Saturday, March 25, 2023

Depeche Mode stod centralt i mit opvækstmiljø i den københavnske forstad. Deres kling-klang-pop fungerede som det perfekte soundtrack til betonbyggerierne og storcenteret i mit nabolag. Der var konsensus om at alle dansede når Just Can't Get Enough blev spillet. Hvad kan være mere ungdommeligt end ikke at kunne få nok? Dette var den tidlige begyndelse hvor Vince Clarke satte agendaen før han gik til Yazoo, og Depeche blev opslugt af mørke følelser. I 1982 bestilte jeg A Broken Frame og Upstairs at Eric's på kassettebånd gennem en postordre-pladeklub. At have dem på vinyl var alligevel udelukket, de var for poppede, jeg optog dem hellere af venner. Dermed har jeg aldrig ejet en DM vinyl og aldrig været på koncert med dem før Global Spirit Tour i Warszawa 2017. Just to clarity the relation. 

Et af de mest interessante aspekter ved DM er hvor store de er i de tidligere østbloklande hvor de mere eller mindre er synonym med gay liberation. At samles på gaden som DM fans i Rusland har en bestemt undertone. Her bliver Dave Day fejret den 9. maj, både Gahans fødselsdag og dagen hvor russernes sejr over Nazi-Tyskland fejres. Lige nu udstiller den britiske kunstner Jeremy Deller på Charlottenborg i København og han interesserer sig blandt andet for DM fandom. Se hans eminente dokumentar om DMs betydning i østbloklandene. Læs mit DM essay her. Jeg har iøvrigt også været på Bergen Kunsthall. 

Thursday, March 23, 2023

Overflødighetshornet












Gratulerer Andreas Töpfer og Vagant og alle prismodtagere! Kom til at tænke på en af mine yndlingsplader nogensinde, Cocteau Twins: Garlands og denne sang. Jeg kender ingen som har kæmpet så hårdt som Audun de seneste år siden Vagant blev selvstændig. En dag skal den historie fortælles. Læs Auduns opdatering på Facebook. Abonnement her

Friday, March 10, 2023

Leonora, la maga y la maestra

 
































Jeg er så
spændt på dette, men det er ikke annonceret officielt endnu. Amerikanske Double Edge Theatre kommer til Skandinavien i juni for at spille deres stykke om Leonora Carrington og Alejandro Jodorowsky Leonora, la maga y la maestra. Jeg har en lillebitte rolle at spille i dette, men jeg kan ikke afsløre præcis hvad det drejer sig om endnu. Helt sikkert er det at jeg ikke skal spille Leonora, ha ha. Før pandemien var der planer om et besøg, men det måtte selvsagt lægges på is, helt indtil sommeren 2023.  

Tuesday, March 07, 2023



Efter pandmien
blev jeg en outdoorsy person i min relation til Bergen. Ting at checke ud: Hvilke ture tilbyder DNT Byfjellstrimmen? It's free and fun, men du må muligens studere norske utelivsvaner og investere i rette outdoorsy tøj, ellers kan det ske du blir mobba på fjella. Senest blev mine sko kommenteret på Fløyen, jeg svarede: "Tak, jeg har det fint, og det er ikke joggesko!" At jeg svarede på dansk gjorde selvsagt at alle fordomme blev bekræftet. Personligt synes jeg det er trist at den slags kommentarer falder, uanset om det så er venligt ment. De moraliserende ord rungede i mit hoved i lang tid efter, og det er ikke så sjovt når man er et modigt menneske som går rundt alene i fjellnormaliteten hvor de fleste har hunde, børn og råd til dyrt fjelloutfit. Ole Bulls villa på Lysøen er lukket for renovation nu, men DNT lavede en tur i søndags som var helt fabelagtig. 

