Sunday, January 04, 2009

Og så hadde den innfunnet seg, denne intime kontakten mellom gjenskinnet fra den elektriske lampen og gjenskinnet fra det hvite papiret, et strålende kosmos var blitt født som hadde hypontisert ham med det blendende lyset sitt, og enda en gang hadde han kunnet skrive en av disse kritiske artiklene som tydet på en større begavelse enn den han faktisk var i besittelse av og som særlig røpet en selv- disciplin som han slett ikke hadde, en selvdisciplin som han ene og alene skyldte det pupilløse, allmektiget blikket fra papiret.
Papirets hvite, blanke himler.

Litteraturkritiker på Dagbladet (en fiktiv dansk avis) Ole Jastrau i et øjebliks epifani. Fra Tom Kristensen: Hærværk, 1930

5 comments:

mrtn said...

Den fiktive danske avisen Politiken, for å være helt nøyaktig. Jeg tror visst jeg må lese den boken igjen.

Susanne said...

Ja? Tom Kristensen arbejdede på Politiken og avisen som Jastrau arbejder på er genkendelig med hjørnekontoret på Rådhuspladsen etc, men avisen hedder da stadig Dagbladet i den danske version, n'est-ce pas?

mrtn said...

Jo jo, men det å lese en litterær tekst handler jo om å finne ut hva den symbolske skjulte meningen bak teksten EGENTLIG er, n'est-ce-pas? Det var iallefall det min norsklærer sa til meg. Så altså er Dagbladet Politiken. I Norge har vi til gjengjeld det upolitiske Dagbladet. So it goes.

Susanne said...

Tsk, hermeneutikere hele bundtet ... Og hvilket land min danske udgave ligger i er ikke godt at vide. Jeg ville forresten give nok så meget for en dvd-version af Ole Roos' filmaticering fra 1977, dette svarer Cinematekets Film- & Boghandel i København: "Vi kan desværre ikke hjælpe med denne titel, som ikke er salgbar." Huh? Ikke salgbar? Eat my shorts - men nu skal jeg sandelig skrive til Roos himself. Og tillykke med fødselsdagen, Martin, iøvrigt.

mrtn said...

Tak! :)