blir interviewet. Håber vi ses i Ishøj. Det tager cirka 20 minutter med toget fra Hovedbanegården og så hopper man på en eksotisk strandbus 128 som kører gennem et surrealistisk strandlandskab, you know the deal.

Thursday, September 22, 2022

The Vagant version of the Perseids


 










Her kommer Vagant 1/2022 og bare om to uger kommer 2/2022. Det blir altså et Vagant-festfyrværkeri i din postkasse i årets sidste måneder, som når Perseidernes meteorsværm passerer over os i verdensrummet. Min tekst om Milk of Dreams som jeg skrev i april vil også være at læse, lige før Milk of Dreams lukker i november. Et tips fra en insider jeg tilfældigvis sad ved siden af i Bergen Assembly-bussen sagde at det var en god idé at se udstillingen i dens sidste uge for da kommer alle kunstnerne tilbage til Venedig. Until then, enjoy the Vagant version of the Perseids. Bestil abo og støt de norske kulturtidsskrifter! 💕💕💕

Wednesday, September 21, 2022

Leonora på Arken er åben, entrez s'il vous plait


 
















Det vil ikke gå nogens næse forbi, at Carrington var stærkt påvirket af den nederlandske maler Hieronymus Bosch. I mine øjne er Carrington en smule mere anarkistisk og det er det, der gør hendes malerier helt vildt fede her + her 

Tuesday, September 13, 2022

Vanvid & keramik

Håndværksmaleren fra Ebeltoft vendte i 1929 hjem fra et seks år langt arbejdsophold i Argentina i sindsforvirret tilstand. Under navnet Ovartaci og gennem de 56 år, hvor hen var indlagt på psykiatriske afdelinger malede hen en hel hær af langstrakte, syletynde, euforiske kvindevæsner. Christensen skriver om Ovartaci og har også set på keramik.

Wednesday, August 17, 2022

Work in progress


















Arbejdet med Norsk
kunstårbok 2022 er i fuld gang. Vældig stolt af dette team af skribenter! Bonus info: Vi har netop fået et eksklusivt værk af Anders Eiebakke, en illustration til hans tekstbidrag fra egen hånd, og vi er vildt begejstrede. Blir gøy at lansere denne bog i oktober. Følg med på Instagram og på vores FB-side. Hyldest til Freya the Walrus også, huff & RIP

Saturday, July 09, 2022

Tidsskrifternes skæbnetime

 
















Nu kriges der
om de norske tidsskrifters skæbne. Audun i Morgenbladet og Klassekampen. 

Monday, July 04, 2022

Sunday, July 03, 2022

Staycation up my own ass

Desværre meget mere bogstavligt end man kunne ønske. Jeg har ingen planer for denne regnvåde sommer i Bergen andet end en kort tur forbi København til en funny kropslig undersøgelse. Hvis jeg skal vride hjernen for at komme på noget jeg kan glæde mig til i fremtiden må det blive ophold i Kirkenes i regi af Pikene på Broen og åbningen af stor Leonora-udstillingen på Arken. 

Sunday, June 26, 2022

De selvudnævnte parasitter

Generelt virker talerne for lange og pratsomme og for fulde af jeg. Derfor er jeg glad for det vi som af og til lufter sig i mit oplæg. Både Bernhard og jeg reagerede på brugen af ordet parasit [Norheim], en figur som også forekommer i Hvervens kåseri i en anden sproglig form. Bernhard slængte på en kommentar om dette som ikke findes i den publicerede tekst. At kritikeren skulle parasittere på noget ægte, den ægte kunst, er en tanke som gør mig kvalm. Jeg er blevet til som kritiker i direkte opposition til en sådan rolleforståelse. Er det misforstået ydmyghed at kalde sig selv parasit? Der blir ikke mindre jeg i teksterne af den grund, snarere tvært imod. Man bygger op sin persona, man snakker fra sin position, man er sin ansættelse, men kritikeren er ikke en blomst som er vokset frem på 100% organisk vis. Grundelementerne er økonomi og maskespil. Lønnen lader kritikeren manifestere sig, mens maskespillet kan gøre fri og bevægelig. Det virker komisk at bilde sig ind at man er et ædelt åndsmenneske, mine idealer er det-og-det, når man i bund og grund performer sin ansættelse og nyder det stort. Mere om kritik her