Saturday, February 25, 2023

En dag på stranden

Piger der holder ferie med deres far ved stranden. Der er ikke så mange film med dette tema, men nu kan jeg nævne to. Aftersun (2023) skrevet og instrueret af Charlotte Wells, poetisk og subtil, måske den mest subtile film jeg har set nogensinde. Ville vinde olympiaden i subtilitet. Så er der den underlige film A Day at the Beach (1970) skrevet af Roman Polanski og optaget i København. Her er datteren meget mindre, en lille prik som løber rundt i en gul regnfrakke på Bellevue strand mens faren drikker sig fuld. Det er næppe en god film, men jeg blev besat af locations. Efter lang tid fandt jeg ud af at Winnie bor på Amaliegade ned mod Amalienborg, jeg kunne ikke huske hvor den underlige port i baggrunden hørte til. Det er klart at Københavns geografi ikke behøver at stemme, og det gør den heller ikke. Efter Klampenborg station er vi på Gråbrødre Torv og så på Bellevue strand og på Bakken. På stranden findes et lille telt hvor et bøssepar sælger souvenirs, en cameo af Peter Sellers som krediteres som A. Queen. Det underlige er hvor tålmodigt alle kigger på den berusede hovedperson mens han holder på med sine kvasipoetiske rambles og Winnie løber rundt for sig selv. I en trehjulet bil til Helsingør hvor færgen går til Sverige, og vi får et glimt af Rudolf Tegners skulptur Herakles og Hydraen før det blir obskurt barliv på Christianshavn og Amager.

Wednesday, February 22, 2023

Villmannens estetikk

Asger Jorn i Valencia, og Leonora hænger ud i Madrid. Anbefaler Pax Artes-bogen 💚💚💚

Monday, February 13, 2023

Norsk kunstårbok 2023 in the making

Ubeskrivelig tøff og trist start på året med mange ansøgninger og rapportskrivning. Jeg har endelig idag fået kontrakt på arbejdet med Norsk kunstårbok 2023 og kan gå igang med det egentlige arbejde, nemlig med teksterne, og siden med layout sammen med designer Ulf og Oslo-redaktør Marcus. Vi har taget runden to gange nu, og jeg tror arbejdet bliver nemmere og sjovere tredje gang. NKÅ 2022 er stadig pretty fresh og fuld af gode essays om kunst. Go get it. NKÅ vil være tilstede ved Bergen Art Book Fair i april. 

Thursday, February 09, 2023

Never Let Me Down remake, 2017

Sommeren 2017 opdagede jeg at Depeche Modes video «Never Let Me Down» (1987) er optaget femten minutters bilkørsel fra min fars hus i den københavnske omegn. Jeg bestemmer mig for at lave en remake.

Her er raps- og kornmarkerne. Her er vindmøllen til højre for vejen hvor jeg kommer kørende i en lille tyskproduceret Isetta. På den anden side af bakken ligger Edelhave Gods. Isetta og rød megafon, check. Jeg har et skarpt jakkesæt på og solbriller. Vi tager en kaffepause, og jeg sidder ved siden af min far, der spiller rollen som min bedste ven. Han skuer ligegyldigt ud mod horisonten. Vi drikker kaffe af en gammeldags kaffekande. Jeg har det ganske dårligt og orker næsten ikke at synge: «Jeg håber min bedste ven aldrig svigter mig igen.» 

Jeg får svinget den lille Isetta ud gennem bindingsværkporten. Vi finder brændestablen nederst i parken på Edelhave Gods. Jeg har hatten og harmonikaen med. En statist står i kornmarken mens hun peger. Glitrende vand bag hende. Min far fægter med en stok midt ude i kornmarken. Signalerne er forvirrende. Hatten blæser af fugleskræmslets hoved. Statisten løber i slow motion henad vejen. Noget er ved at ske, noget går galt. 

Jeg falder i rapsmarken, synker ned i mulden. Rejser mig og løber, falder igen. Jeg kommer på benene igen og poserer stift som fugleskræmsel. Hatten blæser af mit hoved, eller er det hovedet som blæser af? Min far og statisten forsøger at støtte mig. Der er højspændingsledninger i baggrunden. Det er blevet mørkt nu, min far har tændt en lygte og holder den op for at vise mig vejen. Se på stjernerne, siger han. Se på lygten, så finder du vejen. Jeg er i tvivl om hvorvidt min bedste ven ved, hvad han snakker om. Han holder lygten op for at vise mig vejen, men jeg ser den ikke. Jeg falder lige bag ham i mørket og bliver liggende.

Fra min tekst "Twee Neubauten rejser ind i lyset" publiceret i ENO norsk musikkårbok 2017. 

