Jeg fik en Georg

Litteraturkritikernes lav inviterede til prisoverrækkelsesfest på Johan Borups Højskole for de seneste tre års modtagere af Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen. Fotos af Malthe Ivarsson. Jeg modtog Georg 2020. Til de som lurer på om Georg deles ud til oversat litteratur: Min bog er skrevet på dansk-norsk hybridsprog, som I kan se er måske dansk stadig mit mest intakte sprog, og dog ikke helt. Det kryr med norskismer. Den norske udgave er altså blevet til med norsksproglig assistance og den danske med dansksproglig assistance.

 

That's where the party's at

 

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Det sker via mail til borups@borups.dk senest 16. maj, skriver Kamilla 🌸🌸🌸🌸🌸

Milk of Dreams er elektrisk

Milk of Dreams gør mig totalt elektrisk, her er Leonora virkelig blevet vækket op i samtiden, som jeg forsøgte at gøre i min bog. Ideen til den stammer fra 2016 og hovedparten blev skrevet i 2017 og 2018, siden har Leonora boomet som aldrig før. Jeg ved ikke om katten sprang ind ad vinduet eller ud af mit hoved, som jeg skrev engang i 2000-2001 da jeg gik sammen med Audun på Forfatterstudiet i Bø. Føler det samme med Milk of Dreams. En obvious Leonora soulmate er danske Ovartaci som passer perfekt ind i forvandlingstematikken på Milk of Dreams 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸 pics

The speed of life

Kulturen vågner! Norsk kunstårbok og Vagant delte bord på helgens Bergen Art Book Fair. Jeg blev blandt andet venner med Homocats fra New York som laver fantastiske T-shirts, zines og andre coole ting. Her er de på Instagram. Vagant #1/2022 er på vej ud i verden snart, her og her er nogle bidrag fra det kommende nummer.

Zürn på Munch

Kom på Munchmuseet den 17. marts, vi skal tale om Unica Zürn og lidt om Leonora også. I 2003 kom Helena Erikssons oversættelse af Zürn på Vertigo förlag, her er min anmeldelse.

Barents Spektakel i Kirkenes

Årets udgave af festivalen Barents Spektakel satte fokus på denne lockdownsituation og vores længsel efter og forestillinger om dem derovre på den anden side af grænsen. Den del af publikum som havde mulighed for at drage til Svanvik til de afsluttende begivenheder om søndagen, fik en meget konkret oplevelse af grænseområdet, her hvor grænsen mellem Norge og Rusland løber midt i den tilfrosne Pasvikelv. Den truende russiske invasion af Ukraine brød ud i aktive krigshandlinger på festivalens anden dag, og med et trylleslag var dele af programmet forældet, eller de fik en helt anden betydning end man i udgangspunktet havde tænkt. Mere her og her og her. Mine billeder her.

Støt kulturtidsskrifterne

Vi må kæmpe for kulturtidsskrifternes overlevelse, både i Norge og Danmark. Her om Standart og her om Samtiden og Vagant. Digitaliseringsfantasterne har kuppet idéen om at livet er en ekstatisk rejse mod en gylden fremtid og inkluderer ikke kritikken og tidsskrifterne i planerne, ser det ud til. Smart for nogle, dumt for mange.

Dan Graham RIP

Den amerikanske kunstner Dan Graham (1942-2022) stak af fra os igår, sikkert mens jeg lå med årets første migræneanfald. Det er bare at gå ret til Ubuweb og se på skattene der, måske først og fremmest den dybt inspirerende film Rock My Religion. Graham var på visit i København i 2018 hvor han udstillede; han så ganske skrøbelig ud dengang, men det var fint at se ham. Jeg har også stiftet bekendskab med hans værker i Malmø under Sonic Youth-udstillingen, i Berlin udenfor Vattenfall og i Lofoten hvor jeg besøgte hans fantastiske spejlværk, tak til Torill som kørte mig der og preppede kunsten så den fungerede efter hensigten. Ian Svenonius fandt en bog af ham på Bergen Kunsthall i 2016 og sad længe og læste i den. Han påstod det var et nyt bekendskab, men jeg troede ham ikke. Du kan sikkert finde denne bog på et bibliotek eller som pdf et sted, anbefales stærkt. 

God tekst fra Arve Rød her. 

Høyreluren læsefest i Dag&Tid og KK

Audiatur Waste Land 10 år

Efter de monumentale år kom Audiatur i kontakt med sine æggestokke, skrev jeg om Audiatur Waste Land som foregik i Bergen for 10 år siden i den ondeste måned, april. Her er min rapport fra festivalen hvor både klimakrise, bærekraftig litteraturproduktion (som man snakkede om fra scenen i Bergen idag), visaregler for poeter i den muslimske verden og kvinderepræsentation blev hot topics. Der er grund til at mindes det vi forsøgte at gøre dengang, i forlængelse af nogle svært vellykkede (socialt, kunstnerisk, intellektuelt) Audiatur-festivaler i BIT Teatergarasjens gamle lokaler. Bergen Kretsfengsel blev i 2012 sublime rammer for diverse aktiviteter, blandt andet den grænsesprængende kakofonioplæsning hvor gæsterne kunne gå rundt i rummet og lytte til poeterne som læste i munden på hinanden en time. Miia Toivio og Marko Niemi (1974-2019) lavede performance i deres udvalgte fængselscelle. Eileen Myles og Aina Villanger forsøgte at læse hinanden i sænk på det mest centrale punkt i rummet. Cathrine, som var i arbejdsgruppen, har indenfor rammerne af sit forlag TransFe:r nyligt udgivet en gendigtning af Eliots langdigt.

