Sådan ser den danske udgave af Leonoras reise altså ud. May I present: Leonoras rejse. Det "j" betyder meget for mig. Der har været en del forhandlinger om omslaget naturligvis. Vi faldt ned på dette. Nu ligner bogen en liten hvit kanin. Eller en Dawn Horse in flight.

Leonoras reise ender på den lille ø Skrova som er del af Lofoten. Efter samtalen med Gloria i Los Angeles søger jeg information om hendes veninde Ellen Marit Gaup Dunfjeld som blandt andet var talskvinde ved besættelsen af statsminister Gro Harlem Brundtlands kontor i 1981 i anledning af det kontroversielle dæmningsbyggeri i Alta. I denne sag fandt jeg nogle fine billeder. Der var flere af den slags miljøkampe, blandt andet kampen om Mardøla. Omkring 1:03:09 kan man se at Auduns far Magne Lindholm var aktiv i denne sag. Mere her.

Triste nyheder om Beate Grimsrud (1963-2020). Rest in peace. Vi diskuterede hendes roman En dåre fri tilbage i 2010 da den kom ud. Her er min anmeldelse og debatten her og her.

Her er min veninde fra Skrivekunstakademiet 99-00 @rann_fern sin fjerde roman. Det gode focaccia-brød er også Rannveigs. Bogomslag @froydissimonsen. I Duelyktene skriver hun endnu tydligere om forbindelser mellem sorg, omsorg og tab, tab af et barn, men også et eventuelt kommende tab af vores planet. Økosorg behandles i en ny bog redigeret af Arne Johan Vetlesen. Duelyktene foregår i en nær fremtid hvor økokatastrofen er en realitet, men i starten møder vi de småsnakkende hovedpersoner som et godt eksempel på hvordan vi som art klarer at normalisere alle kriser og katastrofer, også når vi aktivt er ved at miste vores planet. Hovedpersonen Astrid bryder bort fra selskabet og forsvinder ind i en fremmed bys labyrintiske gader hvor hun møder andre levede realiteter. Hun synker ind i dybe tanker og følger en strøm af minder og drømme. Vi måler altså afstanden fra den småsnakkende socialitet som normaliserer kriserne til en muligvis sandere tilstand. Astrid forsøger at stay with the trouble, som Donna Haraway formulerer det.

Translations of Leonora's Journey are garanteed support. Application date is 1st of October.

De sidste fire sider i det nye Fett med tema om tekstil er viet til en kollektivlæsning af Leonoras reise. Det er de kyndige læsere Maya Økland, Hedda H. Robertsen og Hedda Lingaas Fossum som slår til inklusiv to store Carrington-illustrationer. Der er nyt om Leonora på dansk om ikke så længe. Den 25. juli åbner iøvrigt udstillingen "Fantastiske kvinder" på Louisiana med billeder af Leonora++

The mirroring of swanlings @ Utterslev Mose

Perfect brows and nails go together with Leonoras reise.

Mursejlerfesten toppede søndag og mandag og efter det blev der mere stille. En forklaring kan være at ungerne i reden over mit vindue er borte. De tullede så meget ved solnedgang at jeg tror de fløj ind i vinduet nogle gange. Jeg begyndte at læse om Apus apus, mursejleren, the common swift. "Apus" betyder den uden fødder, og det passer fint eftersom de stort set lever hele deres liv på vingerne, hvor de også spiser og sover. Ja, man mener at de sover flyvende ved at hvile en hjernehalvdel ad gangen. Vi gør det til en vis grad også hvis vi sover et nyt sted; vi sover "med et øje åbent" som det hedder. Mursejleren er en trækfugl og om vinteren lever de i Afrika, sub-Sahara hvor der er regnskov og masse insekter. Derfor associerer vi deres "vii-vii-vii" med sommer. Mursejleren har svært ved at lette fra jorden eftersom dens ben er så korte og mest er egnet til at hænge sig fast i lodrette flader. De er på tilbagegang på grund af facaderenovering som udsletter alle sprækker og huller som de ellers vender tilbage til år efter år. På YouTube står folk med deres reddede mursejler, de holder dem frem på flad hånd, men de kan ikke lette fra horisontale flader. Elendig musik også, som på alle videoer med dyr: Dyret som klovn ("sjov") og dyret som idyl ("harmoni"). Hvordan kan dyret være sig selv, hvordan kan dyret være dyr.