Saturday, February 04, 2023






Jeg har underholdt mig med Bret i januar, because why not. Læs her 💜💜💜💜💜

Monday, January 23, 2023

Bretaholic

Jeg troede lige jeg opfandt ordet, men det lader sig google, og jeg finder en reference til irrelevant comedy show. Easton Ellis mener jeg naturligvis. Men for h****** hvor er det slidsomt at tvinge sig igennem så mange sider. The Shards er desværre overvægtig på den ufede måde med alt for meget flæsk som uden tvivl skal holde det tynde plot godt gemt. Jeg synes virkelig godt om Lunar Park i 2008 og mindre godt om Imperial Bedrooms som lige som The Shards vender tilbage til tiden i 80'erne hvor debuten Less than Zero gjorde Bret synlig i verden. Bret, jeg ved ikke. Fem år ældre, men føler stor generationsmæssig resonans. 

Saturday, January 14, 2023



Hello 2023, we are trying to like you. Today we tried extra hard to like you by walking up some mountains. Under ten layers of clothes due to zero degree kinda weather. Cheer up, already! 2023, we are a gang of serious aunties, and we will eat you like an orange.

Friday, December 30, 2022

Saturday, December 24, 2022

Vagant media takeover
















Årets sidste nummer af Vagant kan lastes ned her gratis. Et hårdtslående metanummer om værdien af tidsskrifter og den aktuelle tidsskriftkrise. Audun interviewes også i dagens Kk.

Wednesday, December 21, 2022

Astrups overvågningskål

Et ikke så velkendt faktum er at man i 1920'ernes Norge havde såkaldt "overvågningskål" ... kål som en slags CCTV som ganske rigtigt var kål, men mere end det; kål som øjne, kål som kjønn. Et kendt eksempel på overvågningskål findes i kunstmaleren Nikolai Astrups værk Kald vår (1926-1928) som vi her ser et udsnit af. Her + her er årets sidste anmeldelser fra Christensens hånd. 



Sunday, December 11, 2022

Flickrs Best shot 2022

Jeg har været på Flickr siden 2004 og oplever det som et godt sted at være. Senest er det også blevet et reelt community med mere social interaktion. Det er ikke altid man trænger dette, men grupperne er begyndt at fungere bedre, oplever jeg, og især er det fornøjeligt at være med i Best shot-gruppen som altid popper op mod slutningen af året. Igår valgte jeg ud mit bedste billede fra 2022 og omdøbte det til "The editor is always working" ... det er et billede fra Auduns og min tur over Vidden i juli. Audun var igang med arbejde og stoppede ofte midt i landskabet og dealede med Vagant på sin mobiltelefon. Tingene har spidset sig til i løbet af 2022 hvor vi begge er flyttet tilbage til Bergen midt i en episk krise i vores felt og så klart på alle øvrige niveauer samtidig. Det er et sammenfiltret krisekompleks. Jeg iagttager Audun med kollegaens, den livslange vens og sykeplejerens blik og er med jævne mellemrum urolig. Jeg kan ikke huske at vi har slidt sådan med penge siden 2003, men der var vi kække og optimistiske, og offentligheden var et godt sted at være, ikke et social media hellhole som idag som emmer af random negativitet. Quant à moi? Ça ne va plus très bien.

Tuesday, November 29, 2022

Insane tilbud køb til jul
























Mange beder mig læse dette afnit højt. Mine bøger byder sig an som nuttede julegaver. Her er den ulne avantgarde, En punkbønn og Leonoras reise superbilligt på norsk og dansk. Brag her. Norsk kunstårbok kan købes her og her. 2021 er special hot corona issue.

Monday, November 28, 2022

Best of the best of the best 2022

Det er november, men forsøger mig alligevel med en best of-liste. 

Norsk litteratur: Hjerteskog/M. Seppola Simonsen, Biosphere/Bernt Erik Pedersen, Hus om natta/Tormod Haugland og Annette Kierulf, Årets julegave/Agnar Lirhus, Skinnende døde/Mazdak Shafieian. Special mention: HøyrelurenVagant og Norsk kunstårbok 😼😼

Musik: Biosphere/Shortwave Memories, Horsegirl/Versions of Modern Performance, Gwenno/Tresor, Pantha Du Prince/Garden Gaia, Anja Lauvdal/From a Story Now Lost. Mixtape her. Special mention: Jenny Hval/Classic Objects 

Musik, live 2022: Kristin Hersh/Stairway Copenhagen, Arab Strap/Kulturhuset Bergen, Deafheaven/USF Bergen, Peaches og Angélique Kidjo/Grieghallen Bergen. Special mention: Friform Kirkenes Williams/Røysum/Meaas Svendsen/Osgood

Årets idiot udtaler sig her. Best music videos her + her + her

Wednesday, November 23, 2022

Tidens ånd indeed

Jeg blev sat til at skrive svar på tre spørgsmål af Tidens Ånd, men det var alligevel ikke relevant, mente de. I stedet tog de med en masse løsprat selvom jeg gik med til interviewet fordi det skulle handle om Norsk kunstårbok. Her er arbejdet som blev kastet ud af vinduet. 

