Det store slag står om Norsk kunstårbok 2021 herhjemme, men jeg måtte tage mig tid til at levere som lovet til Forfatternes klimaaksjon. Det blir en lille trilogi skrevet i rollen som billedredaktør. Hvis alt går vel kommer sidste tekst på engang i næste uge. Den første handlede om Tangboka, udgivet i forbindelse med The Kelp Congress som var del af LIAF 2019. Her er den nye tekst. Tak til Kristina Stoltz, til fotograferne og XR Danmark. Iøvrigt, hvis man vil annoncere i NKÅ 2021, tag kontakt med Jostein. Bogen lanceres i august, inshalla.
Claws Talks
Creative writhing by Danish-Norwegian literary critic Susanne Christensen
Tuesday, April 20, 2021
Tuesday, March 16, 2021
Klodens fald og litteraturens slut
Monday, March 08, 2021
Female human animal
Her 1972 essay rewrites the category of “artist”—or “woman artist”—as “female-human-animal” to refuse even the categorical discrimination among species—and subtly to distance herself from the violent anthropocentric self-assurance of so-called civilisation. Mere her. Mit 8. marts-essay fra 2014 her. Happy Leonora day! Der kommer mere Leonora i danske udstillingsrum snart, lyder rygterne.
Friday, March 05, 2021
Litteratursynet der danser på min grav
I 2002 og 2003 foregik blandt andet en debat om queerteori og homosocialitet med udspring i en tekst publiceret i vores litteraturfanzine GK #19: "Litteratursynet der danser på min grav" hvor jeg responderer på Prosopopeia-tekster af Morten Auklend og Frode Helmich Pedersen. Her og her er de to sidste sider. Referencen til slut er til filmen The Abyss, og ordene på spansk er fra Google Translate, som var et nyt værktøj dengang. Debatten blev samlet op af Prosopopeia hvor mit svar til Helmich Pedersen havde overskriften "Mini-Bloom rider igen" hvis jeg ikke tager meget fejl. Igår modtog samme Helmich Pedersen Norsk kritikerlags pris som årets kritiker. Vi gratulerer og humrer ved tanken om debatterne i de tidlige 00'ere. Frode er blevet mere åben og mildt left-leaning modsat sit yngere jeg.
Saturday, February 27, 2021
Friday, February 26, 2021
Hvordan Norge fortæller historien: Det burde være ukontroverselt at påstå at tekster som blev skrevet i slutningen af 90'erne, blandet andet af Hverven og Gulliksen (Virkelighet og andre essays, Oktober 1996) har en del at gøre med en vis optimisme blandt tidens forfattere som skildrede familielivet, og at dette peger frem mod bølgen af autofiktion som senere udviklede sig.
En tværnational, tværæstetisk fortælling: Selv blev jeg optaget af the real efter at have læst Hal Fosters opgør med Peter Bürgers avantgardeteori i The Return of the Real (October, 1996) som var central i kunstdiskussionerne i slutningen af 90'erne. To danske antologier blev vigtige, nemlig Virkelighedshunger: nyrealismen i visuel optik (2002) og Virkelighed, virkelighed! Avantgardens realisme (2003), begge redigeret af kunsthistorikerne Bodil Marie Thomsen og Britta Timm Knudsen og udgivet på Tiderne Skifter. Her optrådte blandt andet nogle interessante hybridforfattere Claus Beck-Nielsen (nu kendt som Madame Nielsen) og Pablo Llambias som begge virkede mere inspirerede af performance og billedkunst end af de husguder som ellers hersker i det litterære felt. Dette skrev jeg iøvrigt min master om i 2006.
Bokmagasinet 2021: De bizarre ting begynder først at ske når man får fornemmelsen af at flere kritikere i Bokmagasinet vil forsvare virkelighedsliteraturen til sidste blodsdråbe hvis nogen skulle vove at ytre sig kritisk. Desværre kan det ikke anbefales at bygge en ny religion udaf sit litteratursyn og håbe at dette for evigt skal undtage dig for al kritik.
Wednesday, February 24, 2021
Jeg vil snarere kommentere Fyksens klossete ideologiske steppdans, der et forutsigbart forsvar for den selvbiografiske litteraturens eksistensberettigelse kombineres med en fremstilling av Ellefsen som et postmoderne flagg i vinden, som følger tidens trender og skiftevis har hyllet og detronisert den såkalte virkelighetslitteraturen. Dagens læserbrev i Klassekampen her.
