Som Heidi Sævareid skriver så var der tvivl i mit oplæg på Full pop, men trods alt mest i den første sætning. Ordstyrer og arrangør Charlotte Myrbråten spurgte polemisk til slut hele panelet om vi kunne forestille os at Thorstein Selvik vil forandre holdning? Hele panelet svarede nej, og bl.a. Susanna Wallumrød gav sig højlydt i salen. Beklager dette, holde håbet højt og så videre, men Selvik viser vel ikke tegn på holdningsændring, men det gør samfundet rundt ham heldigvis. Mit oplæg blev drømt op halv tre og skrevet om morgenen på dagen, så det har et spontant præg, but here goes. Mere om rock og rituel kunst her.

Sidste søndag flanerede jeg rundt i et villakvarter i Smørum. Naturen var chokramt af frost og sne. De kirsebærblomster som var begyndt at folde sig ud i den milde vinter hang som små slappe dukkehænder på grenene. Solsorten fløjtede i Berlin juleaften.

Fett vil snakke om kjønnsroller, men burde kanskje snakke om familiepolitikk, som har en klar avsenderadresse. Styrkingen av «kjerneverdier» og nasjonal identitet foregår over hele linjen, og truer med å etterlate alle mulige «uklare» grenseidentiteter i lufttomme rom.

Kort kommentar og anmeldelse af seneste nummer af Fett her. Den indsigt som ikke kom med og som i høj grad er en reminder til mig selv også, og til alle ivrige klik-aktivister, lyder således: I tilfældet Rusland er det netop nu nemt at pege på noget som er forkert, en slags lettelse i lande som vores med mere uklar magtanvendelse, men dette kan også resultere i en komfortabel forskydning fra nationale problemstillinger.

Right now in Barcelona. Lydsporet kunne være ordinære spanske spurve, en arrogant stær som voicer eller endda en flok bølleagtige, vilde undulater. Mere her.