I Far from Heaven (Haynes 2002) mødes en repræsentabel husmor fra 1950-tallets Connecticut med sin sorte gartner på en kunstudstilling, de to har mere sympati for hinanden end omgivelserne tillader. De står foran et abstrakt maleri af Miro (lærredet er plettet af sprawlende søliv, fantasmagoriske mikrober) og gartneren taler om billedet, forestillingen om det åndeligt-abstrakte som et utopisk frirum, et sted hvor forskelle ikke synes. Og den repræsentable husmor sukker.

Senere danser de et kort øjeblik sammen på en bar som kun frekventeres af sorte. Når de danser plettes de af sprawlende lysreflekser fra en spejlkugle, de er for et kort øjeblik i et utopisk frirum.