Pretty! Free books. Følg Fria seminariet på Facebook og på Twitter. Brug dem, lik og del.

To tekster er næsten gjort færdig til Tania Ørums afsluttende avantgardeantologi som handler om samtiden: Den ene om Wencke Mühleisen og wieneraktionisterne og den anden om The Bergensbrag Generation. Jeg skrev abstracts til disse to tekster i Tanger i 2016 så processen har været langvarig. På mandag lanceres denne generøse netside iøvrigt. Jeg har bidraget med en tekst om Cia Rinne i bog nummer 8. Jeg har forresten også anmeldt den meget gode bog nummer 2 af John Swedenmark for et svensk tidsskrift.

Hvad skete der med os de sidste 20 år? Det har været en uhørt intens tid. Intensiteten synes nærmest at have umuliggjort en velfungerende hukommelse og evnen til at se større linjer og bevægelser. Selv har jeg det som om jeg hverken kan se fortiden eller fremtiden længere, alt er et eneste panikslagent nu: Hvordan lave penge, hvordan forbinde sig til andre på tilfredsstillende måder, disse spørgsmål synes at være det eneste, som er tilbage. Læs min anmeldelse af 20 før 20 på Vagants netside.

"Ved første gangs lesning er jeg fascinert, og vil lese mer, ja, en gjerne hel roman, selv om jeg ikke blir klok på hva Piet tilfører historien om Leonora. Ved annen gangs gjennomlesning minner han selv om en surrealistisk figur, et fantasivesen som kan bringe nyheter fra en dypere sfære. Han blir forfatterens totemdyr i jakten på Leonoras sjel, med kulturarbeiderens urkraft av innsikt og intellektuell selvskading. Gjennom Piet kan Christensen unngå kunsthistorikerens trøtte oppramsing av surrealismens strategier: Hun gjør surrealismen, istedenfor å beskrive den." Dette er noget af det fineste som er skrevet om Leonoras reise og om figuren som jeg kalder Piet. Piet er bygget på en virkelig person, men i modsætning til Helena, hvis historie også finde i bogen, er der ingen spor til den "virkelige" Piet. Mennesker som er tæt på ham har læst hvad jeg har skrevet før bogen kom ud, men de var uden tvivl for sorgtyngede til at "godkende" og jeg forstår at det ikke er nemt. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, og har bare set en meget lille del af denne person igennem en intens tid i 2011. Jeg er imidlertid sikker på at mange, specielt i Oslo, genkender ham, han som skrev kunstkritik og som var musiker. Her er han i 1998.

Hvor blev det Vagant af som jeg nævnte helt tilbage i januar? Det er på vej nu sammen med SpaceX Falcon 9 og cirka med samme fart, til din fysiske postkasse i sin fysiske papirform. Vagant orienterer her. Iøvrigt har Vagant intensiveret tempoet på netpubliceringsfronten, og det rasler rundt med brilliante tekster en masse på netsiden.

På denne tid finder den årlige Lillehammer-udflugt normalt sted. Her foregår nemlig Norsk litteraturfestival og som del af dette Kritikerlagets traditionsrige seminar og middag. Her og her er billeder fra nogle af de andre år. Kunstbokmessen Bastard arrangeret af Oppland kunstsenter er en nyere opfindelse, og i år er de som litteraturfestivalen flyttet på nettet. Her er diverse onlinearrangementer i løbet af pinsehelgen. Norsk kunstårbok deltager naturligvis, og Kunstkritikk har sandelig også interviewet Ketil og Arve.

Her viser Arve Rød årets kunstårbok frem. Sidste bog af redaktørene Rød og Ketil Nergaard. Næste års bog (som dækker kriseåret 2020) bærer redaktør Christensens navn. Inshallah.

