Igår da jeg indtrådte på Café Operas dametoilet indtrådte jeg også uforvarende midt i en på-et-andet-litterært-arrangement-parasit- terende slippefest for fanzinet Ikke til hjemlån #6. Ikke til hjemlån #6 består af A4-ark som er foldet på midten og stiftet med to klips
i ryggen. Forsiden på #6 viser en smilende kvinde hånd i pote med en smilende hund, ordene "kan brytes" er klippet ind nederst ved kvindens venstre albue. Altså bruddet, fokus på bruddet.

Ikke til hjemlån #6 er kort sagt collage og flygtig håndskrift for alle pengene. Skalamæssigt bevæger vi os fra den hårdnakkede ulæselighed over en særegen lokal form for humor for så at ramme plet ned i det decideret satiriske. Læseren vil bemærke et fokus på tragikomiske familierelationer, noget som Ikke til hjemlån har til fælles med store dele af yngere norsk samtidslitteratur.

Asiatisk i sin vælde er angsten, her er megen klippe-klistre fra hvad man må formode er kinesiske ugeblade. Hvad er det Ikke til hjemlån #6 ønsker at kommunikere? Måske at familien er en blodklub (vi mistænker en relation mellem bloggen Blodklubb og nærværende fanzine) hvor specielt børn og dyr tortureres under normalitetens, domesticeringens og konventionernes tunge åg.

Ikke til hjemlån #6 indskriver sig i en lang tradition for lo-fi selv- publicering. Æstetisk mindes læseren måske vagt om riot grrrl-fanzinet, i Norge repræsenteret ved bl.a. Ovary Action og, måske, Avsagd Hagle. Andre lige så vage associationer retter sig mod grodahleismen, mod Victor B. Andersens Maskinfabrik, Asger Jorn og Guy Debords Fin de Copenhague og/eller litteraturfanzinet Grønn Kylling (arb. tittel) --------------- Eneste kontaktinformation er e-postadressen hjemlan@gmail.com.