Vi er i sommerhuset, vi har gæster. Himlen er rosa efter en lang varm dag – har vi grillet? Mad bliver serveret på terrassen, jeg er sent på den, i min barnekrop, optaget af en eller anden leg. En gammel robåd ligger på græsplænen, en stemme kalder på mig – ser ind i den rosa aftenhimmel og falder i en lang voldsom bevægelse over kanten af robåden. Stirrer ned i græsset hvor jeg ligger, dette pludselige myreperspektiv. Langt væk, nede i kroppen, et skinneben der gør ondt. Mellem græsstråene ligger en lille flad sten, den er grålig og sortspættet, bare en stump flintesten. Men da jeg tager den op i hånden begynder stenen at opføre sig underligt. Stenen er ikke bare flad, den er spids, skarp, den er hugget til, intentionelt, en fuldstændigt velformet lille pilespids.