Massiv omorganisering af spirelaboratoriet idag eftersom jeg skal en tur ud af min lejlighed ("overnighter") hvilket jeg ikke har prøvet siden slutningen af februar. Mizuna og endivie skal rejse med mig i spireglas. Hvis jeg havde tænkt mig om havde jeg ventet med at så dem til hjemkomsten, men jeg tror de kan klare transformationen fra spirebakke ---> spireglas ---> ut på tur. Storstilet høst af bukkehorn, lucerne og sennep som bor i køleskabet nu. Sennepspirer smager stærkt af sennep, ikke overraskende! Delicious. Jeg har købt spirestash lidt forskellige steder, men min favorit spire-dealer bor her.

Sprout update featuring: Fenugreek & alfalfa. Harvest is long overdue. Fenugreek (Danish "bukkehorn") has a curry-like smell and taste that they seem to lose when growing bigger. My favorite eco-cheese in Berlin has fenugreek seeds in it. Look for it at Bio Company 💚💚💚

Jeg forsøger at gøre grønne vækster og tilfældigt forbipasserende dyr til familie. Det går ganske godt. Denne uge var jeg co-mor for syv små ællinger. Read the amazing story here.

Jeg startede min spirefarm anden maj og har altså ikke engang to ugers erfaring endnu. Herefter følger en kort opsummering: Jeg plantede hvidkløver, rosenradise, mungbønner og sort kikært i spirebakken. Hvidkløver og rosenradise gik det strålende med, de er begge gode til salat og var nemme at dyrke. Radisespirerne er ganske stærke, og jeg bruger nu de sidste i smoothies. Mungbønnerne gik det også strålende med, og de holdt sig friske efter høsten i plastikcontainer i køleskab mindst en uge. Kikærterne gik det desværre dårligt med. Få af dem spirede. Jeg sorterede de uspirede fra, og kogte de spirede, men de så for triste ud, og jeg kasserede dem. I spireglas voksede kinesisk purløg og rødkål. Begge har jeg netop høstet, og de smager fantastisk på hver deres måde. En lille eksklusiv håndfuld til salaten. Kinesisk purløg var sene til at spire, men ser nydelige ud med deres spæde neongrønne farver. Begge er i køleskabet nu sammen med de sidste radisespirer. Jeg har sået lucerne og bukkehorn i spirebakken, de vokser som faen. Jeg har også sået begge på måtter, hvor de klarer sig lidt dårligere, men helt ok. Nu har jeg gjort ærter, broccoli og sennep klar til at blive sået, så får vi se hvordan det går med dem. Dette er et vellykket coronaprojekt fordi spirerne skal dusjes morgen og aften og der går en del tid med pleje, forskning og madlavning. Den bedste salat er så enkel som mulig: salatblade eller frisk spinat som baggrund for en stor mængde spirer med lidt olivenolie synes at række. Billeder her.

A community of red kohlrabi sprouts. Det går strygende med min spirefarm. Nogle billeder her. Jeg har høstet mungbønnespirer, radisespirer og kløverspirer og spist dem på min salat idag, præcis en uge siden farmen blev etableret. I glassene vokser rødkål og kinesisk purløg. Nye frø jeg har plantet er bukkehorn og klassikeren lucerne. Jeg har også bagt bananbrød og lavet Nadiya Hussains crispy egg rolls, som jeg helt sikkert kommer til at lave ofte. Ellers skriver jeg stipendieansøgninger og tænker over dette interview med Jakob Jakobsen.

Tre gode førstemajtaler om kulturarbejderne @ Subjekt + Kunstkritikk + Kritikerlaget. Forskellige former for oprustning foregår i det uafhængige litteraturfelt. Følg for eksempel med på danske Mikrofest, norske Tekstallianse og Bastard og svenske Nätverkstan.

Yahya Hassan. Ikke gå, det er alt for tidligt. Dette essay står på tryk i kommende Vagant. Teksten blev færdigstillet 3. marts. Interview i MB fra 2013 + 2016. Min anmeldelse fra 2014.

