Wednesday, December 07, 2016



Indtil videre utrolig tilfreds med min "fossil phone" som min vært i Las Vegas kaldte den. Morsomt at det ultimative forbindelsesapparat i sine uddaterede former vækker så megen latter og så meget "oldskool" kontakt, ansigt til ansigt som i de gode gamle dage omkring bålet. Det tog bare ét sekund at tage dette billede, men jeg kom stadig seks minutter for sent til den planlagte yogatime. Next time. Fossil phone shot.

Tuesday, December 06, 2016



Oi, fik netop en fantastisk goodiebag fra det århusianske småforlag Antipyrine med den utrættelige småforlagsforkæmper Herr Mathias Kokholm ved roret. Konkretpoetiske indslag i æsken, tydeligvis. Hvis jeg bare orkede, og hvis det lod sig betale, ville jeg fuldtidsblogge og læse alt jeg får ind af døren, men det er desværre ikke fysisk, psykisk og økonomisk muligt lige nu, hvor jeg egentlig burde trække mig tilbage og udelukkende skrive på det bogprojekt jeg har fået stipendie til at skrive. I 2005 skrev jeg et manifest til Prosopopeia, og noget af det virker stadig aktuelt, punkt 7: "At læse er at skrive, statusforskellen er en konstruktion og findes fordi en bog kan sælges. Ubalance! Båden tipper, hop af, hop af. Vi har en syg overproduktion af værker modsvaret af svage læsninger, svage samtaler, svage maver and who cares. Hvis litteraturen skal virke, så gå og gør den."

Monday, December 05, 2016

For de som er interesserede i at vide mere om Rusland og den protestkultur som begyndte at ytre sig med March of Millions i 2011 og videre med Pussy Riot kan jeg anbefale Mischa Gabowitschs bog Protest in Putin's Russia som netop er udkommet. Basis for bogen er den tyske version som udkom på Suhrkamp Verlag i 2013, og som var en stor hjælp for mig i mit arbejde med En punkbønn. Skriver mere på Goodreads her.

Sunday, December 04, 2016

Det er på høje tid at vi begynder at forstå "politisk korrekt" som en sprogvirus. Det er et psykologisk virkemiddel hvis største success er Trump som præsident. I Norge er Listhaug igang med samme retoriske forgiftning af sindene. Vi må finde en modgift, og det haster.

Forleden så jeg filmen om Spies og Glistrup, nu fremstår begge som pioneerer for det helvede vi befinder os i. Rejsebureauet fører ånden videre i sine aktuelle reklamer. Hvis du ikke glor på din mobil i byrummet kan du træne din hjerne i at gennemskue reklamesprog. Der har været værre ting på banen end den reklame jeg så, jeg kan ikke engang gengive den præcise ordlyd: Tag på ferie, nu kan du tillade dig at være egoistisk. Her skrælles mennesket ned til sin "sande" essens som et egoistisk dyr. Så slidsomt det er at være idealist fra mandag til fredag. Men er det sandt at idealisme og solidaritet er en falsk maske? Er hjertet del af en superegokonstruktion som kan "lokkes" til at overgive sig til noget mere "sandt"? Hvem tog kontrol over dekonstruktionsmaskineriet nu? Mere her.

Når jeg leder efter modgift dukker et digt af Inger Christensen op, det kan vel ikke være helt tilfældigt? Men hvor er poeterne? De sproglige innovatører om skulle brygge modgiften? Sidder de og bekymrer sig over at deres bøger ikke sælger og ikke får nok omtale i aviserne? Som de ofte har fattet i samtidskunsten er arbejdet mere omfattende end at producere sine små fine koncepter til en bog som et forlag skal trykke. Hvorfor gider forlagene trykke en million bøger som ingen har brug for? Jo, for at holde på sine økonomiske privilegier, for at holde på sine groteskt overbetalte stillinger.

Og hjertet er helt i skygge,
og hjertet er næsten hørt opp,
til nogen begynder at bygge
en by, der er blød som en krop.