Hvordan vil du beskrive kunståret 2021?

Det var et af to svære år prægede af pandemi og nedlukning, men kunstverdenen havde nu gjort sig nogle erfaringer i forhold til at takle den nye situation. Som redaktør kunne jeg endelig rejse rundt i Norge takket være gode residency-ordninger. Det er nok blevet vældig svært at tale om nogle klare, overordnede tendenser; det er pretty much mere af alt som gælder. Den aktuelle kunstårbog afspejler nogle af mine egne interesser, blandt andet er jeg optaget af hvad der skal ske med Maddi Kunsthall i Tromsø som pre-åbnede i december 2021 og forsøger at lære mig ting om samisk og kvensk kunst og kultur.

Hvilke minneverdige kunstopplevelser har festet seg fra fjoråret? 

Jeg opholdt mig to måneder i Trondheim takket være Art Scene og Lademoen Kunstnerverksteder netop som K-U-K Kjøpmannsgata Ung Kunst åbnede. På åbningsudstillingen It's Just a Phase kurateret af Rhea Dall og Elmgreen & Dragset var der meget at se på, og ligeså på den underjordiske fantasirejse som dele af Sex Ecologies på Kunsthall Trondheim udviklede sig til. Jeg bryder mig ikke så meget om at udpege hvad som er bedst, heldigvis har jeg landets flinkeste kunstkritikere til at gøre deres egne udvalg i Norsk kunstårbok, men jeg ved hvad jeg havde overskud til at fordybe mig i, og det var tilfældet på Kode i Bergen hvor jeg så Marit Følstads udstilling Akashic Field. Kunstnerens konceptualisering fik os til at stille spørgsmål, men det var i sidste ende den grønglitrende kvartsit fra Kautokeino som var stjernen. 

Hva etterlyser du mer av i den skandinaviske kunstverdenen?

Lige nu er jeg stadig beruset over hvad jeg fik at se på venedigbiennalens udstilling Milk of Dreams i kombination med Sami Pavillion og på Arkens retrospektive Leonora Carrington-udstilling udenfor København. Det er så bizart hvordan den økosurrealisme som lå og slumrede i mit eget hoved har fået så meget plads i kunstverdenen i 2022. Laure Prouvosts totalinstallation på Nasjonalmuseet oplever jeg i forlængelse af dette; en ekstatisk og morsom udstilling som også reelt formidler klimakrisen på en måde hvor de mindste kan være med. Det er ikke en verdensfjern, fabulerende kunst som står i noget modsætningsforhold til virkeligheden, snarere tvært imod. Mere af det. 

Linker til Nicholas Nortons anmeldelse af Provoust for at anskueliggøre at der er andre mulige vinkler. Her kunne vi have snakket om noget interessant, men sådan blev det ikke. 

Tuesday, November 22, 2022


















I 2022 har jeg skrevet for Vagant, Kunstkritikk, Kunsthåndverk, Billedkunst, Munchmuseet og CAS. Jeg har optrådt på Arken, La Biennale di Venezia, Munchmuseet, kritikerseminariet på Lillehammer, avantgardekonference på KUA, Litteraturhuset i Bergen, i regi af Visp på Landmark, på Borups Højskole og på diverse arrangementer for Norsk kunstårbok. Tak til de som inviterede og udbetalte løn. 

Thursday, November 17, 2022

Ikke-spekulativ doku

Der er desværre ofte lidt af en backlash efter en specielt travl periode. Time to become a zombie, but not quite. Fjernsyn kan stadig være oplysende, og jeg ser dokumentarer. På den anden side af true crime og madprogrammer er der ofte noget som er værd at se hvis man graver dybt nok; doku som er ikke-spekulativ, uden effekter og højt tempo. Nu har jeg set Zac Efrons rejse rundt i Australien Down to Earth sammen med hans buddy Darin. De er sådan emo-surfer-fyre, men de kommer rundt og ser på en del initiativer som skal være med til at modvirke global opvarmning. Så er der en doku om Venedig med den vattede titel I Love Venice, men den er god og handler om et begyndende oprør mod turisme og udvandring. Så er der Blitzed! om den famøse Blitz-klub i London i 80'erne. Boy George og Marilyn ser freshe ud, men jeg er nok mest interesseret i det dokumentariske materiale. 

