Depeche Mode stod centralt i mit opvækstmiljø i den københavnske forstad. Deres kling-klang-pop fungerede som det perfekte soundtrack til betonbyggerierne og storcenteret i mit nabolag. Der var konsensus om at alle dansede når Just Can't Get Enough blev spillet. Hvad kan være mere ungdommeligt end ikke at kunne få nok? Dette var den tidlige begyndelse hvor Vince Clarke satte agendaen før han gik til Yazoo, og Depeche blev opslugt af mørke følelser. I 1982 bestilte jeg A Broken Frame og Upstairs at Eric's på kassettebånd gennem en postordre-pladeklub. At have dem på vinyl var alligevel udelukket, de var for poppede, jeg optog dem hellere af venner. Dermed har jeg aldrig ejet en DM vinyl og aldrig været på koncert med dem før Global Spirit Tour i Warszawa 2017. Just to clarity the relation. 

Et af de mest interessante aspekter ved DM er hvor store de er i de tidligere østbloklande hvor de mere eller mindre er synonym med gay liberation. At samles på gaden som DM fans i Rusland har en bestemt undertone. Her bliver Dave Day fejret den 9. maj, både Gahans fødselsdag og dagen hvor russernes sejr over Nazi-Tyskland fejres. Lige nu udstiller den britiske kunstner Jeremy Deller på Charlottenborg i København og han interesserer sig blandt andet for DM fandom. Se hans eminente dokumentar om DMs betydning i østbloklandene. Læs mit DM essay her. Jeg har iøvrigt også været på Bergen Kunsthall.