Den ser vel fin ud? Måske vi skulle lave en fin bog på dansk?

Vi er i karantæne og lockdown. Vi som plejede at bevæge os. Kulturen er lukket ned; nogen lukker permanent, mange mister arbejde. Vi tænker på lande som er hårdt ramt, og er urolige for ældre og syge som vi ikke kan besøge. Selv har jeg tilbragt mit livs ensommeste måned i Nordvest, dette sagt af en person som ellers lever en socialt tilbagetrukket tilværelse. Jeg oplever imidlertid at jeg er dybt afhængig af at rejse, se venner og kollegaer og gå på arrangementer. Dette er også del af mit job som kulturarbejder. Hermed nogle få idéer til hvordan man kan komme lettere gennem lockdown:

Følg de talløse kulturarrangementer som strømmes, støt med penge hvis du kan. Gå på klub i Berlin hver kveld klokken 19. Skype dine venner i fremmede lande. Send blomster og breve til ældre, syge slægtninge. Læs igennem din dagbog. Det går op for mig at jeg har ført dagbog sammenhængende i 25 år, uden dog at skrive hver dag. Snig dig til at besøge den corona-lukkede kirsebærallé på Bispebjerg Kirkegård klokken 7 om morgenen. Tag korte træningsøkter på parkbænke; jeg har fundet nogle øvelser ved at søge på "park workout" for eksempel. Se dit tøj igennem, måske noget kan doneres bort. Ikke køb bøger på net, du har uden tvivl masse bøger på hylderne du ikke har læst endnu.

Og ikke mindst: Find en god yoga-kanal. Jeg savner mine berlinske yogaskoler (her + her + her), men steder som dette lægger ud nye videoer hver dag. Meget af dette er ikke helt min stil, men jeg forsøger at gøre denne sekvens hver aften nu. Vigtig note: Jeg gør ikke upward dog, altid cobra. Jeg gør aldrig fuld bro og skulderstand ("the pretzel"), og det synes jeg man skal undgå med mindre man har en etableret praksis og er fit som faen.

I don't know this gender defying deity so well, but s/he is here to tell you to breathe and stay calm. Læs fx om Alice Bag ****** en rejse til Portland ****** Wilhelm Reich i Danmark ****** Damon Krukowski ****** Bodil Furu ****** Leonora Carrington ****** Adam Curtis

Det er stilløst at skamme kritikere ud for hvad de har skrevet, også med en slags etterpåklogskap, men der er ingen tvivl om at kulturarbejdernes krise sættes på spidsen af den nuværende situation. Jeg følger mest med i norske udspil, og ser af flere af de organisationer jeg er medlem af er opmærksomme på at freelancekulturarbejdernes økonomi er som fjer som kan blæses væk af et vindpust. Jenny taler idag, og der er vist allerede en pakke på bordet. Jeg skrev noget i august sidste år. Glad for at der efterhånden kom så mange gode læsninger af Leonoras reise, og de kommer stadig 💜💜💜💜💜

Så har jeg hamstret endnu mere frisk basilikum. Jeg ser det jo egentlig godt når jeg kommer hjem, potterne med basilikum fylder ganske meget; de dufter himmelsk, men har kort holdbarhed. Jeg troede ikke den lokale butik var hamsterramt, men der stod et stort skilt ved indgangen: "Køb kun max to af hver vare!" Jeg tror ikke de så det ved kassen, at der var fire potter med frisk basilikum, de lod det i hvert fald passere.

Den faktiske urmoder for Den ulne avantgarde, Griselda Pollock, modtog netop Holbergprisen for 2020. Fra indersiden af Den ulne avantgarde (2011). Citatet er fra dette interview, som ikke er af "Per Schreiner" men Bendik Wold. På den måde gav Wold, eller Morgenbladets daværende desk, navnet til min bog, som altså er en Griselda Pollock-tribute.