Tuesday, November 01, 2022

Cultural History of the Avant-Garde in Nordic Countries

 
















Et notorisk underkommunikeret
forskningsprojekt som trænger mere opmærksomhed og ikke mindst anmeldelser. Nu kommer sidste udgave af dette utroligt omfangsrige studie af de nordiske avantgardebevægelser! Gratis konference starter på Københavns Universitet på torsdag 15.00 og læs dig igennem indholdsfortegnelsen her og bliv meget sulten. Jeg har bidraget med tekster om Wencke Mühleisen og Bergens småforlag i 00'erne. 

Saturday, October 15, 2022

Kom på Arken på onsdag

Selv på den anden side af døden har nogen af os travlt med at rejse verden rundt. I 2022 kan det virke som om de kvindelige surrealister er stået op fra deres respektive grave. Hvis jeg må have lov at citere mig selv fra nyeste Vagant 2/2022. Anbefaler varmt den store Leonora-udstilling på ARKEN Museum for Moderne Kunst, som jeg glæder mig til at se igen næste uge. Velkommen til foredrag onsdag den 19. oktober! Der er rigtig meget Leo i alle kanaler, senest hørte jeg podcasten Missing Witches hvor Leos søn Gabriel og barnebarn Daniel blir interviewet. Håber vi ses i Ishøj. Det tager cirka 20 minutter med toget fra Hovedbanegården og så hopper man på en eksotisk strandbus 128 som kører gennem et surrealistisk strandlandskab, you know the deal.

Thursday, September 22, 2022

The Vagant version of the Perseids


 










Her kommer Vagant 1/2022 og bare om to uger kommer 2/2022. Det blir altså et Vagant-festfyrværkeri i din postkasse i årets sidste måneder, som når Perseidernes meteorsværm passerer over os i verdensrummet. Min tekst om Milk of Dreams som jeg skrev i april vil også være at læse, lige før Milk of Dreams lukker i november. Et tips fra en insider jeg tilfældigvis sad ved siden af i Bergen Assembly-bussen sagde at det var en god idé at se udstillingen i dens sidste uge for da kommer alle kunstnerne tilbage til Venedig. Until then, enjoy the Vagant version of the Perseids. Bestil abo og støt de norske kulturtidsskrifter! 💕💕💕

Wednesday, September 21, 2022

Leonora på Arken er åben, entrez s'il vous plait


 
















Det vil ikke gå nogens næse forbi, at Carrington var stærkt påvirket af den nederlandske maler Hieronymus Bosch. I mine øjne er Carrington en smule mere anarkistisk og det er det, der gør hendes malerier helt vildt fede her + her 

Tuesday, September 13, 2022

Vanvid & keramik

Håndværksmaleren fra Ebeltoft vendte i 1929 hjem fra et seks år langt arbejdsophold i Argentina i sindsforvirret tilstand. Under navnet Ovartaci og gennem de 56 år, hvor hen var indlagt på psykiatriske afdelinger malede hen en hel hær af langstrakte, syletynde, euforiske kvindevæsner. Christensen skriver om Ovartaci og har også set på keramik.

Wednesday, August 17, 2022

Work in progress


















Arbejdet med Norsk
kunstårbok 2022 er i fuld gang. Vældig stolt af dette team af skribenter! Bonus info: Vi har netop fået et eksklusivt værk af Anders Eiebakke, en illustration til hans tekstbidrag fra egen hånd, og vi er vildt begejstrede. Blir gøy at lansere denne bog i oktober. Følg med på Instagram og på vores FB-side. Hyldest til Freya the Walrus også, huff & RIP

Saturday, July 09, 2022

Tidsskrifternes skæbnetime

 
















Nu kriges der
om de norske tidsskrifters skæbne. Audun i Morgenbladet og Klassekampen. 

Monday, July 04, 2022

Sunday, July 03, 2022

Staycation up my own ass

Desværre meget mere bogstavligt end man kunne ønske. Jeg har ingen planer for denne regnvåde sommer i Bergen andet end en kort tur forbi København til en funny kropslig undersøgelse. Hvis jeg skal vride hjernen for at komme på noget jeg kan glæde mig til i fremtiden må det blive ophold i Kirkenes i regi af Pikene på Broen og åbningen af stor Leonora-udstillingen på Arken.