Research-dronninga har gjort et vigtigt fund idag. Se efter SAMME brændestabel her.

Ekstrem hitfest @Jazzhouse med Robert Forster. The @Jazzhouse Jack Kerouac Built, Love Is a Sign, Head Full of Steam, Draining the Pool for You, Clouds, Dive For Your Memory, Spring Rain, Rock 'n' Roll Friend, Part Company. Fem sangtitler med vand i her. EB har allerde anmeldt og giver tommel op, selvom vores helt er megaqueer: Skæv, aparte, ikke som de andre, finurlig, idiosynkratisk stil, spankulerede rundt, kokette dansetrin. What a poof, med andre ord. Selvsagt, but we luv him. Hører iøvrigt ikke Dylan, men Reed.

Jag är min generations talerør. Subkulturen, det var mig. Transgressionen, det var mig. Jeg har i lang tid forsøgt at ringe folk op på sociale medier, men ingen svarer. De har vel fået barn, men inte jag. Barn, nazisme eller selvmord. Nej, jeg giver mig ikke. Jeg bor på hytta i skogen nu. Jeg har fundet min muse. En ung millennial som er med mig på hytta i skogen. Musen og jeg på hytta i skogen. Vi hader jeres platte familieliv. Community, det var surrealisterne! Community, det var transgressionen. Nu är jag i skogen mörk. Jag och min generation. Jag och min millennial muse. We är subkulturen. We puler som kaniner. Kos dere med barna, we puler i skogen. Talkin' bout my ge-generation.

Frode Helmich Pedersen har et essay om "virkelighedslitteratur" i Norsk Litterær Årbok. Han sporer begrebet tilbage til 2004, hvor han mener at man begyndte at interessere sig for denne trend i norsk offentlighed. Sjovt nok nævner han ikke en svært omdiskuteret bog som udkom i Danmark i 2003, skrevet af Claus Beck-Nielsen. I 2004 stod mit interview med Beck-Nielsen på tryk i Vagant, hvor Frode selv var medredaktør. Ja, jeg har interesseret mig mindre for denne trend siden Knausgård kom ind i billedet omkring 2009, men jeg mener nok at jeg kontinuerligt at skrevet om dette fænomen siden Beck-Nielsens bog kom ud. Dette kan man se hvis man læser Den ulne avantgarde eller min masteropgave fra 2006 som netop handler om Beck-Nielsen og "virkelighed i litteraturen," men måske Frode har googlet på "virkelighet" og ikke "virkelighed" da han gjorde research?

Kritisk Kvartett i Bergen talte blandt andet om Pablos bog. Det er Frode Helmich der styrer, vi arbejder indenfor hans rammer. Vi brugte nok for lidt tid på Demian Vitanzas bog. Erika Fatland har en god, men hård læsning her. Du kan høre os som podcast her.

Masse nye billeder i Prag-albummet. Blandt andet kids som interagerer med Krištof Kintera: Nervous Trees @ Galerie Rudolfinum. Fantastisk udstilling. Total mayhem.

Under pressure. Jeg har tre til fire uger nu som er reserveret manusskrivning. Bogen er allerede skrevet, men svæver rundt som en jævla bunch of flies i huen. Af og til er alle fluer væk, og jeg har intet. Black void. Nu kan de alle sammen gerne komme her, for nu må de faktisk marchere i mønster. Det er ikke nemt med al den nervøse energi lige nu, men jeg tænkte på "Under Pressure" som egentlig er "Dancing in the Streets" uden musik. Stort set alt på YouTube som hedder noget med "musicless" er en lettelse at se på.

Klassekampen har lagt ud min anmeldelse af Faldbakken her. Olaf Haagensens interview er intet mindre end interessant. Pay up if u wanna read eller spørg én du kender. Selv er jeg usikker på hvad en roman kan gøre, andet end at være et underholdende money train. Derfor er denne bog også dybest set en bedre investering.

