Var det på Roskilde Festival i 1988? En tur på Google siger det må have været i 1988 jeg så Jesus and Mary Chain spille (eller eksplodere) fra liggende stilling i det grønne telt -- Jeg nærmer mig normalt ikke stærkere medikamenter end panodiler, men det skal ingen hemmelighed være at mig og en veninde dette år havde forsøgt os med indtagelse af en slags kemiske substanser. Må have været nogle seriøse downers for effekten var skuffende, vi blev bare enormt trætte. Sjovt nok var vi ikke de eneste til denne koncert som var trætte: hele den bagerste del af teltet LÅ NED da JAMC gik på scenen og i et gigantisk 15-minutters langt kompromisløst bulder-og-brag smadrede alt omkring sig. JAMC er ikke mere, men let hjerteflimmer opstod igår da navnet "Jim Reid" pludselig fangede mit blik på en plakat her i Stockholm.

Men det var slet ikke det jeg ville sige. Det jeg ville sige var hey, se det nye nummer af Res Publica med tema "Rimbauds nej" - Jeg liker det tema, gør jeg. Jeg har endnu blot set på de fabelagtige illustrationer (Doré-appropriationer med små Rimbaud-ansigter som siger "NON" sat ind i stedet for engles) og den tiltalende titel på Anders Johanssons essay "Att inte bli författare". After all, der er andre muligheder end at skrue dørskiltet af døren, tage batteriet ud af vækkeuret, kaste sin lysegrønne ghettoblaster ud af vinduet, bede sin kæreste gå hente noget tøj for med bemærkningen "Nu kan jeg flyve" at springe ud. Transcendens er noget bras, Strunge. And I'm happy when it rains.

I don't care about the state of my hair/ I get something out of nothing that just wasn't there/ And your kiss kiss kiss is never gonna blow me away