Siger Eirik Vassenden i Informations bogtillæg Vinterbøger som fulgte avisen i fredags. Artiklen tager udspring i dette forskningsværk, og den mest "samtidige" tekst som handler om bogblogs vs. "traditionel" litteraturkritik. Jeg er også interviewet og klarer at synge en slags blindfold duet med Vassenden. I lørdagens Information skriver René Jean Jensen iøvrigt en god kommentar om kritikkens manglende knudepunkter. Nu fungerer græsset er grønnere-retorik ofte ganske godt, og Norge sejler ind som Danmarks utopia no. 1. Det er bra, men faktafeil er ikkje så bra. Der findes ingen 3-årige stipendier til kritikere som arbejder i aviser i Norge. Der findes derimod 1-årige stipendier fra Fritt Ord som er egnet til kritikere med publiceringsaftale. Avis, ikke tidsskrift. De 3-årige NFF-stipendier er til sagprosaforfattere som på basis af en projektbeskrivelse kan få stipend til et bogprojekt.

Tuesday, November 29, 2016

Audun har redigeret denne spritnye antologi om Stig Sæterbakken. Jeg bidrager med en cute tekst om Gjennom natten. Den perfekte gave til din mørkerædde lillesøster.

Monday, November 28, 2016

Tak for denne gang, Californien. Det er en udfordring at rejse gennem dette land uden bil og ikke mindst uden smartphone. GPS og diverse apps trænges for at transportere sig, på ben, lejet cykel og i bil. Men jeg finder en vej alligevel. Jeg synes godt om udfordringerne som følger med; jeg synes godt om at blive bort i fremmede byer, jeg synes godt om at jeg må spørge om vej, jeg synes godt om at stirre ud i luften og ikke være på net når jeg er i den sensuelle verden. På en uges rejse har jeg heldigvis oplevet store mængder spontan hjælpsomhed og set antiracisme i praksis; alle slags regnbuefamilier på restaurant i Thanksgiving-ferien og komplet farveblind adfærd på Greyhound-stationer. Tak til de personer jeg mødte. No turkeys, but lots of thank-yous. Billeder her.

Friday, November 25, 2016

Kanskje det er en skilsmisseboom på vei i norsk litteratur, spurgte jeg i 2009. Nu hvor Knausgård skal skilles erklærer NRK at "med denne skilsmissen er æraen til den såkalte virkelighetslitteraturen over." Desværre er samlivsbrud ekstremt spektakulære ("Brangelina"), dermed er virkelighedslitteraturen, AKA avisernes dødskampdesperate forflyttelser af kulturstof til nyhedssiderne, nok bare i sine første faser.

Tuesday, November 22, 2016



Jeg så tilfældigvis hiphopshowet State of Shock 702 i Venice Beach sidste år. Sandelig så jeg dem igen på Las Vegas Strip igår. Denne gang hev de mig ind i showet, og jeg spillede rollen som white girl i det stunt hvor publikum lines op (white girl, Asian girl, black girl og rich white dude), jokes tungt med og danner baggrund for en antiracistisk tale, hvorefter crewet springer over os. Det var Michael som hev mig ind i showet. Nogle timer senere stod jeg og betragtede en menu udenfor en mexicansk restaurant i Caesars Palace. Derinde sad Michael, han så mig og vinkede. Jeg bestilte mad, og vi snakkede. State of Shock har eksisteret med varierende crews siden 70'erne og optrådte oprindeligt i Washington Square Park. Billedet er fra nettet, Michael til højre. Her er mine billeder fra Las Vegas.

Sunday, November 20, 2016

Claws Talks præsenterer denne søndag to tryllekunstnere! Den første tryllekunstner hedder Roland, her er et citat om forfatteridentitetens forbindelser til kapitalistisk ideologi som Roland publicerede i 1967 som del af en boks ved navn Aspen.



Den anden tryllekunstner hedder Lucy! Samme år som Aspen-boksen udkom skrev hun om kunstens dematerialisering. Dette skrev hun også om i bogen Six Years (1973), hvor hun i essayet "Escape Attempts" beskriver konceptkunsten som et antikapitalistisk flugtforsøg fra kunstmarkedet og kunstneridentiteten. Idag i vores jeg-kapitalistiske samfund lyder dette rimelig nutz og dødsfikseret. Nu kaldes den herskende jeg-kapitalistiske litteratur for "virkelighedslitteratur" og museerne bugner med konceptkunstobjekter. I 1973 tænkte Lucy tanker om sin virksomhed som kritiker.

Saturday, November 19, 2016

Mens dele af samtidslitteraturen forholder sig sværmerisk i en Virginia Woolf-agtig tåge har den norske samtidskunst tre slagkraftige bud på tekstbaseret kunst, som er æstetisk vellykket, samtidig med at der tales ind i samtiden på en udpræget anti-nostalgisk måde.