Jeg har arbejdet som freelance kritiker i Klassekampen mellem 2003 og 2018. Jeg stoppede i 2018 af helt specifikke årsager. En af disse (ærlig talt mindre betydningsfulde) var en ny holdning til hvordan jeg udtrykker mig på Twitter. Jeg har ikke ændret min praksis siden første tweet. Jeg ved at skribenter og redaktører ofte ikke får respons på deres arbejde. Som flittig avis- og tidsskriftlæser vil jeg gerne af og til kommentere noget jeg har læst, og det kan være positivt så vel som negativt. Negativitet definerer vi forskelligt. Hvor går grænsen? Vi er ikke enige om det, men nedsættende sprog burde vi alle kunne genkende, og holde os fra. Jeg bliver syg og dårlig af nedsættende sprog, så det giver sig selv. Also instant karma's gonna get you 🌸🌸🌸🌸🌸

Muligvis var der en pludselig skærpelse af angsten/moralen, eller en emotionel udmattelse som gjorde at man i stigende grad forsøgte ar redde sig ved at erklære sig krænket. Man polariserede i stedet for at åbne sig. Hvis man kollapser i krænkelse behøver man ikke længere at lytte, og man kan beholde sin position. Nye folk i Klassekampen som ikke aner hvem jeg er and couldn't give less of a f*** mente at min praksis var "ukollegial" ... dette var nye toner 🌸🌸🌸🌸🌸

Tydeligvis var det intet venskabeligt brud i 2018, og jeg er muligvis bitter. Om jeg har materiale nok til at være retmæssigt bitter, det ved du intet om, desværre. Jeg ser avisen fra et underligt perspektiv idag, og af og til giver jeg udtryk for hvad jeg ser. Er jeg en nettrold eller udfolder jeg en kritisk praksis? Kritikere forstås i stigende grad som krænkere. Engang var vi avantgardister, nu er vi nettrolde. Dette efterlader avisen et trist sted. Den kan ikke se sig selv, og den kan ikke forstå hvor energien blev af. En forbindelse er brudt, og nogen har glemt hvem de er og hvem vi er, hvem vi engang var sammen. Ja, hvis dette "vi" ikke var en illusion hele vejen 🌸🌸🌸🌸🌸

Four pages from Leonora's Journey in @TheDebutante_ #1 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸

Gradvis hypnotiseres jeg af de tyggende munde som bliver mere og mere abstrakte for mit blik. Munden, denne transformatorstation for maden som opløses og glider ind i kroppen og for ordene som formes og stødes ud mod omverdenen. Munden, denne mildt irriterende, mildt frastødende og underligt erotiske, kropslige åbning. Mere her.

Always so inspired by Depeche: "Hey scum, pull the trigger!"

Holdt et kort oplæg om Sidi Ifni og Agadir igår på Litfestbergen. Jeg forsøgte at sige noget om Sidi Ifnis fortid som hovedstaden i en spansk-kolonialiseret enklave. Før man rejser til regionen bør man skaffe sig viden om situationen i Vestsahara. Her er en stærkt underkommunikeret konflikt hvor Marokko hævder sig som rette herre på trods af sahrawi-folket. Man kan læse det svenske tidsskrift Västsahara for information og kigge efter Amy Goodmans rapport fra området på Democracy Now. Der er næppe fare for turister i Sidi Ifni, men det kan blive problematisk at køre gennem Vestsahara som ligger nogle timer syd for byen, hvis man skulle ønske sig dette. Folk i Ifni er også prægede af denne langvarige konflikt, selvsagt. Jeg læste blandt andet denne snut fra en Vagant-spalte om Agadir. Billeder fra Ifni, Agadir og andre marokkanske byer på min Flickr.