And then there’s “Jumbo,” one of the two or three most affecting tracks in their entire catalog. It’s as fast as anything on the album, fueled by crisp, snapping drums and a spring-loaded bassline, yet it feels like falling upward through clouds, like a midsummer snowstorm. It’s here that they truly made good on the immersive, otherworldly potential that always inhabited their music; it’s here that they outdid themselves as makers of extroverted music for introverts, of rave anthems for people happiest alone in their heads.

I slutningen af august omtalte Pitchfork Underworlds album fra 1999 Beaucoup Fish. De elsker "Jumbo" naturligvis, og det gjorde jeg også engang. "Jumbo" fik mig blandt andet til at skrive flowy prosadigte om kønsforvirrede fisketure. En anden sang fra den tid er Boards of Canada "Turquoise Hexagon Sun" som jeg brugte som soundtrack til oplæsninger.

Matias Faldbakkens nye roman The Hills er ganske spoilersensitiv. Vi får se om jeg har sagt for meget eller for lidt. Endelig er anmeldelsen af Angela Nagles Kill All Normies også på tryk, et ganske godt match med Faldbakken og lidt food for thoughts før valget mandag. Det er iøvrigt værd at følge Nagle i media, senest flere tekster for The Baffler her + her, The Atlantic og en god podcast her. Nagle siger om Alt Right: "It’s kind of a punk sensibility. That was very much where it came from."

Thank you for the inspiration, Kate Millett (1934 – 2017). Rest in peace. Min first edition af Sexual Politics fundet i Bokbyen Fjærland, 2002. Se dokumentaren She's Beautiful When She's Angry (2014) på Netflix for almen dannelse. Mere her.

Vild med Andreas Töpfers hjerneengel. Nye Vagant er psykedelisk. Kan endelig trække vejret fri af den dominerende udgrænsningsretorik: Fejlrepræsentér din modstander med udestemmer, tal højt og gentag, få alle dine venner til at gentage. F*** u, trolls.

Det har lykkedes mig at få et billede af en skeløjet Milo Yiannopoulos i Informations netavis idag. Grunden er en tekst om Angela Nagles meget omtalte bog Kill All Normies. Teksten står på tryk i Moderne Tider-tillægget, er skrevet før hændelserne i Charlotteville og er en Information-Klassekampen-venskabstekst som kommer i en lidt anderledes version i Klassekampen når boghøstens storme er stilnet en smule. Her er iøvrigt mit yndlingsklip med Milo før han havde fået færdigskabt sin modkulturelle persona. Go, Boy George.

Vagant 3/2017, 208 interskandinaviske sider, lanceres i Oslo idag og i København imorgen her + her. Tirsdagen efter zoooooooomer jeg til Bergen som ein liten veps.

Her er en tekst om Audiatur i 2012 som Karl Larsson og jeg var programansvarlige for. Vi havde inviteret nogle tøffe feministiske poeter cuz we like it like that, og de istandsatte selvsagt den ene demonstration efter den anden mod arrangørgruppen. Well, vi blev kede og rystede, men vi kan ikke bede deltagerne holde kæft eller begynde at skyldbelægge dem. Arrangørgruppen mødtes på scenen i en cirkel og diskuterede hvad vi skulle gøre, på den måde blev det tydeligt at vi tog sagen alvorligt. Man må skelne mellem aggression og sabotage vs. aktivisme og protest hvoraf sidstnævnte er med til at garantere demokratiet, også i forbindelse med måden en festival er organiseret på.

Hej-hej, helikopter over Nordvest. Du har hængt der i mindst to uger nu. Nogle gange lidt fjernere, andre gange lidt nærmere, men altid der, hele aftenen til efter midnat. Jo, det er sandt, der er bandekrig på gang. Brothas vs. Loyal to Familia, så vidt jeg kan forstå. Random driveby shooting er absolut uønsket adfærd. Så tak, evigt summende helikopter! Du er en militærhelikopter med en åben dør og en soldat med gevær klar til aktion, kan jeg forstå. Vældig hyggeligt. Der er du igen, summende. Hvor længe skal dette vare? Well, så længe it is needed. Lyden, lyden er så jævlig, though.

