Tuesday, November 28, 2017
Det er muligt at politisk depression lader sig kurere af Cirkeline? Jeg tænker ofte på sangen om snemusen når den første sne falder. Den lille, musen, skal blive stor og skræmme magten, katten, bort. I en længere film drager musene til storbyen hvor de blandt andet møder en kvindelig punkmus, Sidse, og en indvandrermus, Hassan. Xenofobi findes i afskyen for Hassans fetaost, som Ingolf imidlertid godt kan lide. Ingolf er ellers den angste, landsbyromantiske mus som trøster sig med at spise. Ingolf er konservativ, men alligevel progressiv fordi han er åben for fetaostens fremmedartede smag.
Thursday, November 23, 2017
Engang var der et musikmagasin der hed ENO, nu findes ENO årbok og 2017-udgaven kan bestilles her. Jenny og jeg lavede en tekst til ENO #2 om Kate Bush, på søndag snakker samme team om Laurie Anderson. Søndag 3. december viser Kunstnernes Hus Kino tre film om Leonora Carrington mellem 14 og 18. Snak og samtale ved Anne Kjersti Bjørn og jeg.
Monday, November 20, 2017
Har leveret årets top 3 til Bokmagasinet. Her er en hurtig top 12 over årets plader so far: Escape-ism, Lee Ranaldo, Chastity Belt, Priests, Quicksand, Depeche Mode, Pallbearer, Filthy Friends, Mount Eerie, Modern Love, Ulver og Thurston Moore. Jeg har været på overraskende få koncerter, men likte godt Pallbearer, Sleaford Mods, Master Musicians of Joujouka, Depeche Mode og Robert Forster og glæder mig til Lost Girls. Mere her + her.
Saturday, November 18, 2017
Friday, November 17, 2017
Hjemme fra Los Angeles og tænkte på hvor nemt det er at associere New York med god musik. Sværere er det med Los Angeles. Satte sammen en spilleliste af sange om Los Angeles som går fra horror til mere rimelig musik. Desværre ingen rapmusik, som jeg ikke helt er nede med. Til slut en lille kollektion af sange skrevet af turister. Mere her og her.
Wednesday, November 15, 2017
Jenny Hval og jeg skal tale om Laurie Andersons Big Science (1982) i Oslo, hvorefter pladen spilles i al sin vinylbaserede skønhed. Kom og lyt sammen med os. Søndagen efter er der Leonora Carrington-bonanza i Kunstnernes Hus Kino. Mere info følger.
Sunday, November 12, 2017
Jeg interviewede veteranfeminist Gloria Orenstein igår. Mere om Gloria her. Nogen som ved om UN World Women’s Conference i København i 1980? Nogen arkiver i København?
Friday, November 10, 2017
Thrilled out of my mind to find this on Spøtify. Introduction to Escape-ism featuring Ian F. Svenonius. Too bad, Lee Ranaldo and Chastity Belt, no. 1 på årets plader-listen not for you.
Monday, November 06, 2017
Alting sker altid på den sidste dag. En time udenfor Mexico City fik jeg en privat visning af Leonora Carringtons kunst, som jeg skrev om tidligere i år. En stor del lå i kasser og var under restaurering. Der er mange planer for Leonora. Mindst to nye museer, det ene i Xilitla, det andet i hendes hjem på Calle Chihuahua i Colonia Roma, kunstnerkvarteret i Mexico City. Glæder mig til at skrive på bogprojektet nu. Her er flere billeder.
Friday, November 03, 2017
Thursday, November 02, 2017
Ved ankomsten til Mexico City slog to faktorer mig næsten øjeblikkeligt i gulvet. Forkølelse og biler. OMG, biler. Det overrasker mig ikke at byen kommer på førstepladsen over "most congested cities in the world," det er som at gå permanent inde i en brun, brummende, benzinlugtende sky. For this I was not prepared. Anyways, de næste dage er fulde af researchrelaterede planer før jeg stikker videre på søndag. Her er nogle billeder.
Subscribe to:
Posts (Atom)