Tuesday, November 15, 2011

De norske tabloidmedier kæmper i øjeblikket en gæv kamp for at få ABB til at se ud som et monster, denne mand som ganske rigtigt har begået uhørt monstrøse handlinger. Desværre er ABB ikke af anden etnisk oprindelse, og han er umiddelbart heller ikke fra en anden planet, men er han ikke lidt ... feminin?

Dagbladet sætter 14/11 trumf på med en forside hvor ABBs ansigt dækkes af ordene Ynkelig + Feminin + Iskald; alle tre ord må forstås som negative betegnelser. Man kan spørge sig om det er en god idé at forsøge sig med et misogynt sprogbrug om en massemorder som bl.a. har dræbt i misogyniens tegn. Hvornår skal vi slutte denne cirkulation af had mod kvinder og alt kvindeligt?