I Berlin oplevede de en magisk forelskelse. De gik rundt i byen, overnattede i bz-huset Kukuck og tog næste dag ud til Tiergarten for at mødes med de øvrige fra selskabet. Sammen med dem overværede de aftenens udendørs koncert med Bowie, der foregik på et amfiteater lidt uden for byen. Bowie spillede det samme program som i Gøteborg, men her var atmosfæren langt bedre, og der var en langt bedre kontakt mellem musikere og publikum. Efter koncerten blev Strunge og Cecilie i Berlin endnu nogle dage, hvor de opholdt sig i bz-miljøet. De festede, sprudlede og følte sig helt oppe på barrikaderne. Derefter rejste de sammen tilbage til København, hvor deres forhold fortsatte med at blomstre.
Hvad er dette? En guldromen for bz-ere? Nej, læseren har opdaget det: "Strunge og Cecilie" - Dette er et uddrag fra en bog jeg købte i Københavns lufthavn for ikke længe siden. Den rimeligt elendigt skrevne (men ikke u-underholdende, bemærkede hun dystert) Michael Strunge-biografi, udgivet på Lindhardt & Ringhof i 2001, var til salg for bare 40 kroner.