Tuesday, February 28, 2017



En ny bog i Ariel Litterär Kritik-serien, mere info her og om udgivelsen her, en lidt rambling omtale. Tua Forsström er iøvrigt Hamar-aktuel. Cia Rinne her + her.
Det blir et helt sindssvagt spooky Bokmagasinet på lørdag. Det er jo karnevalstid, som en redaktør formulerede det. Jeg har to tekster på tryk, om Fishers weird and eerie og en anden tekst om døde og demente mødre. Enjoy. Her er iøvrigt min tekst fra fine Norsk Kunstårbok 2016. Check også interviewet med Franco "Bifo" Berardi samme sted.

Monday, February 27, 2017



Right here in this souvenir shop in Venice Beach is where it all began. Soon we were flying thought the air at Griffith Observatory. What's the meaning of this? Poor Harry, I guess.

Wednesday, February 22, 2017



You don't have to be weird to be wired. You don't have to be strange to be strange. Godt, har skrevet om Mark Fishers The Weird and the Eerie, mens NASA snubler over et brand new and sparkling planetsystem ved navn Trappist-1. Store forventninger nu.
But for Mark this wasn’t some kind of intellectual game: he used to say, I can’t help it: I can only think through popular culture. He always said he learned about theoretical writing not from school but from reading record reviews in the NME. And that’s how he worked, faithful to the peculiar collection of cultural touchstones —TV shows, books, comics, films, music — that he’d grown up with, continued to seek out and discover, and which he inhabited as his true homeland, into which theory was shipped only to be reprocessed and exported in new, synthetic forms. Pulp philosophy. In this sense, it could be said that Mark transformed the traditional working-class virtue of ‘knowing your place’ into an adamant, defiant methodology. Flere gode tekster om Mark Fisher her + her.

Tuesday, February 21, 2017

Måske kommer jeg gående på gaden en dag. Måske er det i urolige tider. Måske brænder biler omkring mig, måske er jeg sulten og bange. Alle butikker er lukkede, beskyttet af metalporte som kan rulles op og ned. Lyden af en sådan metalport vækker minder fra en ferie sydpå; vi er sultne en morgen, vi længes efter nybagt brød, og endelig hører vi metalporten foran bagerbutikken blive rullet op. I urolige tider er der intet nybagt brød. I stedet improviserer vi en plan med vores naboer, med en motorsav skærer vi hul i metalporten. Økonomien er brudt sammen, og vi må hjælpe os selv til mad og værdisager som kan byttes. I Bergen fik jeg set et par udstillinger à la speed date, her + her.

Tuesday, February 14, 2017

Vi taler om Chris Kraus i Oslo. Please join our cult. I august kan forfatteren træffes i Moss. Mine to Dick-tekster fra 2012 findes her og her. Min oprindelige Dick-inspiration var denne tekst af Elizabeth Gumport. Læs om en af Kraus' inspirationskilder New Narrative her.

Thursday, February 09, 2017



Sådan så det ud i Bergen igår morges da jeg hilste på Amalie Skram på vej til Skrivekunstakademiet. Meget glædeligt at være tilbage her, selve grunden til at jeg blev norsk (cross over & no return) i 1999 hvor jeg var elev her. På to dage snakkede vi om essayets muligheder og så på forskellige tekster, blandt andet Geir Gulliksen om Virkelighet (1996), Tom Egil Hverven om familien (1998), Morten Strøksnes vs. Arne Melberg om essayet, Camilla Collett og Sophie Elise om stemme og muligheder for ytring gennem tiderne, Mark Fishers og Chris Kraus' hybride skrivepraksis og Chris Markers filmessays.

Sunday, February 05, 2017



Workspace Stilleben with mixed tulips on foggy day.

