Sunday, July 24, 2016

I was totally confrontational. In those days, people just wanted to go to a show to be removed from life, for entertainment, to forget their lives for a few hours. They came in off the street and I gave them the street right back.

Bitchfork har godt materiale om Alan Vega og Suicide her + her + her.

Tuesday, July 19, 2016

Måske findes noget af Evas livsangst i Ole-Jakob. Alene hans navn synes sårbart. Bindestregen er som en rille i et stykke chokolade, han kan knækkes på midten. Som mange tøvende drenge på tærsklen til teenagelivet er han lukket omkring sin egen fantasiverden, fuld af horrorfilm og små plastikfigurer som fører en episk krig på et bord på hans værelse. Faren kan ikke rejse ind i sønnens verden, der er ikke adgang.

Udslidt af sorg, død, nød. Skriver videre though. Om Sæterbakkens Gjennom natten.

Monday, July 18, 2016

Two songs about sunglasses as a tribute to the band Suicide here + here. Something's wrong, though. Vimeo, lyrics actually go: It makes me come in the night/ It makes me swim with delight. Den sang er fra 1986, Corey Harts fantastiske sang er fra 1984 da en anden meget hot James Dean-lookalike også var på hitlisterne, nemlig Nik Kershaw. Elsker sangen og videoen. Husker tydeligt ungdomsfester hvor alle scorede omkring mig mens jeg så på Nik Kershaw. Oblivion. Kershaws sang indeholder en vis social bekymring, mens Corey Hart er underlagt et sexy matriarkat. Iggys sang fører disse tematikker sammen: poor working class guy fanget i et blåt net underlagt et sexy matriarkat.

Sunday, July 17, 2016

De kunne skremme livet av de fleste. Det amerikanske bandet Suicide er litt av et syn under sin første konsert i 1971: Martin Rev står ubevegelig bak en synthesizer iført enorme insektaktige solbriller, mens Alan Vega raver rundt på scenen som en rockabillydemon og oppfører seg ganske truende. Vega utstøter plutselige skrik, og kroppen gjør uforutsigbare, spastiske bevegelser, blikket stirrer tomt fremover, og han viker ikke tilbake fra direkte kontakt med publikum.

Rest in peace, Alan Vega. Dream Baby Dream 4-ever. Min tekst fra musikkmagasinet, 2010. Ian F. Svenonius interviewer Suicide her. Plus min mor.

Friday, July 15, 2016



In a bar in Emeryville, March 2015. Such a nice Californian Pinot Noir.

Tuesday, July 12, 2016

Ändå är Expos artikel ett av de mest provocerande scoop som drabbat litteratursverige. Inte för att det tvingar oss att omvärdera Lundkvists verk, utan för att det aktualiserar frågan om principerna för den litteraturkritik som bedrivs i Sverige.

Om afsløringen af Nikanor Teratologen AKA Niclas Lundkvist her + her + her + her.

Sunday, July 10, 2016



Answer July/ Where is the Bee/ Where is the Blush/ Where is the Hay?

Wednesday, July 06, 2016



Peter var definitivt en af En punkbønns store inspirationskilder. Jeg forsøgte at få ham til at deltage mere aktivt i form af en samtale, men en slags afsløringsangst greb ham. Han fulgte også arbejdet med Den ulne avantgarde nært, og synes godt om resultatet på trods af hans skrape kritik af Flamme Forlag nogle måneder tidligere. Da jeg modtog kritikerprisen i marts 2011 var jeg opfyldt af billeder af venner, kulturarbejdere, freelancere, totalt udslidte, som arbejdede under umulige forhold. Peter var for sky til at komme på arrangementet, men den ekstremt uhåndtérlige buket blomter jeg fik af Klassekampen og umuligt kunne bringe med mig på flyet, den fik han. Jeg trak min kuffert, han gik bag mig i sneen gennem Oslos frostklare gader. Jeg så tilbage på ham og lo, han gik med denne gigantiske blomsterbuket og sagde gravalvorligt: Jeg skal give dem til min mor.