Jeg talte med Marie Darrieussecq på Bergen International Literary Festival. Samtalen var modereret af Kari Jegerstedt, og foto er af festivalfotograf Eivind Senneset. Flere billeder. En pudsig ting med Leonora og Paula er at Leonora er født 10 år efter at Paula dør, men Paulas måde at male virker langt mere moderne end Leonoras. Paula Modersohn-Becker nærmede sig kubisme i sine portrætter og var inspireret af sine samtidige, Cezanne og Gauguin. Leonora havde lært malerkunst i Italien og brugte den gammeldags teknik egg tempera. Hun havde også studeret under den strenge Amédée Ozenfant i London som bad hende male det samme æble igennem lang tid mens det rådnede. På mange måder minder Leonoras malerier om Hieronymus Bosch tilbage fra det 16. århundrede. Hun maler ude af tiden, magiske hybridvæsner og hvide dyr som inkarnerer The White Goddess, den glemte gudindekult som vil vende tilbage fra undergrunden for at forhindre patriarkatet i at begå ecocide. Paula maler derimod et nysgerrigt og frigjort nærvær af egen og andre kvinde- og barnekroppe. Darrieussecqs bog er et perfekt match med Céline Sciammas film Portrait de la jeune fille en feu (2019), hvor hovedpersonen blandt andet maler en iscenesættelse af sin tjenerindes illegale abort. Som Paula bryder hun ny grund i forhold til at manifestere the female gaze. Grundlæggende tekster om the male/female gaze og (u)mulighederne for kvindelige kunstnere er skrevet af Laura Mulvey, Linda Nochlin og Griselda Pollock.

Efterlysning! Jeg søger vintage Vagant og Vinduet fra de tidlige 00'ere. Yes, jeg kan spørge norske biblioteker, and I will do so, men lægger alligevel ud denne efterlysning fordi time is of essence [edit: problemet har løst sig]. Jeg søger:

Vagant 2-3/2001: Henning Bergsvåg interviewer Fredrik Nyberg
Vagant 3-4/2002: Bendik Wold skriver om tilbagetrækning og intervention
Vinduet 3/2003: Bendik Wold om luj under overskriften "Siste dagers hellige"
Vagant 3-4/2003: Leder "Glasshuset weird shit" om luj
Vagant 2/2004: Jakob Ladegaard kommenterer den nye poesiavantgarde
Vagant 3/2004: Vemund Solheim Ådland lader sig interviewe

Torsdag 6. februar starter Bergen International Literary Festival. Glæder mig til at høre Marie Darrieussecq, Gloria Gervitz, Hedley Twidle og mange flere. Selv popper jeg op lørdag hvor Darrieussecq og jeg skal tale om vores bøger om kunstnerne Paula Modersohn-Becker og Leonora Carrington, plus om søndagen på det ultra-spicy programpunkt Jorda rundt på 80 minutt. Art & food, what's not to like.

Af forskellige årsager har det været svært at læse senest, men jeg holder mig generelt borte fra serier og ser mest dokumentar. Strømmetjenesterne har gode tilbud når det gælder film af kvindelige instruktører, især var jeg glad for at se Atlantique (2019) af Mati Diop og Sami Blood (2016) af Amanda Kernell på flixen. Danske Filmstriben, som er bibliotekernes strømmetjeneste, har lige nu to film af Andrea Arnold: Fish Tank (2009) og Wuthering Heights (2011). Arnold lavede siden American Honey (2016), og har altså instrueret tre helt rå film på mindre end 10 år. En anden rå instruktør er Céline Sciamma, og jeg skal se hendes nye film Portrait of a Lady on Fire lige om lidt 🔥🔥🔥🔥🔥🔥🔥🔥🔥

Specielt Gabriel gav mig lidt af et politisk chok. Han slog igennem til et ungt publikum med So (1986), men på turnéen kravlede han rundt på scenen i konflikt med nogle meget store, vippende spotlights. Fangede jeg pointen om det lille menneske versus de store, stirrende autoriteter? Yes, indeed. Gabriel blev for mig indbegrebet af en politisk popstjerne. Han har været så vedholdende i sin kritik af den vestlige verden at han på systematisk vis har byttet den ud med Afrika helt siden 80'erne.

Sygt irriterende kill yr darlings-greier her. Skriver om Kate Bush, men vil også skrive om Gabriel som bliver 70 år den 13. februar. Radical artiste du pop? Yes, indeed. Ja, jeg kan vel droppe denne verdensnyhed her hvor ingen ser det: Min Vagant-spalte Flugtlinjer genopstår pr. #1/2020, og første spaltetekst handler om hvad nogle Kate Bush-nørder lavede i Edinburgh i midten af december sidste år. Hvis du er heldig får du #3-4/2019 samtidig med første nummer i 2020. To stikord til dette nummer: MÅNE + EIVIND BUENE🌜🌜🌜🌜🌜

Yes, that'll teach them not to wake the sleeping lion 🦁🦁🦁🦁🦁🦁

Oplæg fra Litteraturhuset i Bergen november 2019 er lagt ud som podcast. Litteraturhuset i Bergens podcasts ligger på Spotify og hedder Littpod. Nu kan Leonora iøvrigt købes på BRØG Litteraturbar i Fiolstræde, ellers online via Forlaget Oktober eller Audiatur bokhandel.

