Tuesday, September 26, 2017

Monday, September 25, 2017

Robert Forster spillede heldigvis sine to mest angry, stuck-up sange i lørdags. Her + her.

Sunday, September 24, 2017



Research-dronninga har gjort et vigtigt fund idag. Se efter SAMME brændestabel her.


Ekstrem hitfest @Jazzhouse med Robert Forster. The @Jazzhouse Jack Kerouac Built, Love Is a Sign, Head Full of Steam, Draining the Pool for You, Clouds, Dive For Your Memory, Spring Rain, Rock 'n' Roll Friend, Part Company. Fem sangtitler med vand i her. EB har allerde anmeldt og giver tommel op, selvom vores helt er megaqueer: Skæv, aparte, ikke som de andre, finurlig, idiosynkratisk stil, spankulerede rundt, kokette dansetrin. What a poof, med andre ord. Selvsagt, but we luv him. Hører iøvrigt ikke Dylan, men Reed.

Saturday, September 23, 2017

Jag är min generations talerør. Subkulturen, det var mig. Transgressionen, det var mig. Jeg har i lang tid forsøgt at ringe folk op på sociale medier, men ingen svarer. De har vel fået barn, men inte jag. Barn, nazisme eller selvmord. Nej, jeg giver mig ikke. Jeg bor på hytta i skogen nu. Jeg har fundet min muse. En ung millennial som er med mig på hytta i skogen. Musen og jeg på hytta i skogen. Vi hader jeres platte familieliv. Community, det var surrealisterne! Community, det var transgressionen. Nu är jag i skogen mörk. Jag och min generation. Jag och min millennial muse. We är subkulturen. We puler som kaniner. Kos dere med barna, we puler i skogen. Talkin' bout my ge-generation.

Friday, September 22, 2017

Frode Helmich Pedersen har et essay om "virkelighedslitteratur" i Norsk Litterær Årbok. Han sporer begrebet tilbage til 2004, hvor han mener at man begyndte at interessere sig for denne trend i norsk offentlighed. Sjovt nok nævner han ikke en svært omdiskuteret bog som udkom i Danmark i 2003, skrevet af Claus Beck-Nielsen. I 2004 stod mit interview med Beck-Nielsen på tryk i Vagant, hvor Frode selv var medredaktør. Ja, jeg har interesseret mig mindre for denne trend siden Knausgård kom ind i billedet omkring 2009, men jeg mener nok at jeg kontinuerligt at skrevet om dette fænomen siden Beck-Nielsens bog kom ud. Dette kan man se hvis man læser Den ulne avantgarde eller min masteropgave fra 2006 som netop handler om Beck-Nielsen og "virkelighed i litteraturen," men måske Frode har googlet på "virkelighet" og ikke "virkelighed" da han gjorde research?
Kritisk Kvartett i Bergen talte blandt andet om Pablos bog. Det er Frode Helmich der styrer, vi arbejder indenfor hans rammer. Vi brugte nok for lidt tid på Demian Vitanzas bog. Erika Fatland har en god, men hård læsning her. Du kan høre os som podcast her.

Monday, September 18, 2017



Masse nye billeder i Prag-albummet. Blandt andet kids som interagerer med Krištof Kintera: Nervous Trees @ Galerie Rudolfinum. Fantastisk udstilling. Total mayhem.

Tuesday, September 12, 2017

Under pressure. Jeg har tre til fire uger nu som er reserveret manusskrivning. Bogen er allerede skrevet, men svæver rundt som en jævla bunch of flies i huen. Af og til er alle fluer væk, og jeg har intet. Black void. Nu kan de alle sammen gerne komme her, for nu må de faktisk marchere i mønster. Det er ikke nemt med al den nervøse energi lige nu, men jeg tænkte på "Under Pressure" som egentlig er "Dancing in the Streets" uden musik. Stort set alt på YouTube som hedder noget med "musicless" er en lettelse at se på.

Sunday, September 10, 2017

Klassekampen har lagt ud min anmeldelse af Faldbakken her. Olaf Haagensens interview er intet mindre end interessant. Pay up if u wanna read eller spørg én du kender. Selv er jeg usikker på hvad en roman kan gøre, andet end at være et underholdende money train. Derfor er denne bog også dybest set en bedre investering.

Saturday, September 09, 2017

And then there’s “Jumbo,” one of the two or three most affecting tracks in their entire catalog. It’s as fast as anything on the album, fueled by crisp, snapping drums and a spring-loaded bassline, yet it feels like falling upward through clouds, like a midsummer snowstorm. It’s here that they truly made good on the immersive, otherworldly potential that always inhabited their music; it’s here that they outdid themselves as makers of extroverted music for introverts, of rave anthems for people happiest alone in their heads.

I slutningen af august omtalte Pitchfork Underworlds album fra 1999 Beaucoup Fish. De elsker "Jumbo" naturligvis, og det gjorde jeg også engang. "Jumbo" fik mig blandt andet til at skrive flowy prosadigte om kønsforvirrede fisketure. En anden sang fra den tid er Boards of Canada "Turquoise Hexagon Sun" som jeg brugte som soundtrack til oplæsninger.

Friday, September 08, 2017



Matias Faldbakkens nye roman The Hills er ganske spoilersensitiv. Vi får se om jeg har sagt for meget eller for lidt. Endelig er anmeldelsen af Angela Nagles Kill All Normies også på tryk, et ganske godt match med Faldbakken og lidt food for thoughts før valget mandag. Det er iøvrigt værd at følge Nagle i media, senest flere tekster for The Baffler her + her, The Atlantic og en god podcast her. Nagle siger om Alt Right: "It’s kind of a punk sensibility. That was very much where it came from."

Thursday, September 07, 2017



Thank you for the inspiration, Kate Millett (1934 – 2017). Rest in peace. Min first edition af Sexual Politics fundet i Bokbyen Fjærland, 2002. Se dokumentaren She's Beautiful When She's Angry (2014) på Netflix for almen dannelse. Mere her.

Saturday, September 02, 2017



Vild med Andreas Töpfers hjerneengel. Nye Vagant er psykedelisk. Kan endelig trække vejret fri af den dominerende udgrænsningsretorik: Fejlrepræsentér din modstander med udestemmer, tal højt og gentag, få alle dine venner til at gentage. F*** u, trolls.
Det har lykkedes mig at få et billede af en skeløjet Milo Yiannopoulos i Informations netavis idag. Grunden er en tekst om Angela Nagles meget omtalte bog Kill All Normies. Teksten står på tryk i Moderne Tider-tillægget, er skrevet før hændelserne i Charlotteville og er en Information-Klassekampen-venskabstekst som kommer i en lidt anderledes version i Klassekampen når boghøstens storme er stilnet en smule. Her er iøvrigt mit yndlingsklip med Milo før han havde fået færdigskabt sin modkulturelle persona. Go, Boy George.