Tuesday, June 21, 2022

Monday, June 13, 2022

Samisk shaman i en golfbil and what later happened

Det er bare min anden biennale så jeg har nogle seriøse spørgsmål som drejer sig om hvad der sker efter exit fra Arsenale. Ved første besøg i april skulle jeg ikke videre til Giardini for jeg tog udstillingerne i omvendt rækkefølge, men ikke desto mindre for jeg vild efter Arsenale og ligeså i fredags da jeg gik igennem hele udstillingen for anden gang. Jeg tror jeg har opnået en indsigt nu som jeg vover at dele med andre: Går du igennem Arsenale-udstillingen og vil videre til Giardini (eller bare tilbage til kendte omgivelser) anbefales man at krydse en bro til øen San Pietro di Castello (hvor man finder et par uafhængige udstillinger) og så krydse samme vand over en bro lidt længere nede i modsat retning. Da er man næsten nede i bunden af Garibaldi, den store restaurantgade, og midt på Garibaldi kan man svinge ind til venstre gennem en stor port og gå ned gennem en allé med høje træer og ret ind i Giardini-udstillingen. 

Vores moderator gik sig vild efter et besøg på Arsenale, derfor var vi en halv time forsinket. Moderatoren, som også er en samisk shaman, blev hentet i en golfbil og kørt til Teatro Piccolo hvor vi andre ventede med en del nerver. Jeg tager gerne fuldt ansvar for mit eget oplæg, resten bød på mange overraskelser. Dette havde jeg allerede forberedt mig på fordi jeg har truffet Gloria før, men jeg havde blandt andet ikke ventet at blive inviteret til at analysere HC Andersen live on stage, ha ha. I embrace it. Meetings on Art blev en intens oplevelse, der er masse gode keynotes og samtaler at se sig igennem på biennalens YouTube-kanal. Off I went to the airport i en privat speedbåd and I felt like a star ⭐⭐⭐⭐

Sunday, June 05, 2022

Indigenous surrealism

På mange måder var hendes surrealisme altid indigenous, hvis man forstår det gæliske folk som mere oprindeligt knyttet til jorden end de centralstyrede britiske institutioner. Leonoras billedunivers var stærkt påvirket af gæliske folkeeventyr, som hendes mor, bedstemor og barnepige fyldte hende med. Der var en vildskab der og en relation til ikke-menneskelige entiteter, som ikke placerede hende i en anden kategori end dem. Da hun langt senere flygtede fra Europa under anden verdenskrig og endte i Mexico City, opdagede hun snart lighedspunkter mellem mayaernes myteverden og den gæliske. De katolske pigeskoler, der smed hende ud og den snobbede overklasse, som hendes far repræsenterede, danner selve kernen i hendes livslange oprør. Og hvem ødelagde det for mayaerne? Jo, den spanske besættelsesmagt, som bragte katolicismen til Latinamerika. Institutionaliseret patriarkalsk religion er ofte antagonisten i både hendes billedkunst og litteratur.  

I'm certainly in the business of repeating myself, men her er en liten snut af en tekst som står på tryk i Vagant #2/2002. Der er papirkrise i Europa, så udgaven kommer når den kommer, i rækkefølge efter #1/2022, of course. Følg med på La Biennale di Venezias netside den kommende uge

Saturday, June 04, 2022

Jeg ved ingenting om dans. Det er et godt sted at starte, at vide ingenting. Det er samtidig klart at det er en lodret løgn: At synge og danse er universelle menneskelige spasmer, ofte koblet til positivt eksalterede tilstande, men ikke nødvendigvis. Danser jeg af og til på mit kontor så boghylderne svajer frem og tilbage? Det er klart jeg gør. Glemmer jeg mig selv og synger højt til musikken indtil et øjebliks selvbevidsthed får mig til at lukke vinduet til gården? Det er klart jeg gør. Jeg har også forsøgt at lære at danse i mere koordinerede former, både i forbindelse med gymnastikopvisninger og som del af den gymnasiale eksamenfejringen hvor man traditionelt lærer sig at danse Les Lanciers. Jeg var vel hverken god eller dårlig til dette, og har sandsynligvis både skammet mig og moret mig – så vidt jeg husker mest det sidste. 

Fra Time has fallen asleep in the afternoon sunshine af Mette Edvardsen, 2019 + Angel Olsen

Saturday, May 28, 2022

#MeetingsOnArt #TheMilkOfDreams















I'm pretty sure I have to thank @oca_norway and a few others for making the connections and helping to put this tiny little person into this grand event. I'm so happy that Gloria Orenstein is joining us and looking forward to meeting Mister Ánde Somby. Also the divas that know everything about Leonora Carrington will be joining us: Susan Aberth, Tere Arcq, Marina Warner and Anna Watz, and the relative, of course, Joanna Moorhead. I'm dizzy with joy and anticipation. Andre helte, berømtheder og kilder til inspiration er Rosi Braidotti, Jack Halberstam og ... Jeffrey Deitch, jeg kom på denne tekst nu fra 2016. 