Christensen auf Deutsch. Den dygtige oversætter fra norsk til tysk Matthias Friedrich har oversat mit essay om Gudbrandsdalen for 54books. Han vil vildt gerne oversætte hele Leonoras reise til tysk hvis han bare fandt et forlag som var interesseret. Matthias har senest oversat den første roman i Thure Erik Lunds Myrbråthen-serie til tysk, ikke så lidt af et vovestykke eftersom dette er weird bydgefiction of the strangest kind. Jeg er så kry som faen over at 54books kalder min bog theory fiction, gitt. Oh, Chris. I love you.

Checkede ind med Elias Bender Rønnenfelt og Iceage igår. Første gang jeg så dem var før Audiatur Waste Land på Landmark våren 2012. Det gode med Landmark er at de ofte ikke bygger nogen scene, og det klædte definitivt Iceage med Elias langt ude blandt publikum det meste af tiden. Han var bare 19-20 dengang, som i denne video. Jeg så dem igen i 2014, på Berghain Kantine, og der var igen megen interaktion. Jeg har aldrig været på Bremen Teater, men det siger sig selv, det er en sal med siddepladser. Tror det var fornuftigt at bandet forsvandt efter et ekstranummer, for publikum blev ikke på deres pladser, og næste skridt ville have været at bumrushe scenen og gøre det hele om til mayhem, evt. Mayhem. Så nogle små glimt af overraskelse og måske angst i den unge frontmands ansigt. Jeg forstår ham godt, traditionelt skulle vi have revet ham i stykker. Håber ikke de gribes af større angst i fremtiden, da må han sikkert flytte til Californien og holde Alex Turner i hånden.

Godt nytår! Før jul lagde jeg dette billede fra Dale til Flickrs pool med titlen Your Best Shot 2019. Billedet har nu 1001 views og 18 faves, hvilket er helt vildt for Flickr som generelt har lite aktivitet i forhold til Instagram. Tak til Sandra som inviterede mig til Dale. Nu glæder jeg mig til Bergen Litfest i begyndelsen af februar, er igang med at læse Marie Darrieussecq som Kari Jegerstedt og jeg skal samtale med. But until then: A lot of work waiting!

Dansk Leonora-bonanza idag. Anmeldelse i Politiken og friggin' podcast er ude på Atlas.

New Gold Dream (21-22-23-24)

Forsøger at konceptualisere tre kommende udgaver af Norsk Kunstårbok. Ikke nemt.

'Tis the season to be depressed about capitalism. Greetings from Edinburgh hvor de arme skotter bliver slæbt efter den idiotiske politik som føres i London. Jeg har deltaget på This Woman's Work: A Kate Bush Symposium på Edinburgh College of Art, og ellers gået forvirret rundt på det enorme julemarked og gennem den 350 år gamle botaniske haves julelys-spectacle. I'm really not sure if December will be magic again, I'd say probably not.

2019 var et underligt år. I quit my job blowing leaves og fik et nyt job. Jeg fik en diagnose efter 13 års sygdom, og fandt ud af at der er en feministisk bevægelse omkring sygdommen. Jeg udgav en bog, fyldte 50 år og fungerede som bergensisk kunstkritiker. Pumpede Vestlandet op på Kunstkritikk og skrev om Entrée, Hordaland Kunstsenter, Kabuso, Bergen Kunsthall, Palmera, Volt og Borealis, og fik i tillæg sagt snappy ting om den nordiske pavillion i Venezia. Her er dagens julekalender for Kunstkritikk iøvrigt. Andre arbejdsgivere var Vagant, Skrivekunstakademiet, Forfatternes klimaaksjon, Hasselblad Foundation, Bergen Offentlige Bibliotek og Norsk kritikerlag. I forbindelse med Leonora har jeg jobbet med Wuxia, Vinduet, Atlas Magasin, Kunstnernes Hus Kino, Cornerteateret, Brøg Litteraturbar, Litteraturhuset i Bergen og Kristiansand folkebibliotek. Thanx 4 keeping me busy in 2019.