Tuesday, February 23, 2021
Monday, February 22, 2021
Thursday, February 18, 2021
Der findes ikke økofeminisme i virkelighedens verden
Monday, February 15, 2021
Sunday, February 14, 2021
Can’t Get You Out of My Head
Nogle af os er vældig glade i BBC-dokumentaristen Adam Curtis. Jeg skrev om hans tidligere værk Hypernormalisation og har brugt den som eksempel i essay-undervisning. En ny dokumentar er ude, den skulle være tilgængelig udenfor UK på denne netside, selvom jeg har lidt problemer med at få den til at spille mere end første afsnit. Curtis' collagestil er til stor inspiration for min skrivning, specielt Leonora, men jeg var lidt underwhelmed igår da jeg så begyndelsen. Her er et interview, en Curtis-parodi og en barsk anmeldelse.
Thursday, February 11, 2021
LitFestBergen er gået online og foregår i disse dage indtil søndag. Imorgen fredag kan man for eksempel følge 12 timers Literature around the world på YouTube. Vores lille Tekstpod kan man også høre. Cathrine Strøm på Lillehammer, Gunnar Wærness i Skåne og Christensen i København konverserer om publikationen "Bergensbrag-generationen" her. Send mig en melding på Face om du synes det er greit eller shite.
Monday, February 08, 2021
En lavine af tekster
Sunday, January 31, 2021
The Kids in the Hall
Hvem er den fyr med den pibende stemme? Glenn, store manager, i flix-serien Superstore? Oh, it's all coming back to me, det er jo Mark McKinney fra det canadiske comedy show The Kids in the Hall. Jeg liker ikke comedy, men jeg likte The Kids in the Hall da jeg fandt dem på en lokal kanal engang i 90'erne. Den catchy surf tune (Shadowy Men on a Shadowy Planet!) som indledte programmerne, og den sort-hvide lo-fi æstetik, alt dette matchede min musiksmag perfekt. Det var en tradition at hoppe op og ned i sofaen under denne intro. Mark er blandt andet kendt for karakterene Head Crusher og skræmmende Chicken Lady. Scott er fantastisk, men det største crush havde jeg nok på Bruce, især den legendariske sketch "My Pen" som jeg aldrig er kommet mig helt over. Fandt også en lille dokumentar.
Friday, January 29, 2021
Gjør seg uangripelig
Der dukker pludselig referencer op til noget jeg sagde engang i 2010. Jeg sagde det i et interview med Sandra Lillebø, men skrev det først i anmeldelsen af Beate Grimsruds roman En dåre fri. Desværre har Klassekampen taget linket til interviewet ned, trist når netop formuleringer herfra bliver diskuteret netop nu.
Her er Carina Beddaris tekst, og her er Eirk Vassendens tekst.
Sunday, January 24, 2021
To be held by kelp
Som deltager i den eksterne del af tangkongressen blev jeg opfordret til at hengive mig til en offentlig tangspa, bogstaveligt talt et par badekar med tangblandet vand placeret i en discoagtig rosa belysning. Nogle få modige deltagere iklædte sig badedragter og interagerede med tangen. I et andet hjørne blev der serveret suppe, og nogle af de deltagende kunstnere holdt en meget konkret finissage hvor de rev deres eget værk – mest bestående af lyse træpinde og planker – fra hinanden i en performance som udviklede sig til en jamsession hvor publikum begyndte at lave lyde med træplankerne ved at hamre dem rytmisk i gulvet og rasle med små armbånd og rangler sat sammen af muslinger og ... ja, tang. Tekst og billeder her.
Saturday, January 23, 2021
Minder om #metoo før #metoo og kulturarbejdernes krise før kulturarbejdernes krise. Nu hvor den unge Leivestad bliver udråbt til at være en slags visionær synsk profet. Ikke bare unge mænd kan være synske profeter, gamle damer med lang fartstid kan også hyldes. Man behøver ikke skrive dem ud af historien som stakkels, triste og halvvejs sindssyge.