Thursday, May 26, 2022

Jeg fik en Georg

Litteraturkritikernes lav inviterede til prisoverrækkelsesfest på Johan Borups Højskole for de seneste tre års modtagere af Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen. Fotos af Malthe Ivarsson. Jeg modtog Georg 2020. Til de som lurer på om Georg deles ud til oversat litteratur: Min bog er skrevet på dansk-norsk hybridsprog, som I kan se er måske dansk stadig mit mest intakte sprog, og dog ikke helt. Det kryr med norskismer. Den norske udgave er altså blevet til med norsksproglig assistance og den danske med dansksproglig assistance.

Tuesday, May 17, 2022

Tuesday, May 03, 2022

That's where the party's at


 











Arrangementet er gratis, og alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Det sker via mail til borups@borups.dk senest 16. maj, skriver Kamilla 🌸🌸🌸🌸🌸

Saturday, April 23, 2022

Milk of Dreams er elektrisk














Milk of Dreams gør mig totalt elektrisk, her er Leonora virkelig blevet vækket op i samtiden, som jeg forsøgte at gøre i min bog. Ideen til den stammer fra 2016 og hovedparten blev skrevet i 2017 og 2018, siden har Leonora boomet som aldrig før. Jeg ved ikke om katten sprang ind ad vinduet eller ud af mit hoved, som jeg skrev engang i 2000-2001 da jeg gik sammen med Audun på Forfatterstudiet i Bø. Føler det samme med Milk of Dreams. En obvious Leonora soulmate er danske Ovartaci som passer perfekt ind i forvandlingstematikken på Milk of Dreams 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸 pics

Monday, April 04, 2022

The speed of life





















Kulturen vågner!
Norsk kunstårbok og Vagant delte bord på helgens Bergen Art Book Fair. Jeg blev blandt andet venner med Homocats fra New York som laver fantastiske T-shirts, zines og andre coole ting. Her er de på Instagram. Vagant #1/2022 er på vej ud i verden snart, her og her er nogle bidrag fra det kommende nummer.

Thursday, March 10, 2022

Zürn på Munch

Kom på Munchmuseet den 17. marts, vi skal tale om Unica Zürn og lidt om Leonora også. I 2003 kom Helena Erikssons oversættelse af Zürn på Vertigo förlag, her er min anmeldelse.

Wednesday, March 02, 2022

Barents Spektakel i Kirkenes

Årets udgave af festivalen Barents Spektakel satte fokus på denne lockdownsituation og vores længsel efter og forestillinger om dem derovre på den anden side af grænsen. Den del af publikum som havde mulighed for at drage til Svanvik til de afsluttende begivenheder om søndagen, fik en meget konkret oplevelse af grænseområdet, her hvor grænsen mellem Norge og Rusland løber midt i den tilfrosne Pasvikelv. Den truende russiske invasion af Ukraine brød ud i aktive krigshandlinger på festivalens anden dag, og med et trylleslag var dele af programmet forældet, eller de fik en helt anden betydning end man i udgangspunktet havde tænkt. Mere her og her og her. Mine billeder her.

Thursday, February 24, 2022

Støt kulturtidsskrifterne

Vi må kæmpe for kulturtidsskrifternes overlevelse, både i Norge og Danmark. Her om Standart og her om Samtiden og Vagant. Digitaliseringsfantasterne har kuppet idéen om at livet er en ekstatisk rejse mod en gylden fremtid og inkluderer ikke kritikken og tidsskrifterne i planerne, ser det ud til. Smart for nogle, dumt for mange.

Sunday, February 20, 2022

Dan Graham RIP

Den amerikanske kunstner Dan Graham (1942-2022) stak af fra os igår, sikkert mens jeg lå med årets første migræneanfald. Det er bare at gå ret til Ubuweb og se på skattene der, måske først og fremmest den dybt inspirerende film Rock My Religion. Graham var på visit i København i 2018 hvor han udstillede; han så ganske skrøbelig ud dengang, men det var fint at se ham. Jeg har også stiftet bekendskab med hans værker i Malmø under Sonic Youth-udstillingen, i Berlin udenfor Vattenfall og i Lofoten hvor jeg besøgte hans fantastiske spejlværk, tak til Torill som kørte mig der og preppede kunsten så den fungerede efter hensigten. Ian Svenonius fandt en bog af ham på Bergen Kunsthall i 2016 og sad længe og læste i den. Han påstod det var et nyt bekendskab, men jeg troede ham ikke. Du kan sikkert finde denne bog på et bibliotek eller som pdf et sted, anbefales stærkt. 

God tekst fra Arve Rød her