Jeg troede lige jeg opfandt ordet, men det lader sig google, og jeg finder en reference til irrelevant comedy show. Easton Ellis mener jeg naturligvis. Men for h****** hvor er det slidsomt at tvinge sig igennem så mange sider. The Shards er desværre overvægtig på den ufede måde med alt for meget flæsk som uden tvivl skal holde det tynde plot godt gemt. Jeg synes virkelig godt om Lunar Park i 2008 og mindre godt om Imperial Bedrooms som lige som The Shards vender tilbage til tiden i 80'erne hvor debuten Less than Zero gjorde Bret synlig i verden. Bret, jeg ved ikke. Fem år ældre, men føler stor generationsmæssig resonans.