Fra min anmeldelse af Seeable/Sayable på Kunstnernes Hus. Her er den.

Friday, November 18, 2016



Her er min tekst om Music of Morocco fra Musikkmagasinet 20. juni. Music of Morocco er et både interessant og flot objekt, en fin gave til din musikinteresserede ven. Hvad Morgenbladet mener med at "alle" kan høre Music of Morocco nu er svært at forstå, jeg tipper på at de mener alle som har råd til at købe boksen. Hvis Music of Morocco streames på nettet handler det sandsynligvis om at nogen vil have at du nedlaster deres app.

Tuesday, November 15, 2016

Kapitalismen har alltid tynt mennesker, og forårsaket smerte rett på kroppen. Ofte ved å aktivere vårt eget begjær etter luksus og status. I jeg-kapitalismen er vi i enda større grad all in, og risikerer å bli spist hele. Vi snakker om et system som først skaper sykelig stress, og deretter slår mynt på det. Fordi systemet er upersonlig, næres det av ditt indre liv. Hvor mye vil du gi det? Først litt om angst, så litt produktreklame, så litt om selvskading, så en ny produktanbefaling, så mer angst og mer reklame.

Med disse ord havde samfundsredaktør i Morgenbladet Lena Lindgren opfundet udtrykket "jeg-kapitalismen" som jeg siden tog til mig. Lindgren fyrer op under jeg-kapitalismen, også med sigte på "virkelighedslitteraturen." Hun har nogle underlige vurderinger ("Kapitalisme- kritikken, en sjanger som ikke er særlig i vinden for tiden"), og jeg oplever delvist teksten som et plagiat eller "svar" på ting jeg har skrevet uden at dette blir eksplicit. For eksempel her og her. "Plagiat" er en underlig størrelse, jeg mener at idéer er frie og er desuden ganske enig i analysen, men hvorfor har jeg intet "jeg" som kan tiltales? Jeg troede jeg havde skrevet En punkbønn om disse emner? Kan denne bog ikke adresseres? Kan jeg ikke tiltales i offentligheden, fordi hvad? Fordi jeg ingen identitet har, som forfatter af "virkelighedslitteratur"? Kan enhver skrive en "kommentar" og rippe low ID-skribenter for tankemateriale uden reference? Er der helt konkrete årsager til at min intro til Amdams tekst og teksten i sig selv ikke kan adresseres? Well, duh. Nej, den tekst skulle have været død sammen med dens forfatter. Men sådan gik det ikke, selvom at "kapitalismekritikken ikke er særlig i vinden for tiden." Lindgrens tekst er bag en betalingsvæg.

Monday, November 14, 2016

Under Chart Art Fair var Douglas Coupland inviteret og fremviste et plakatprojekt med slogans rundt omkring i København, samme slogans sås på skærme i udstillingsbygningen. Man inviterede til et panel søndag den 28. august, i Charlottenborgs gård lugtede der af pulled pork. Arrangementet var tungt sponsoreret af et bilfirma og et vodkamærke. Vi blev budt ind gratis og fik i tillæg et glas blodrød vodka med chilismag. Først talte en repræsentant for det London-baserede kunstnerkollektiv Troika med stærk fransk accent i et rum med dårlig akkustik. Coupland selv forholdt sig lettere ironisk til fremtiden, ingen klare statements, men så gik den danske arkitekt Bjarke Ingels igang, han er blandt andet kendt for at planlægge en skihopbane ovenpå et kraftværk. Her kan man læse mere om Ingels' fremtidsplaner. Ingels snakkede med overbevisning og gik efterhånden over til en slags cheerleading, han råbte til publikum: Glæder I jer til fremtiden?! En del råbte yeah. Bedste replik faldt med fransk accent: "But what about pain and darkness?"

Friday, November 11, 2016



Barbie business går desværre ikke så godt på Borups Allé i København.

Sunday, November 06, 2016



Tak til de søde KUA-elever på Forfatterskolen fredag og lørdag. Vi får se om jeg får skrevet oplægget om til en tekst, måske næste uge. Logisk forlængelse af denne og denne tekst, for eksempel. Camilla Collett-konferencen på Nasjonalbiblioteket i 2013 findes streamet her. Anbefaler stærkt Colletts Fra de stummes leir (1877) som kan lastes ned her.

