Vi var i et nyt hus på Skeppsholmen denne weekend, et eget rum. Modelsnickeriet ved vandkanten, begravet i dynger af sne. Anden runde og er det syvende træf på Fria seminariet i litterär kritik och essaystik. Mens vi taler og tier og lytter og taler igen så dæmpes lyset gang på gang. Vi gestikulerer vildt og lyset er atter på max. Dette rum kræver gestikulation af os. Ellers er vi ikke der. Vi er ikke der hvis kroppene ikke taler. Talking heads register not.

På T-banen en reklame der parafraserer Raoul Vaneigems Revolution of the Everyday. S***OIL. Forandrar vardagen.