Wednesday, January 20, 2021
Monday, January 18, 2021
Om tang og gitterværk
Hvis formålet er at skrive tror jeg ikke på askese, men jeg tror på retreat og har levet udfra en idé om retreat i årevis. 1-2 ugers retreat afbrudt af geografisk forflyttelse fungerer for mig. Helst bo et sted hvor jeg kan skrive om morgenen og gå ud om eftermiddagen og gå mig træt; se på ting, fotografere, skrive dagbog, spise og drikke noget, helst med en ven, og gå hjem og sove. Lige nu er der a whole lotta yin going on and almost no yang. Det fungerer dårligt. Når den ydre verden falder bort bliver jeg desværre ikke mere kreativ. Jeg har ikke brug for voldsom social stimulation, men jeg har brug for en ven og nærhed og samtaler, og jeg har brug for forflyttelse og nye omgivelser. Det er forudsætningen for at sidde 4-5 timer og skrive om dagen; the outside, og den ene ven. Jeg har skrevet om tang, den tekst kan du læse snart, og jeg skriver om skak og gitterværk. Idag har jeg skrevet; not dead, not dead.
Omverdenstab og omverdensskabelse
Wednesday, January 13, 2021
Tuesday, January 12, 2021
Tekstallmenningen er åben
Du kender måske Torgallmenningen i Bergen? Nu er Tekstallmenningen åben. Dette er stort. Her kan man købe tidsskrifter, men også bøker. Hør mere om kulturtidsskrifter her.
Wednesday, January 06, 2021
Samsnakk med Blomster & bureau
Fint portræt af Ragnhild Aarvik baseret på mobilfoto af Karen Marie Bille. "Det blir sikkert endnu sværere at acceptere at huset er skævt bygget fra starten, men der er fantastiske skæve huse i verden som fungerer fint," siger jeg. Samsnakk er en talesprogsorienteret netchat, derfor samsnakker jeg på bastard-skandinavisk. Se efter andre Samsnakk-udgaver med fx Gunnar Wærness. Christensen samsnakk med Blomster & Bureau her. Hvem er B&B? Læs her.
Tuesday, January 05, 2021
Jeg traf et nytårsselskab på syv hjorte mens jeg gik rundt i nabolaget den første morgen i 2021 med rævemasken på. Vi så alle meget ukomfortabelt på hinanden, og nogle af os løb hurtigt bort. Det hører måske med til historien at ræven (the real wild one) tog alle værtens fire høns den første nat jeg boede her. Flere strange & foxy photos right here.
Wednesday, December 30, 2020
Put up a brave & foxy face
Saturday, December 26, 2020
Ny anmeldelse af Leonoras rejse
"Hun savner muligheden for at være flere ting og flere alternative verdner. Hun savner menneskelige møder, hvor idéer kan florere. Virkelig interaktion er i dag, pessimistisk anskuet, umuliggjort af de allestedsnærværende iPhones. Vigtigst er det, at hun efterlyser modeller for social forandring i en verden, hvor økosystemernes gradvise kollaps gør forandring absolut nødvendig. Leonoras Rejse drives frem af en slags panikangst over, hvad det er, vi er i gang med at gøre ved kloden. Det er en politisk anfægtelse, et vegansk projekt og en kulturel og ideologisk råben vagt i gevær."
Jeg er faktisk helt paf over i hvilken grad denne anmeldelse som kom 1. juledag tager bogens ideologiske projekt på alvor. Damgaard går faktisk ret til kernen af projektet, noget jeg ikke har oplevet i samme grad i andre læsninger. Jeg bliver næsten helt bekymret over hvor dommedagsagtigt det lyder, men det er nok rigtigt at bogen kan læses som et panikanfald og som en advarsel. Muligt jeg blir tanteagtig nu, men må bare pointere at bogen også indeholder et vist mål af humor og håb.
Monday, December 21, 2020
Friday, December 18, 2020
2020 annus horribilis
Mit 2020 annus horribilis-mix udvikler sig stadig. Senest har jeg opdaget Robin Guthrie fra Cocteau Twins og hans samarbejde med nyligt afdøde Harlod Budd. Gamle venner jeg ikke fik plads til er Muses, Lee, Grimes, Coriky og Club Emotion, mest fordi den selvisolerede hjerne ikke takler visse lyde. Har også lyttet til Shopping og Crack Cloud.