Saturday, February 04, 2017

I 2004 krydsede poesien grænserne, nu krydser poesien også grænserne, men det sker i større grad koordineret med økonomiske koncepter. Norske og danske kritikere (fx Thomas Bredsdorff) er allerede igang med at kreditere Knausgård for Den nye skandinavisme. Det er meget godt, men hav i det mindste oplysningsvilje nok til at kalde det anden bølge. Hvordan sælge i en tid hvor ingen kan huske hvad som skete for to år siden? Det er en strålende sindstilstand for folket at være i, for DET NYE kan introduceres igen og igen. Ingen husker at det samme blev solgt i en anden indpakning for få år siden. Vidar Kvalshaug er heller ikke optaget af at kontekstualisere eller gøre læserne klogere, han synger blot den glade genihyldest. Det er interessant hvad Pelikanen og Gladiator er igang med, men på Johannes Riis lyder det som et spørgsmål om dovenskab, hvem gider oversætte?

Friday, February 03, 2017

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set 1951-versionen af A Streetcar Named Desire. Måske jeg endelig har slidt den op. Det er for hårdt at se de to symbolske voldtægter af Blanche som efterlader hende vanvittig, indtil hun føres væk. Hun dømmes for at søge trøst hos "strangers" ... Mitch kalder hende hore, hun er ikke "ren" nok til at gifte sig med, men både Stanley og Mitch kan overskride hendes grænser, noget som specielt Stanley finder morsomt, en slags sport. Havde han egentlig regnet med at han kunne klasseklatre via Stella og få fingre i Belle Reve? Han med hans klassebetingende mindreværdskompleks. "Ægte" amerikaner er han heller ikke: Polak. Intet af det giver ham imidlertid ret til at rive Blanche i tusind stykker og spolere hendes fremtid bare fordi han ægrer sig over at hans pengespekulationer går i vasken. Eneste trøst er at Vivien Leigh fik en Oscar, ikke Brando.

Wednesday, February 01, 2017



Home Cooking Against Capitalism presents today: Yummy Yellow Onion Pie.
Litteratur på Blå inviterer til Dick-konversation på den ideelle dato 14. februar.

Tuesday, January 31, 2017

Herr Lindgren har arbejdet superhårdt på at anmelde Sæterbakken-antologien, se her.
nogle gange må vi stoppe
med at græde ned i vores smoothies
for at kunne organisere os
i hverdagens slid
jeg føler mig efterhånden
som intet andet end en prop
en digitaliseret kopi der er indsat
for at forhindre at mit fravær
vækker opsigt blandt naboerne

Fra Caspar Eric: Avatar, som handler om selvmord. Kom til at tænke på Raveonettes-pladen fra 2009, som har helt syge, sukkersøde tekster om voldtægt, overdoser og selvmord blandt andet. Poeten modtog i 2016 Michael Strunge-prisen, men var ikke født endnu da han døde, noget som mærkede min generation. Trist at især mænd vælger denne dårlige løsning, genlæs Mark Fishers artikler her + her

Monday, January 30, 2017

Det stille kollaps i dansk offentlighed fortsætter. Kritik og nu Modkraft. Er det for meget at forvente at nogle repræsentanter for Generation Etik har nogle tanker? Lurer på om etik hænger sammen med politik og hvilken politik der er tale om. Her er iøvrigt et resultat af "den nye skandinavisme" som næppe sprang som en mælkehvid vædske ud af Knausgårds pandebrask. Hurra for Fria seminariet i litterär kritik. Free at last.

Sunday, January 29, 2017



Der var flere fine anmeldelser da En punkbønn kom ud i oktober 2015. Mit primære håb var imidlertid at bogen skulle have konsekvenser for sociale netværk på tværs af grænser. Nytårsaften kom Zhenia (en karakter i bogen) og hans familie til Berlin, og hans datter mødte berlinske venners børn. De havde intet sprog til fælles, men de kunne spille skak. Dette er En punkbønns bedste anmeldelse; bogprojektet skabte fællesskaber på tværs af grænser, dette er bogens effekt. Et meget lille strikketøj i verden, men det har betydning, langt udover Bogen som interessant objekt og mig som interessant Forfatter. En punkbønn indeholder et par nærlæsninger af Olga Ravn og Chris Kraus, begge kommer på norsk nu.


