23. januar 2001. Teateret. De var døde. Den unge mands udstråling, død! Pigens løben rundt og rundt, hans svimmelhed, udstrakt på stolen. Bygger fysisk energi op i rummet som under- lægning til en af de andres monolog(er), ofte den modstridende følelse. En stiliseret rækken (ud) efter fysiske grænser, stemmen presset i en monolog. Lys op, lys ned – det der sker med tiden.

Ovenstående lettere mystiske notat fandt jeg i min dagbog, inspireret af arbejdet med Lars Noréns monstrøse En dramatikers dagbok. På de første sider er Norén i Oslo hvor han regiserer stykket November. Tilfældet vil at jeg var i Oslo og så dette stykke, en oplevelse som altså efterlod sig spor i form af dagbogsnotatet herover. Fint symposium i Stockholm, ellers! Her forelæser Mara.