Min gode nabo Mazdak Shafieian (som er debuterende poet og redaktør med noget at fejre i Bergen imorgen) er idag blevet anmeldt i Fædrelandsvennen, jeg citerer anmeldelsen i sin fulde længde:

Denne forfatteren er fra Iran, men bor i Norge. Det er et bilderikt språk, og jeg får følelsen av at dette dreier seg om en hjemløs hund – et slags utenforskap. Når du er fremme ved det du lengter etter, da forsvinner det.

Spørgsmålet genstår om ikke alle lige så godt kunne have været foruden denne række af subtile biografistiske fornærmelser.