Zineproduktion på situationistsymposium i Oslo. Vi overværede blandt andet et sceneinterview med Jacqueline de Jong, som også interviewes her. Hun var også i København i 2007 da Ungdomshuset på Jagtvej blev revet ned udenfor vinduerne.

Tuesday, January 24, 2017

Hvorfor gør Trump så fysisk ondt? Jo, den amerikanske præsident er en del af mit nervesystem, han er en komplet internaliseret størrelse, og jeg er vant til, at han anstrenger sig for at fremstå som god. Fremstår han som god, er jeg tryg, for jeg har for travlt til at deepgoogle Barack Obamas reelle indsats, hvor mange dronebomber som ramte uskyldige civile i hans tid, men jeg elsker hans velartikulerede taler og hans troværdige gestik. Min tekst om Adam Curtis: HyperNormalisation på Vagant-bloggen her.

Monday, January 23, 2017

If you didn't know, der ligger mange timers optagelser fra Audiatur-festivalen i Bergen her.

Sunday, January 22, 2017

Nogle af de argumenter jeg ville have brugt mod de som sætter deres lid til "den affektive vending" som et nyt repoliticerende greb i litteraturen findes i denne artikel. Blandt andet har jeg slidt med at forstå hvad Merete Røsvik Granlund mener i sit Vinduet-essay #4/16. Her læser hun blant andet min anmeldelse af Beate Grimsrud og mener vist at det har politisk sprængkraft at hælde negative følelser ud, dette løsrevet af kontekst og samfund. Der refereres iøvrigt til to svært forskelligartede tænkere, Sianne Ngai og Martha Nussbaum. Hvis man sætter sin lid til et litterært greb og kalder det politisk potent bør der være en samtidsanalyse som holder vand: Hvordan skal "den affektive vending" virke under den affektive neoliberalisme som har destrueret idéen om et samfund, revet alle bånd over og formet os til solipsistiske individualister optaget af self-expression?

Saturday, January 21, 2017



Women's March i København idag. Man melder om cirka 5000 deltagere against Trumpism. Indtil videre begrænset mediedækning af demonstrationen, men lidt her.

Friday, January 20, 2017

I de sene 90'ere var Mark Fisher tilknyttet Cybernetic Culture Research Unit i London under ledelse af Sadie Plant og Nick Land. Her foregik der ganske vild tænkning som David Stubbs og Simon Reynolds er inde på i deres nekrologer over Fisher her og her. Nick Land har stadig et opmærksomt publikum, blandt andet drog the late Peter Amdam på fisketur i disse teoretiske landskaber. Både Fisher og Adam Curtis er interessante tænkere, jeg ved ikke hvad de havde til fælles andet end at Fisher skrev en tekst til Curtis' forsvar.

Jeg brugte Curtis og hans film HyperNormalisation (2016) i undervisningen på Nordland Kunst- og Filmfagskole. Curtis taler i flere interviews fra december om den store idé, og forholder sig kritisk til Occupy-bevægelsens eksperimentelle gøren-demokrati, dette er ifølge ham bare management. Problemet med at implementere store idéer i folket er med hvilke virkemidler, og svaret ender altid med vold i en eller anden form. Vold virker, og ligeså propaganda. Stærke signaler som forudsætter at tilskueren ikke kan tænke selv.

Når Curtis ser ud over Zucotti Park ser han ingenting, han ser på aktivisterne med cool detachment og længes efter en stor idé. Men den største idé som ramte New York førte til Worlds Trade Centers fald. Muligvis synes Curtis ikke at Bourriaud og Butler har store idéer, men det håber jeg at han forstår at Mahatma Gandhi havde. Det er ikke alle som mediterer eller bruger nettet som er fluffy individualister. Curtis ser kun ydre handlinger, og deler os ind i passive (boo!) og aktive (hooray!). Mere på Vagant-bloggen snart.

