Saturday, January 17, 2009
About Me
- Name: Susanne Christensen
- Location: Berlin, Germany
Danish-Norwegian literary critic based in Berlin. On Norwegian ground associated with Gasspedal, Vagant, Klassekampen and Audiatur. Den ulne avantgarde, a collection of essays and reviews, was published by Flamme Forlag, 2011. This + this.
Twitter updates
Twitter Updates
www.flickr.com
This is a Flickr badge showing public photos from tigerclaws. Make your own badge here.
Archives
- April 2004
- May 2004
- August 2004
- September 2004
- October 2004
- November 2004
- December 2004
- January 2005
- February 2005
- March 2005
- April 2005
- May 2005
- June 2005
- July 2005
- August 2005
- September 2005
- October 2005
- November 2005
- December 2005
- January 2006
- February 2006
- March 2006
- April 2006
- May 2006
- June 2006
- July 2006
- August 2006
- September 2006
- October 2006
- November 2006
- December 2006
- January 2007
- February 2007
- March 2007
- April 2007
- May 2007
- June 2007
- July 2007
- August 2007
- September 2007
- October 2007
- November 2007
- December 2007
- January 2008
- February 2008
- March 2008
- April 2008
- May 2008
- June 2008
- July 2008
- August 2008
- September 2008
- October 2008
- November 2008
- December 2008
- January 2009
- February 2009
- March 2009
- April 2009
- May 2009
- June 2009
- July 2009
- August 2009
- September 2009
- October 2009
- November 2009
- December 2009
- January 2010
- February 2010
- March 2010
- April 2010
- May 2010
- June 2010
- July 2010
- August 2010
- September 2010
- October 2010
- November 2010
- December 2010
- January 2011
- February 2011
- March 2011
- April 2011
- May 2011
- June 2011
- July 2011
- August 2011
- September 2011
- October 2011
- November 2011
- December 2011
- January 2012
- February 2012
5 Comments:
Citatet fra Göran Greider ser i en længere udgave således ud (og var basis for debat skribent og redaktør imellem, noget som siden skulle udvikle sig til 2. sektion af anmeldelsen):
"Ändå kan den aldrig detonera, därför att av dess 800 sidor utgör åtminstone 400 ett slags omslagspapper, ja ett stötdämpande emballage som heter språkmaterialism, language-teori eller något annat i samma stil. Katakres? Aleatorisk? Postpolitik? Grubblande läser jag de där orden i hans dikter och tänker:
Livsfarlig härdsmälta innesluten i betong. Texterna skyddas effektivt från att bli lästa av en större publik och de många teoritunga utläggningarna och språkfragmenten som singlar förbi på sidorna känns både som blinkningar till den högsta litterära kasten och avvärjande gester mot den klass vars erfarenheter han gestaltar."
Citatet er oplagt at konfrontere, bl.a. fordi Greiders indvendinger er så typiske. Hele teksten findes her.
Mine indvendinger er altså disse (som jeg håber er udtrykt klart nok i anmeldelsen): Den personlige erfaring beskrives af Greider som en immanent essens i værket, en Mening som er spærret inde af et hegn af æstetik = fremmedgørende - og politisk suspekt - tull. Læseren står opgivende udenfor det hus som er det litterære værk og peger anklagende på alle de rare snirkler som huset er pyntet med: "Dette stygge hus går jeg fandeme ikke ind i!" - i stedet for at løbe råbende og skrigende op og ned af trapper og gange, smage på panelerne, bruge huset aktivt og sanseligt. Alle slags "rare" ord er på en eller anden måde udtryk for overklassens (Jönson som overklasse? Yeah right, forfattere - og kritikere - tjener ofte MINDRE end nogen som helst arbejder) ondskabsfulde gestus nedad i systemet. Jeg taler for at alle ord er der for at bruges, ord er ikke Ord, noget evigt og respektindgydende, men et materiale det går an at lege og arbejde med, et materiale som kan være lige så stofligt som en opløst krop, en syg krop og/eller en attråværdig krop. Etcetera.
Forlaget Attåt udgiver iøvrigt en bog med Johan Jönson i nærmeste fremtid, Jönson læser i denne anledning både i Oslo og i Bergen.
Her er iøvrigt en anden sag man kunne have trukket ind.
Og - bør jeg tilføje - bogen kan købes her.
Post a Comment
<< Home