Zalo er et opvaskemiddel - ok - men Salò derimod, er en film fra 1976 af Pier Paolo Pasolini, en filmatisering af de Sades 120 dage i Sodoma. Jeg har set første del nu, de spiser rigtig meget chokolade- mousse! I næste afsnit tipper jeg på det er ægte svensk lingonsylt der bliver kastet rundt med.

Lidt (hm) besynderligt at flytte handlingen til et fascistisk Italien, for øvrigt, er det ikke? Jeg kan virkelig lide Hamlet dresset op i naziscenografi (Branaghs filmatisering fra 1996), et betydningslag tilføres - men er fascismen da blot en perversion? Tjah, har nok desværre mere med en reflekteret ideologi (hvad siger de Sade and do I care) at gøre end hvad et par kinky stramme magtmennesker med forsmag for chokolademousse & rå vold kan udrette.

Men det var vold vi skulle tale om, golfvold. I Michael Hanekes film Funny Games (1998) drager et par unge fyre i golfdress rundt i et rigmandskvarter hvor de, bevæbnet med golfkøller, bryder ind og terroriserer tilfældige mennesker. Tilskuerpositionen udfordres eksplicit da vi, kiggerne, adresseres mens volden pågår, mens volden fremvises. Men hvorfor golf? Med præcision og kraft sendes bolden mod sit fjerne mål, en balletagtig positur, et priviligeret areal.

I Kim Di-Duks fremragende film Bin-Jip (2004) møder vi igen golfvolden. I første billede flyver en bold igen og igen ind i et net, bag ved nettet står en statue af en kvinde. Manden som træner med golfkøllen lever i angst for sin tavse uigennemskuelige kæreste, en angst som må forløses i vold.

En aktivistisk indstillet ung mand, som med stor omsorg for tingene lever i folks tomme huse, bliver tilskuer til dette spil: Hun, en ejet genstand, ejerskabet og volden går hånd i hånd - for genstande der ejes skal forsvares. Kun i det hjem hvor man lever efter de spirituelle traditioner (I guess) kan hun gå ind som en fremmed, betragtes som et vakkert mysterium, og frit gå ud igen efter at have sovet nogle timer på en bænk.

For de to drager nu rundt og lever i folks huse, tavse udøvere af fredelige rituelle indbrud. Da de opdages er de perfekte passive spejle for den vold de selv antages at udøve: en systematiseret civiliseret vold der nu skal ramme de to med stor kraft.

Den unge mand træner sig i fængslet til at leve udenfor det vogtende øje, i de 180 grader bag os vi ikke ser. Helt tyst flytter han ind i deres hus, manden med golfkøllen og den tavse uigennemskuelige kæreste. Han lever nu helt usynligt bag manden: fordobler ham, opretter freden.

Newsflash! Mere rystende golfvold her.