Første gang jeg stødte på Claude Cahun, var i 2002. Jeg havde skrevet en række tekster som jeg kaldte bekendelser (som jeg aldrig har publiceret) og som jeg gav til en veninde, der er fotograf. Teksterne fik hende til at tænke på Claude Cahun, og hun viste mig nogle af hendes fotografier, nogle af selvportrætterne, og jeg blev totalt slået omkuld. Jeg havde aldrig set noget lignende før; det udtryk, det sted midt imellem, et både-og frem for et enten-eller; det sted, den tilstand, havde jeg ikke set udtrykt før på et fotografi.

Kristina Stoltz og jeg skrev en samtale til Vinduet #4/2019 sidste år. Den er nu på net her. Læs også Molly Gilroys fine essay om surreal feline metamorphosis between Kate Bush, Leonor Fini & Maya Deren 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸

Selv foretrak hun tidevandszonen. Blot en enkelt gang forsøgte hun at dykke. Det er muligt at hun lod sig stresse af fiskerne som ikke brød sig om at have en kvinde ombord. Hun kunne betragte havet og dets dyreliv, men hun kom aldrig til at føle sig komfortabel i dets favn. Havet, la mer, som moren, la mère.

En lille tekst om Rachel Carson, som jeg skrev til Greenlightdistrict 2019, kan nu læses her. Carson er også special guest star i min bog Leonoras reise. Køb her og anmeld her.

Heaven knows jeg er træt af at se på en skærm, men jeg fandt to musikdokumenterer som skabte lidt engagement. Breadcrumb Trail (2014) af Lance Bangs om bandet Slint og Parallel Planes (2017) af Nicole Wegner portraying 12 American avant-garde & punk-rock musicians.

På Bøygens netside kan man laste det seneste nummer ned. Her findes blandt andet en enquête med Ole Robert Sunde, Runa Fjellanger et moi. Vi svarer på spørgsmålet: Hvordan bruker du reiser i din litteratur?

Här är Crazy Kitty med hemklippt hår i bögskogen 

Jeg blev optaget af impostor syndrome. Genkender mig lidt, men jeg går nu ikke rundt og er bange for at blive afsløret, jeg vil snarere selv gerne hjælpe til med afsløringen! Specielt tydeligt må det være for alle at jeg ikke er en norsk (!) kunstkritiker (!) men en trist dansk person i en lejlighed i København. Når livet går hurtigt kan man opretholde diverse flygtige identiteter bygget på luft, vind og ingenting. Efter to måneders komprimeret stilstand og isolation er jeg blevet mere og mere overbevist om at jeg ikke er en norsk noget-som-helst, at jeg ikke primært arbejder med kultur, at jeg ikke er del af tværnationale bevægelser og fælles projekter, men at jeg ret og slet er en hallucinerende person i en lejlighed med en masse fiktive idéer, fiktive venner, fiktive jobs og fiktive penge. Jeg er først og fremmest en deprimeret forbruger, og jeg har også potentiale som patient. Patientidentiteten er egentlig stærkt up-and-coming, og jeg tror jeg har langt større chancer for at slå igennem som dansk patient end som norsk (!) eller "tværnordisk" kunst-something-something.

Var det litt sunt å kjenne på hva det vil si å være freelance? Uten daglige rutiner må man jo spørre seg hva som VIRKELIG teller? Å måtte disiplinere seg selv, skape løsninger selv, skaffe pengene selv, lage maten selv, alt uten sikkerhet eller pensjonspoeng. Dette skriver den norske billedkunstner Lars Ø. Ramberg i en FB-post fra 15. april. Alt er som det plejer på hjemmekontoret i Nordvest og alligevel er ikke alt som det plejer. Normalt kan jeg veksle bedre mellem stillesiddende og udadvendte aktiviteter, og det ene punkt i den fortælling er næsten faldet helt væk: The outside. DIY-amok: Jeg har klippet mig selv. Købte hårtrimmer og søgte på YouTube efter tutorials med titler som "Cutting my Pixie" og gik igang. Jeg har også investeret i rulleskøjter og planlægger at tage på tur op langs Strandvejen. Ikke inliners som 90s, dog. Er også blevet optaget af microgreens og vil bygge en lille have. Forslag til hvordan spirer kan dyrkes her. Stay sane or at least try.