Saturday, February 21, 2009

A little diddy on Sarah Kane her. Min primære kilde (udover stykket Fedras kjærleik) er: Love Me Or Kill Me: Sarah Kane and the Theatre of Extremes af Graham Saunders. Her ligger Kanes kortfilm Skin.

6 comments:

Susanne said...

(En lille ting jeg har hængt mig op i m.h.t. Anton Corbijns to videoer er et billede i "Heart-Shaped Box" af en spids, hvid hat der blæser ned i en pyt med sort blæk, hatten suger op blækket og flyver videre. I "Atmosphere" skiller sorte og hvide kutteklædte figurer (med spidse, sorte og hvide hatte) sig med et trylleslag og går i to retninger, alt efter farve ... Well, jeg ved ikke, hvad tænker du selv på når du ikke kan sove?)

Susanne said...

Læs iøvrigt litteraturprofessor ved UiB Pierre Buviks kategoriske afvisning af Kanes værker i vældig fine Vagant 1/2001; Dette er ikke Kunst, dette er ren psykologi (for ikke at sige patologi).

Anonymous said...

men selv om de begge valgte selvmordet er det viktig å minne om at døden på et mer overordnet nivå bærer med seg et løfte om vitalitet; den markerer en overgang.

Come again?

Fucked Up Forlag said...

Hvad er problemet, Anonymous? Har du hørt om årstiderne? Og som du kan se handler det senere om fin de siècle-begrebet, noget slutter synkront med at noget nyt begynder, og senere igen om Fedras selvmord som ifølge Kane altså faktisk renser Hippolytos. Ja, det ligner jo næsten en lille Jesus-historie; at nogen dør for at andre kan føle sig revaliterede, rensede.

Susanne said...

Oprindeligt, pre-redigering, fandtes der iøvrigt en reference til tarotkortet Døden, om hvilket man ofte oplyses at det næppe signaliserer fysisk død, men: " ... the Death card is far more likely to signal transformation, passage, change."

Fucked Up Forlag said...

Nora Simonhjell om Sarah Kane her.