Det ligner en kirkegård, en slags by i byen, høje huse, en amerikansk grid. Når du går ned imellem de høje grå stensøjler så forsvinder lyden udefra. Stenene er regelmæssige, bare højden på søjlerne varierer. Men grunden du går på er bølgende, ujævn. Stenene under foden gentager det overordnede mønster, her er flere små grå stenkister, som i et kalejdoskop, mængden ekspanderer ud i uendelighed, til sidst grus, gruskorn, the one, the million, the zillion dead.
Ude på fortorvet fortsætter gravene, nogle er så lave at de ligger i højde med byens niveau. Du træder på en grav, uforvarende, hverdagslig gravskænding, du ser ind i labyrinten af grave, gå ind? Fotografere ............... helt umuligt, sletter med det samme, sletter
og sletter. Men se ............... så lykkedes det alligevel, kravlende rundt på knæ på en nærliggende ............... party-pavillion.