Tuesday, July 05, 2016

De uttallige bildene av ham på scenen i intens innlevelse, eller på vei ut av scenen og inn i publikumsfjorden, gir sterkt inntrykk. Han er i disse fotografiene ikke på vei inn i idoliseringen av ham, men inn i fellesskapet som for en stakket stund mens hardcore-showet pågår, virker tettere enn det såkalte IRL på utsiden av konsertlokalets vegger. Det er kanskje en drøm, dette fellesskapet, men likefullt en drøm som kan vekkes til live gang på gang. Rammende mindeord om Peter Amdam af Audun Vinger her. Tribute fra 2015 her.

Saturday, July 02, 2016

Især sange som "Safe From Harm" og "Protection" (tidligere end Mezzanine) handler om nabolaget, om en bristende kollektivitet, og er opråb om at passe på hinanden i en større kreds end individet og den biologiske familie, oplever jeg. Der er også dybe fællesskabsbekymringer på Mezzanine, men kernen er nok et toxic relationship som beskrives fra to vinkler i "Inertia Creeps" og "Dissolved Girl" ... Massive Attack er unike i kraft af deres benhårde synsvinkeldemokrati og deres stærke sange om kriser, vold og sammenhold i nabolaget. Velkommen på søndag til en fælles lytteoplevelse. Jeg vil dedikere mit oplæg til mindet om Peter Amdam som vi desværre har mistet nu. Som jeg kendte Peter var han intenst optaget af community, og var en central kraft i Oslos intellektuelle liv, så vel som i mange forskellige variationer af byens uteliv.

Thursday, June 30, 2016

For mit indre blik så jeg ham igen og igen i kveld; hvordan han rettede på kroppen, ømmede sig over smerten i ryggen, så på sin Blackberry, så op igen for at lytte. Hvil i fred, Peter. Min blideste punkbønn til dig.

Pic fra 2011. Lyt til For Pete's Sake. Doku fra 1994. Morgenbladet 2011. Kunstkritikk her.

Et par citater fra Claws Talks her + her. I en legendarisk tekst i Vinduet #3/2010 kritiserede Peter blandt andet Flamme Forlag, selvom jeg tror det var aspekter ved tidsånden ("kreativ kapitalisme") han egentlig var ude efter. På grund af disse blogindlæg tog Peter kontakt tidligt i januar 2011 som blev et år med intens elektronisk kommunikation og nogle (for mig altid vigtige, inspirerende og både magiske og triste) møder i Oslo og New York. Af en eller anden grund regnede det altid omkring ham med "moments" og mærkelige tilfælde. Billeder flasher gennem mit hoved nu. Han var ofte meget nervøs og tilbageholdende; jeg vidste at mit kropssprog var vigtigt hvis jeg skulle nærme mig dette vibrerende tigerdyr. En kridhvid, ustabil supertiger meget større end mit eget lille tigervæsen.

Tuesday, June 28, 2016

Claws Talks er kommet i besiddelse af nogle meget sjældne optagelser af Arild Utaker da han blev interviewet til femte afsnit af Bjarne Riiser Gundersens bog Da postmodernismen kom til Norge. He gets the situation well in hand. Her er min Goodreads-anmeldelse.

Sunday, June 26, 2016

I wrestled the lion called The Autobiography of Video af Ina Blom. Jesper Olsson anmelder her. Mit svar her & min jingle her. Fuldt soundtrack her. Berlinlancering næste uge.

Monday, June 20, 2016



He's such a square. Men han klarer at lytte sig forbi sine egne begrænsninger. Om Music of Morocco i Musikkmagasinet idag. Forsøger at lære mig om musik fra Afrika og Mellemøsten via remix og samples. Denne er tyrkisk. Denne er fra Syrien. Denne fra Algeriet.

Saturday, June 11, 2016



Meget tilfreds med layout på denne anmeldelse! Mensen er her! Og her!
Jeg var medlem af Firefly fra 1997 til netsidens pludselige død i 1999. Firefly var sociale medier før sociale medier. Det var dengang et modem lød som et crashende fly. Da Microsoft købte Firefly og lukkede siden for at bruge software til andre ting var dette vores metafor: En tsunami har taget vores landsby. Sådan føltes det. Folkene som skabte Firefly were toying with algorithms som der står her. Jeg fik nogle amerikanske venner, alle på basis af fælles musikinteresser. Sandsynligvis tung Matador Records-slagside. Siden mødte jeg et par stykker af dem i Chicago og Glasgow. Én blev en friend 4-evea selvom han lige nu har skjult sig på nettet. Der findes apps for det også. En anden skrev netop til mig. Muligvis har vores netvenskab 20-års jubilæum næste år. Her er Wireds Firefly-nekrolog.