Flot billede af Emma Holten og Chris Kraus @ Louisiana Literature fredag. Kraus har svaret på Mette Høegs underlige anmeldelse af After Kathy Acker i Berlingske 24. august. Svaret er publiceret på Louisiana Literatures Facebook-væg idag, og det er også sendt til avisen.

Siri Hustvedt og Chris Kraus @Litteraturhuset i mandags. 600 publikummer, dels i salen, dels rundt i huset ved storskærme. Her er iøvrigt to rettelser til min anmeldelse af Chris Kraus: After Acker. Se tekst med rødt her.

Ingen kan huske noget som helst nu til dags, men jeg kan huske Klassekampens chefredaktør Bjørgulv Braanens respons på Vagant #1/2007 som jeg var temaredaktør for. Efter de yderst intrikate ting som skete i kølvandet af Harald Eias populærvidenskabelige fjernsynsprogram Hjernevask tager vi en runde til hvor frontlinjerne er mere udviskede: Siri "hjerneforskning" Hustvedt vs. Chris "French Theory" Kraus. Ingen kan se forskel på hvad som er hvad længere, og nogen kan bare håbe at Hustvedt trækker publikum til Kraus.

Chris Kraus @ Møllebyen Litteraturfestival i Moss lørdag. Foto af Therése Ytter. Det jeg skrev om Kraus i 2012 + 2013 her + her. Tak igen til n+1 for denne inspirerende artikel, og til Mrs. Kraus som gør en fremragende indsats, igår med kronprinsessen blandt publikum.

Min anmeldelse af Chris Kraus: After Kathy Acker. A literary biography her. Se iøvrigt denne lille collage og bemærk afsluttende formuleringer. Apropos anker. 2007-essay her.

Vi kan ikke stoppe det. Ordet er blevet ustoppeligt. "Autensitet" er en viral mutation af "autenticitet," men med et ekko fra "intensitet," and it is out there now. Vi må bare bukke os for denne ordvirus nu. Sig ordet: "Autensitet." Føl hvordan det ruller over tungen. Den nye autensitære litteratur slog igennem i 2017. It took center stage. It stole the spot light. It was harvesting all the clicks. Således blev vi reddet fra volden.

Møllebyen Litteraturfestival har gjort et godt stykke arbejde: 17 nye bøger ligger klar! Herover et uddrag fra Moss Avis hvor arrangør Martin Sørhaug interviewes. Kom og vær med i helgen. Jeg har talt med NRK P2 om Chris Kraus idag. Sendes fredag mellem 16 og 17.

Kritisk kvartett på Litteraturhuset i Bergen 5. september. See you there.

Skriver om Peggy. Hun er så fantastisk. Som PJ Harvey og Dame Edna i samme person.

Skrev kort om Lana Del Rey i Vagant #4/2012. Modsat Hynönen og Göransson hørte jeg ikke manisk på hendes plader. Det kusliga, eller nifse, havde ingen attraktionsværdi, jeg blev bare frastødt af en popstjerne som er iscenesat som om hun redan är död og som om vores begær er nekrofilt. Die on, Zeitgeist.

Your pretty face is going to hell. Flere billeder her.

Der er mange forfattere i København. Der er mange oplæsninger. Et fænomen er ved at opstå: Jeg hører intet af det som bliver oplæst. Det bliver op-blæst væk. Måske der er bedre ting man kan gøre med sit liv? Hvorfor er al denne energi fastlåst i disse sociale former? Måske det giver mere mening at nazitrolde musikvideoer på YouTube eller go all in og starte sit eget orangefarvede naziparti? Anyways, I soldier on. Har skrevet et par anmeldelser til Bokmagasinet, men det kommer til at tage noget tid før de bliver publiceret. Håber vi ses i Moss eller i Oslo hvor Chris Kraus optræder en + to gange.

Pål Norheim (1962-2017). Forfatter & strålende fotograf. I 2005 udgav vi denne bog med ham. Billeder fra Bergen her & her. Endnu et billede han tog af Mazdak og mig her. Flere mindeord er på vej, her er nogle stykker. Audun i Bergens Tidende og Kristin Gjerpe her.