Dette tilnærmelsesvist tomme subjekt spadserer (det var dét, der skete for den, der skriver disse linjer, og det var dér, han fik en levende idé om Teksten) i en dal, i bunden af hvilken der løber en Wadi (jeg benytter ordet Wadi for at angive en vis fremmedhed);
det han opfatter, er mangfoldigt, irreduktibelt og hidrører fra hete- rogene, indbyrdes usammenhængende substanser og niveauer: lys, farver, vegetation, varme, luft, sprøde eksplosioner af støj, svage fugleskrig, børnestemmer fra den anden side af dalen, stier, bevæg- elser, gestus, befolkningens klæder meget tæt på eller meget langt borte --------------- I [heart] Roland.