I sin seneste bog En have uden ende, er det ganske vist stadig forholdsvis korte prosatekster, men der er en ladeport åben mellem forfatteren og omverdenen. I et af stykkerne er hun nærmest sam- fundskritisk politisk i en reportageagtig tekst fra et dansk Røde Kors Center med asylansøgere. I et andet stykke med titlen Kærlighed, kærlighed, kærlighed trækker hun direkte på sine egne barndomserindringer, der lyder sådan her:

Youdontwannareadthisyoudontwannareadthis.