Carringtons langhårede visjon

I Høyreluren er Carringtons nedsabling av det bestående fullkomment lystig, romanen er først og fremst fandenivoldsk opptatt av å bryte ut av tralten. Kanskje er det mest oppsiktsvekkende med Carringtons langhårede visjon at den fungerer, hun klarer å skape en verden der opprør nytter, uten at det blir for dumt. Hyenesmilet i Høyreluren etterlater også leseren glisende, grådig på noe annet og mer. Norges bedste kritiker læser Høyreluren i Morgenbladet 💜💜💜💜 Vårt Land havde også hjernefest. 

Leonora est arrivé

Krigsmaskinen 2003

I afsnittet ”Treatise on Nomadology – The War Machine” skriver Gilles Deleuze og Felix Guattari om krigsmaskinen. Krigsmaskinen er ingen konkret maskine, krigsmaskinen er en stridsstrategi. Overfor denne står Imperiet som vil indlemme alle singulariteter under ét system. Singulariteterne har sit udtryk i sproget, i kunsten, i kroppen, i kulturen. Den krigsmaskine singulariteterne til sammen danner er ikke entydigt positiv. Krigsmaskinens strategi er positionsskift, bevægelighed – en strategi som udmærker sig ved desertering, ved svigt. Dette for at forblive på ydersiden af magten. Læs mere her, klik på Leder.

Siegfried Kracauer sneak peek

 

Siegfried Kracauer var en pioner i analyse av populærkulturen. Mere her + her. 

Bloddrikkende fællesskaber

I modsætning til Riley med sin kyniske fornuft, er Father Hill et ganske skrækindjagende udtryk for den aktuelle tidsånd, hvor karisma, action og effekter kan forføre os ind i alternative virkeligheder og ren vanvid. Det er Riley og øens læge, Sarah Gunning, som repræsenterer et videnskabeligt livssyn, som taber til zombieapokalypsen – og hvad er mere 2021 end just det? 

Spaltetekst i Vagant 3-4/2021 som gik i trykken før jul. Det er nok min sidste Netflix thinkpiece for denne gang. Jeg er blevet til permanent bergenser nu og fejrede med at gå på Tag Team Studio og se Fake Children. Åben til 16. januar. 

Good morning Averøy

 

Høyreluren januar 2022

 

Høyreluren er ei vilt fabulerande, humoristisk og satirisk forteljing, eit sprudlande, feministisk manifest og ein kommentar til det mannsdominerte samfunnet si rovdrift på naturen. Boka er omsett av Gunstein Bakke. Susanne Christensen har skrive eit etterord.

Tracey Emin og virkelighedseffekten

I december 2003 var fanzinet GK22 færdig. Det blev det hidtil sidste GK. Mit bidrag var blandt andet en lang tekst med titlen "Tracey Emin og virkelighedseffekten. På sporet af en ny avantgarderealisme" som egentlig var en mellemfagsopgave. Teksten var illustreret af billeder fra min mors lejlighed, af hendes selv og citater fra et postkort hun skrev til mig engang. Audun mindede mig på teksten idag da vi læste Olaf Haagensen i Morgenbladet. Magisk nok var jeg i stand til at finde en pdf af GK22 i min mailboks fra 2010. 

Minder mig på hvad mit arbejde bestod af i 2021

Jeg redigerede to publikationer, denne og denne, sidstnævnte tog næsten al min tid. Jeg skrev spaltetekster og anmeldelser til Vagant, blandt andet denne og denne. Jeg skrev ikke særlig meget for Kunstkritikk fordi jeg var i endeløs lockdown. Jeg skrev tre små tekster til Forfatternes klimaaksjon og efterord til Høyreluren som udkommer på Samlaget i januar. Jeg fik en pris og mistede en mor. Jeg fik lov at tale til studerende på kunstakademierne i Oslo, København og Bergen. Jeg plaprede også på Testrup, på NTNU, på Arguments skriveskole, på LiteratureXchange og på Astrid Noacks Atelier. Jeg skrev et læserbrev og var på residencies i Bergen og Trondheim. Also I'm lost. 

