Kall det excess. Kall det overskudd. En ting som på en måte er blitt kriminaliseret i litteraturen? Det er liksom noe sublimt med det "knappe" og "presise". Men jeg kjøper ikke kritikerenes bruk av "pratsomhet" som det verste fyordet i litteraturen, og jeg tenker meg romanen først og fremmest som en hybridform etc siger Øyvind Vågnes i KK 2/5.

Flot, vi er enige. Men hvis en romantekst er en iscenesættelse af en stemme med specifikke karakteristika så må denne iscenesættelse, eller oversættelsen af denne, som i Robert Hough-romanens tilfælde, være jævlig god for at blive bra bog. Men Tigerklørs snævre vinkel på nys udgivne bøger i den norske offentlighed så er Hough værst og Jonas Hassen Khemiri helt suveræn på just dette: iscenesættelsen af en stemme, eller "pratsomhet" som det siges hér - Skønt jeg lurer på om vi taler om to forskellige ting, ekspansivitet og iscenesættelse af mundtlighed. Tigerklør er træt og går på ferie ret efter denne lille krølle.