Wednesday, June 08, 2016

Lee is free. Fem Sonic Youth-sange sunget af Lee Ranaldo 1 + 2 + 3 + 4 + 5.
Hilde Sandvik vil "skape en fellesnordisk offentlig samtale" med Broen.xyz, mere her. Vækker minder om dengang i 2003 da vi talte meget om mulighederne for en fællesnordisk offentlig samtale og begyndte at sy nogle korssting i en fællesnordisk væv. Idag kan man glæde sig over et nordisk tidsskrift som Vagant, og det arbejde som for eksempel Ingmar Lemhagen og Magnus William-Olsson har gjort i forhold til den litterære tværnordiske offentlighed. Her er lederen fra fanzinet GK22 som udkom i 2003. Vi gjorde det så godt som vi kunne dengang, på non-profit basis og før Kickstarter havde set dagens lys.

Tuesday, June 07, 2016

I en tapetfabrik lavet om til kulturhus i en forstad til København. I løbet af 80'erne var der cinematek her, og en veninde og jeg så Stop Making Sense. Vi var målløse. Endelig rejste en langhåret mand sig og dansede med armene i vejret. Rimelig reaktion, vi fulgte ham. Her er Stop Making Sense og her elsker Aidan Moffat Remain in Light.
Om kroppen är din enda hävstång till frihet, får man använda jaget för att bryta ner jaget. Referat af samtalen mellem Jenny Tunedal og Chris Kraus i Göteborg den 29. maj her.

Monday, June 06, 2016



Full video of the controversial events in Oslo here.

Saturday, June 04, 2016



Little poppies, little hell flames / Do you do no harm? / You flicker. I cannot touch you. / I put my hands among the flames. Nothing burns. Sylvia Plath her.

Monday, May 30, 2016



Chris Kraus i Göteborg i søndags. Hun skriver på en bog om Kathy Acker nu, og læste fra denne. En masse Kraus i svenske aviser idag her + her. Mit essay fra 2013 her.

Saturday, May 28, 2016

Jeg ser nu at datteren Selma ikke findes før efter London. Kan ske jeg er en dårlig læser, men jeg er til gengæld i tvivl om hvorvidt de mange spring frem og tilbage i tid er gavnligt. Det virker rodet. Min anmeldelse af Namra Saleem findes her. Damn, jeg ville gerne have likt denne roman. Har skaffet mig The Taqwacores! Ser nu at jeg er godt koordineret med Cathrine Krøger. Come on, cherry bomb. Next time. Og Tigerforlaget, skjerp dere.

Thursday, May 26, 2016

There is drumming out there most nights. It never awakens me; I hear the drums and incorporate them into my dream, like the mighty call of the muezzins. Even if in a dream I am in New York, the first cry of Allah Akhbar effaces the backdrop and carries whatever comes next to North Africa, and the dream goes on. Paul Bowles, 1972.

Monday, May 23, 2016



Paul Bowles, en klassisk knudemand med et intimitetsproblem. Mere her.

Wednesday, May 18, 2016

... beskriver derimot en verden der framtiden er avlyst: Hjernen har smeltet og planeten smelter. Vår evne til å skape sekvenser (historier fra A til B til C) er smeltet ned til en ekstrem nåtid. Hunder kan ikke lage sekvenser, noe folk med dysleksi og dårlig navigasjonsevne også sliter med. Hjernenedsmeltningens ekstreme nåtid har gitt oss hundehjerner, og hunder er som kjent servile. Ramblings i kommende Norsk kunstårbok.


Paul Bowles' Volkswagen stopped along a mountain road in Morocco, 1959.

Saturday, May 14, 2016



Som barn så jeg dette billede i sort-hvid i et leksikon, samlet side for side af min farfar. Billedet af den uddøde sabeltiger, malet af Charles Knight i 1903, gjorde indtryk. Noget tyder dog på at sabeltigeren ikke var specielt aggressiv, selvom den var en barsk jæger med sine gigantiske hjørnetænder. Hanner og hunner var cirka samme størrelse, hvilket vil sige at dyrene levede kønsligestillet. Hannerne havde ingen grund til at ekspandere i fysisk størrelse for at nedkæmpe konkurrenter og vinde en hun. De bare hang ud og var twee.