Ikke helt sikker, men tror aldrig jeg har set Ibsens Peer Gynt på et sprog jeg kan. Det er ellers blevet til en lille kollektion Gynt: catalansk, polsk, ungarnsk. Calixto Bieitos macho-version i 2006 var der meget stadiumrock over. And Bono-Gynt was dressed to shock too: i DNS-salen med alle guldkrummelyrer og krystallyse-
kroner væltede s/m-trolde frem.

I Warszawa spillede Teatrze Dramatycznym det som forekommer mig at være en ganske forkortet (og måske omskrevet, Dog forbid) Gynt. Eneste ord jeg forstod var: "Sfinx, wer bist du?" I forhallen diskutere- de fem versioner af Gynt identitet op mod glasmontrer med udstop- pede aber mens mor Åse og Solveig hastigt passerede forbi. Dørene åbnede ind til teatersalen/Dovregubbens hal og en svært energisk sceance med 10-12 springende aber/trolde der bevægede sig overalt i rummet. Dovregubbens datter var en hylende pornoagtig urkvinde ("surprise"), men scenografien vældig vakker: to lange rækker plastikrensdyr gik på tværs af scenerummet.

Igår så jeg en teksttro tre og en halv times Gynt spillet af ungarnske Krétakör. Dovregubbens datter var nu en yndig halvbar mand med spids troldehat og lysegrønt tylskørt. I det hele taget megen øm nøgenhed og kreative, modige løsninger i denne version. At benytte Logens balkon fungerede fint, bl.a. blev vinduerne ud til torvet smækket op når pigerne som løber rundt på fjeldet efter trolde gør deres entré. At iagttage effekten på torvet, af de på ungarnsk hylende kvinder hængende ud af Logens vinduer, var frydefuldt.