I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår.

Alles hjerter vandt den lille,
som hun lå der mild og god,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.

Og hun spørger da sin læge,
som ved hendes leje stod:
Får jeg Vagant til påske,
skal jeg være rigtig god,
får jeg Vagant til påske
skal jeg være rigtig god.

Lægen svarede den lille:
Nej, mit barn, det knapt jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan få lidt læsestof,
men til pinse kan det hænde
du kan få lidt læsestof.

Pinsen kom med grønne skove,
blomsterklædt står mark og eng,
men den lille syge pige
ligger stadig uden Vagant,
men den lille syge pige
ligger stadig uden Vagant.

Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
Får jeg da Vagant til høsten,
får jeg for pokker noget læsestof?
Får jeg da Vagant til høsten
får jeg for pokker noget læsestof?

Lægen svarer ej den lille,
klapper hendes gyldne hår,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går.

Høsten kom og marken bugned
under kornets gyldne lag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag,
men den lille syge pige
hun blir stadig mere svag.

Og til sidst med fred i følge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom,
men en lille røst var stille
og en lille seng var tom.

I et jacuzzi nu trygt hun hviler
under skumbelagte skrud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Bjørn Aagenæs,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Bjørn Aagenæs.

Nu i himlens lyse sale
vandrer hun på Kunstnernes Hus,
men i Bergens skygge dale
mange lidende uden Vagant må gå,
men i Bergens skygge dale
mange lidende uden Vagant må gå.

Ja, kommer Vagant mon snart? Blandt andet findes en tekst dér af undertegnede som har været et halvt år undervejs. Jeg er en lille smule u-tål-modig nu.