Oda Bhar har i sin Prosa-artikel gode bud på hvad Piet-figuren gør i min bog om Leonora. Der har været så stille omkring den del af bogen at jeg selv er begyndt at opføre mig som om de sider ikke eksisterer. God læsning, selvom det føles klamt at blive sammenlignet med min kollega Kjetil Røed, som tilbage i 2004 redigerede Rett kopi. Mere om Rett kopi.

Twenty random albums of the 2010's: Grimes/Visions, Savages/Silence Yourself, Japandroids/Celebration Rock, Rival Schools/Pedals, Depeche Mode/Spirit, Escape-ism/Introduction to Escape-ism, Iceage/Beyondless, Waxahatchee/Cerulean Salt, For Pete's Sake/In Faith and Loyalty, Pallbearer/Heartless, Lee Ranaldo/Electric Trim, Jenny Hval/Innocence is Kinky, Jenny Lewis/The Voyager, Downtown Boys/Full Communism, Low/Double Negative, Deafheaven/Sunbather, Frankie Cosmos/Zentropy, Chvrches/The Bones of What You Believe, PJ Harvey/Let England Shake, Mount Eerie/A Crow Looked at Me

I 2019 har jeg taget en lille pause fra samtidslitteraturen, arbejdsskadet efter 15 års indsats. Så hermed, ganske kort om nogle af årets udgivelser: Pablo Llambias, Kristina Stoltz og Damon Krukowski. Plus kommende omtaler af tre aktuelle norske udgivelser i Vagant, Kunstkritikk og Vinduet. Honorable mentions: Karen Havelin, Extinction Rebellion og Celeste Bell for yr punk rock friends. Karens bog har fået en deprimerende og klein modtagelse i Norge, men en ganske strålende modtagelse i den engelsksproglige verden. Bøger som definitivt er på listen over årets sakprosa: Ida Lødemel Tvedt og Jonas Ekeberg. Må også nævne dette fine projekt som jeg fik lov at bidrage til. Last but not least: Leonoras reise. Du er velkommen til at anmelde på Goodreads. Min bog er endelig kommet frem til Mexico City via kurér Carina Beddari, som har udført fotoaktionen herunder, og to podcasts kommer via Litteraturhuset i Bergen og Atlas Magasin. Leonora-gjengen er også repræsenteret i denne spændende udgivelse som lanceres i Edinburg snart. Leonora kan købes her + her.

Rest in peace, Sean Bonney. Sean besøgte Oslo i 2011 hvor han var inviteret som del af Folkebiblioteket kurateret af Paal Bjelke Andersen. Vi læste på trappen 15. juni mens det skiftevis var sol og regn. Jeg læste en hyldesttekst til Ari Up og Poly Styrene, Sean forstod ikke hvad jeg læste, men genkendte alle citaterne og kom mod mig med stor entusiasme. Tænker på de som stod ham nær, ikke mindst Commune Editions som netop har publiceret hans sidste bog. I 2014 besøgte han Audiatur i Bergen og satte ild til rummet her + her + her.

Årets bedste før årets bedste. Trying to figure out. Prøver med disse først: Kim Gordon * Robert Forster * Jenny Lewis * Angel Olsen * Nick Cave * Tinariwen * Solange * Glenn Branca * Chastity Belt * Stephen Malkmus * Bedste live: Bikini Kill og Damon & Naomi i London plus The 4-evea Young Gods i København: feu! à ciel ouvert! l'eau rouge!

Musik som har aktualiseret sig af triste årsager og som sjældent er borte fra spillelisten: Scott Walker * Talk Talk * Cream * Daniel Johnston * den urtriste plade med Purple Mountains & David Berman

Endless replay & (re)discovery: Baxter Dury * Indochine * Stevie Nicks * 2019-plader jeg har hørt for lidt fordi de kræver fuld opmærksomhed: Jenny Hval * Sleater-Kinney * Thurston Moore * 2019 special love & kisses award: Priests * Ex Hex * Tacocat