Altså endnu mere kuk

Der blinker ingen advarselslamper i mit hoved når jeg hører ordet kuk. Ordet er simpelthen ikke registreret som tabu i min primært dansksproglige hukommelse fra en barndomstid, hvor frække ord vakte forvirrede reaktioner fra latter til skam. Det nyeste kunstrum i Trondheim kalder sig netop det, kuk. På norsk og svensk en klar reference til det mandlige kønsorgan, og eftersom en privat formue har sponsoreret K-U-K, Kjøpmannsgata Ung Kunst, er det oplagt at tænke, at her kan der blive for meget kuk. Formuen strømmer endda via en nok så kuk-orienteret ekspressiv kunstner ved navn Kjell Erik Killi-Olsen, som tilbragte sin ungdom i 80’ernes New York; et kunstnerskab præget af den mere spraglede del af kunstscenen der – altså endnu mere kuk. 

Susanne Christensen har i november vært gjestekritiker i Trondheim og skriver om den seneste utviklingen på kunstscenen. Les her 💕💕💕💕

At være fræk i Kristiansand

Kontrasten er stor til svartmalingen av Kristiansand. Vi skjønner at de av oss som er relativt hyppig innom byens utstillinger og tror at kunstscenen blomstrer i byen og går en strålende fremtid i møte, tar feil. Ifølge forfatteren befinner Kristiansand seg i en kunstkrise. 

Øivind Storm Bjerke anmelder Norsk kunstårbok 2021 i Kunstavisen. Den frække skribent i Kristiansand er forfatteren Pål Gitmark Eriksen. Man må sikkert gerne til en vis grad krangle med forfatteren, men send  også gerne debatindlæg til Norsk kunstårbok. I næste udgave planlægger vi at dække Sørlandets kunstscener i Kristiansand, Skien og Fredrikstad. Imidlertid, det er svært for os, og også svært for andre kunstkritiske fora, at finde gode kritikere på Sørlandet. Hvis Sørlandet vil have bedre dækning må man først og fremmest begynde at mobilisere tydelige platforme for udvikling af kunstkritikfeltet. 

Norsk kunstårbok 2021 anmeldt i DN

 

Year of the Ox 2021 mix

Jeg er i Trondheim resten af året, og vi drukner i sne. Billeder strømmer ind her, og her er nogle af de 2021-udgivelser jeg har lyttet til. Årets Billie Elish-plade er den bedste i hendes unge karriere. Syg songwriting, som også Juliana Hatfield præsterer. Har varmet op til Hatfield siden hendes Olivia Newton-John-plade fra 2018. En del musik fra Norge, Skotland og Nordafrika, elskede og/eller savnede. Dave Gahans cover-plade har ok øjeblikke, blandt andet "Metal Heart" af Cat Power og "Shut Me Down" af Rowland S. Howard fra The Birthday Party. Jeg så Wesley Eisolds hardcoreband American Nightmare i Berlin, under navnet Cold Cave handler det om sweet Depeche and New Order sounds. Flere coole retrolyde præsenterer Makthaverskan og Paper Birch, sidstnævnte er Fergus fra det legendariske Glasgow-band Urusai Yatsura. Spiller også tuareg sounds som minder mig om Marokko. Tinariwen er fra Mali og Mdou Moctar er fra Niger, men tuareg sounds er overalt i regionen. Mdou Moctars første plade på Matador, og han spiller i Danmark og Sverige til våren. Norsk flow med Ulver, Vilde Tuv (stort lol til begge) og Biosphere, plus Jennys første single på 4AD. Grouper har jeg fulgt siden begyndelsen i 2008, resten burde forklare sig selv. 

Beklager til Low og Iceage at der ikke var plads. Beklager ikke til Dry Cleaning, it's shite. 

Fælleshjernen

Her er essayet af Martin Bastkjær som nævnes i Morgenbladet. Med skrækblandet fryd ser jeg at han kommer ind på Leonoras rejse også. Selv har jeg desværre meget dårlig læsehjerne, men antager det er en arbejdsskade.

Putting up a brave face

Lanceringerne af Norsk kunstårbok 2021 fortsætter at hærge det norske landskap. På fredag sker det på Bergen Kunsthall. Vi har bøger og coole tote bags. Interview med redaktøren her.

Just in case you missed the news

Juhu! Bogen er ankommet Oslo idag

Information om lanceringsarrangementer er på vej, se datoer og info --------> her

SKOGEN er ude nu

Se den fine trailer 💚💚💚💚💚💚 

Shop SKOGEN @ Narvesen, Pressbyrån, Møllegade, Audiatur

Norsk kunstårbok i trykken

Igår fredag den 24. september gik Norsk kunstårbok 2021 endelig i trykken. Hermed et sneak preview af forsiden som prydes af et værk af Ane Graff fra hendes udstilling på OSL Contemporary. Vi arbejder hen mod lanceringsarrangementer i slutningen af oktober, følg med på @kunstaarbok for nærmere detaljer. Norsk kunstårbok 2021 præsenterer tekster af Heidi Bale Amundsen, Carina Beddari, Siri Borge, Gustav Svihus Borgersen, Pål Gitmark Eriksen, Thea Haug, Benjamin Hickethier, Janike Kampevold Larsen, Elisabeth Nesheim, Anna Näumann, Kjetil Røed, Eivind Slettemeås, Ruben Steinum, Amund Sjølie Sveen, Hilde Sørstrøm, Line Ulekleiv og undertegnede.