Thursday, November 03, 2016



Fodgængerovergangen udenfor Café Sara idag. Har iøvrigt gode minder om en konversation med Sylvère Lotringer som startede i denne fodgængerovergang. Koncerten er vist udsolgt. Can't make it, boys. The wolfpack will have to cry without me. Mere her.

Friday, October 28, 2016



At Los Angeles er en fiktion kan næppe bestrides, alle steder består af en kybernetisk konstellation af geopolitisk realitet og fantasmagorisk mytologi. De fantasmagoriske lag kan være rigere eller fattigere alt efter sted og er afhængige af poetisk besyngelse. Hvad ville Island være uden Egill Skallagrímsson og Bergen uden Erlend O. Nødtvedt som synger om byen, dens kreative fællesskaber og evige regnvejr? Hvad ville Romsås være uden Maria Navarro Skaranger? Poetisk besyngelse og branding er én og samme ting, en indsigt som meget snart vil løfte poeter op i samme indtjeningsklasse som Oslos forlagsfolk.

Thursday, October 27, 2016

Et norsk musikmagasin bestilte en tekst om Peter Amdams (RIP) forhold til musik, men brugte den ikke alligevel. Den kan nu læses her. Redaktørene har med deres spørgsmål haft indflydelse på teksten, og siden på dens udformning efter en kort redigeringsrunde. Peters kritik af moderne kapitalismeformer, her personificeret af Cappelen Damms imprint Flamme Forlag, kan nu læses på Vinduets netsider. Mindekoncert femte november.

Tuesday, October 25, 2016



Lou Reeds sorte negle i billedet her. Om Simon Reynolds' glam-studie Shock and Awe her.

Saturday, October 22, 2016



Bloggens selviscenesettelser får enda et lag med denne boka, hvor det blir tydelig at hennes glamorøse selvframtreden produseres av en smertefull, kritisk selviakttakelse. Sophie Elise fordobles foran øynene våre – på bloggen ser vi henne se seg selv, og i litteraturen ser vi henne se sin egen selviakttakende bloggpraksis. Sophie Elise er mange, refleksjonene hennes i multimediespeilet splitter henne nesten endeløst opp.

Anmeldelse her. Olaf Haagensen lægger til her. Linni Meister om Baudrillard her. Mere her.

Thursday, October 20, 2016

Betyr det at Lindholm har ringt deg og sagt: «Jeg trenger ikke lønn, og fra nå av foretrekker jeg å ta alle utgiftene selv?» Morgenbladets journalist Marius Lien skriver om bruddet mellem Vagant og Cappelen Damm. Læs teksten her.
Bokmagasinet valgte en radikalt anderledes opsætning af samme tekst, min anmeldelse af Tue Andersen Nexøs læsværdige Vidnesbyrd fra velfærdsstaten, som i Information 1. oktober blev illustreret af nogle ældre mænd som i fællesskab skubber en bil pyntet med danske flag. Bokmagasinets illustration er fra optøjer på Christiania i 2007 og signaliserer god afstand til den blå-grå melankoli som bogforsiden hinter til.

Anmeldelse af Tue Andersen Nexø her og Maiken Horn Bolset her.

Tuesday, October 18, 2016

Jeg har bygget en dobbelt glitz-bombe som går af i en norsk avis nær dig lørdag + mandag ♥ ♥ ♥

Thursday, October 13, 2016



You can Bob all you want / Bob this and Bob that / I'm just glammin'
With Marc Bolan / Cuz when I'm sad I slide

Tuesday, October 11, 2016

Alvorlige ændringer for Vagant nu. Her og her findes pressemeldinger. Vi får se hvad dette skal føre til. Bemærk at brobygger-metaforen bruges her også, som det blev brugt om danske Kritik som efter 50 års drift netop blev kværket af Gyldendal. Er det slut med at bygge broer nu? Vi er mange som håber at Vagant finder andre sponsorer snarest muligt. Her er mit interview med Elisabeth Friis, aftroppende redaktør for Kritik og reaktioner findes her. Vagant har brug for al støtte i verden nu, tegn abonnement her.



Simon Reynolds fra Shock and Awe. Glam Rock and its Legacy. Hotteste glamrocker her.

Sunday, October 09, 2016



You realize that punky creativity and capitalism actually do belong together. OMD playing.


In a burst of creativity thrift store girl redesigns a prom dress. New Order playing.


When thrift store girl try to seem like it's actually attractive to look conservative.