I London nogle dage af en eller anden grund. Flere interessante ting at se på, bl.a. reklame: 1) Først, en meget lang og neongrøn tankbil kører forbi mig på Finchley Road, på siden af bilen står der: "More performance, less pollution".
2) I biografen ser jeg en reklame for en bank: En stor menneskemasse står tæt sammen ved en slags rød (!) målstreg, der foregår en stum samtale, en slags udfordring, der zoomes ind på visse ansigter, bl.a. en ung fyr med et udtryk i ansigtet som minder om Alexs i A Clockwork Orange. Denne fyr er den første som krydser stregen, with a smug smile, siden følger flere efter, snart strømmer alle med faste, marcherende skridt afsted. Berlinmurscenario, uden tvivl, og så kommer det geniale shot: Kameraet zoomer ud og den røde streg på asfalten forvandler sig til det bærende element i bankens logo.
3) På Jubilee-tuben en dag læser jeg i en gratisavis. En af siderne er på vanlig vis fyldt op af diverse artikler og reklamer, men i midten bryder noget igennem avissiden, det er John Lydons ansigt, med vilde, blodskudte øjne smadrer han overfladen og siger (bogstaverne er røde på gul baggrund, som om de er klippet ud et sted fra): "SO?! I buy Country Life [smør] cos I think it tastes the best". En version går også på tv konstant, her. Ellers Southbank, her og her.