Sunday, January 15, 2017

Triste nyheder ramte os igår. Den britiske forfatter, teoretiker, blogger og kulturkritiker Mark Fisher er død. Han skrev brilliant om musik, film, politik og ikke mindst politisk depression i bøger som Capitalist Realism: Is There No Alternative? (2009) og Ghosts of My Life. Writings on Depression, Hauntology and Lost Futures (2014), begge på Zer0 Books. En stor inspiration, blandt andet i denne tekst. Læs hans bøger. Læs ham her og her og her.

Saturday, January 14, 2017

Min anmeldelse af Asger Jorn: Estetikkens ekstreme fenomenologi kan læses her. Hvis du er i Oslo er der et sandt Asger Jorn-boom igang med udstillinger her + her. I udvalget findes blandt andet hele Jorns Held Og Hasard. Dolk Og Guitar fra 1952, og der var noget med den titel ... Dagger & Guitar hed Sort Sols debut fra 1983, der er vel en forbindelse? Bandet talte på det tidspunkt også kunstmaleren Knud Odde, I think we're on to something. Jorns begreb om vandalisme har selvsagt en direkte telefonlinje til dansk postpunk. Lydia Lunch er med på flere sange på Dagger & Guitar, blandt andet denne.

Tuesday, January 10, 2017

Elsa Gress har skrevet et fint essay om Asger Jorn som "filosof" publiceret i essaysamlingen Blykuglen (1984) ... anførselstegn fordi han ingen fagfilosof var, snarere en autodidakt og komplet grænseoverskridende filosofisk vildmand. Tydeligvis en vakker relation, hvis man ser bort fra deres kønspolitiske stridigheder. Selv traf jeg den skrivende Jorn i denne sublime Henri Michaux-tekstsamling engang i 90s. Mere Jorn her. Jeg er sikker på at jeg har set et foto af Jorn som hælder blæk fra stor højde på sit og Debords collageværk Fin de Copenhague et sted. Her er Fin de Copenhague. Fra Elsa Gress' essay:





Et typisk kjenslemonster er "Le canard inquiétant" af Asger Jorn fra 1959. Ikke del af den danske kulturkanon fra 2005, men det er derimod "Stalingrad" fra 1972. Den urovækkende and står i stærk modsætning til værdikanonen fra 2016, eftersom den er udpræget U-hyggelig. Et andet kjenslemonster her. Hvilket cute monster er du?

Monday, January 09, 2017

Det tog noget tid før jeg fandt frem til Wham! Greatest Hits. Liker stadig bedst det allerførste, inspireret af Grandmaster Flash og Northern Soul, denne del virker mest direkte politisk, før det blir ren Motown-inspireret festmusik, men eskapisme er også en slags politisk position, da. Vi kunne Wham Rap udenad once upon a time, denne ekstremt frække kommentar til det britiske bistandssystem. Det er nemt at forstå at en introvert, melankolsk vending følger som nødvendigvis vil gøre George Michael til soloartist sooner or later. Nerver omkring at stå frem som gay popstjerne og tabet af hans kæreste til AIDS. Mødte han nogensinde Billy MacKenzie i de tidlige år, lurer jeg på.
Folk, autentiske mennesker, har skrevet og spurgt hvor teksten om jeg-kapitalismen kan læses. Den findes ikke. Det var et oplæg på Forfatterskolen sidst i 2016 som ikke (endnu) er blevet til en tekst. Ellers læser jeg en norsk oversættelse af udvalgte Asger Jorn-tekster og ser Adam Curtis-dokumentarer, fx denne og denne.

Tuesday, January 03, 2017



Mostly boyish books 4 Nordland Kunst- og Filmfagskole plus Adam Curtis og Bodil Furu.