Wednesday, January 13, 2010

Anmeldelse af Tania Ørum: De eksperimenterende tressere ----- her

5 comments:

Susanne said...

Uddrag fra Lars Bukdahls anmeldelse af samme bog i Weekendavisen:

"Det gør mig oprigtigt glad at blive informeret om alle disse skæve og umulige værker og få dem sat i kontekst og system, men samtidig bliver jeg sindssygt frustreret over ikke at få sanseligt syn for refereret sagn (og faktisk kunne/burde Gyldendal have vedhæftet 1 dvd og 1 cd for helvede), når nu akkurat materialiteten for eksskole-drengene var alfa og omega. Og så keder jeg mig bravt og skarnagtigt når film (= Leth-film) og bøger og artikler, jeg til kærne-bevidstløshed kender (Nielsens attituderelativistiske manifest ”What’s Happening, Baby” fra ta’ 1 for 6512. gang), oplistes, beskrives, refereres, parafraseres, citeres.

Det bedste og vigtigste i bogen, og det siger jeg ikke for at være perfid, er indholdsfortegnelsen, eller med et plusord fra dengang: strukturen, plus naturligvis det FAKTUM, at indholdsfortegnelse og struktur til overflod er udfyldt. Der har i film- og kunst- og litteraturhistorier været pænt meget (men ikke vildt meget) omtale af kredsen omkring tidsskriftet ’ta og Den Eksperimenterende Kunstskole. Denne bog er den første, der går intermedialt til værks, på tværs af kunstarterne, for det var lige præcis, hvad de spontant og programmatisk gjorde dengang. Derfor kan Tania Ørum omsider give ligelig plads til de mere eller mindre kanoniske, fagspecifikke solo-indsatser, fra Paul Gernes’ stribebilleder over Hans-Jørgen Nielsens konkretdigte og Pelle Gudmundsen-Holmgreens minimal-kompositioner til Jørgen Leths Jørgen Leth-film, og som sit scoop tilføje den hoben af hybride og kollektive værker, malernes bøger, digternes installationer, allesammens film, der ellers har det med falde gennem genredomænernes sprækker (senest udviste Lars Morells monstrum om Eksskolen, Broderskabet, absolut nul litterær fornemmelse), og allerhippeste hurra for det!

Strukturen eller for at være vulgær plottet er, som følger (jeg refererer og parafraserer og citerer indholdsfortegnelsen!): De tidlige tressere: Fluxuspåvirkning, oprettelsen af Eksskolen, poetisk konkretisme. Midttresserne: Minimalistisk virus i tekst, maleri, skulptur og musik, happeningsturneer, tværæstetiske dialoger, ’ta, tegneserien som kunstform, enviromentroman og passager. De sene tressere: Fra kunst til sociale rum, radioeksperimenter, ungdomsoprøret, tidsskrifterne Hætsj’ taBOX og MAK, ABCinemas kollektivfilm og digteres og kunstneres (og Leths) enkeltfilm (og den mindste håndfuld kvindefilm), alternative samfundsvisioner fra Projekt Hus til besættelsen af Hjardemaal Kirke, politiseringen slår igennem, Eksskolekredsens opløsning. I ultrakortform: Fra Leths spanske barbering for sin egen skyld til Bjørn Nørgaards hesteslagtning imod Vietnamkrigen.

Man må sige, at det er en meget Eksskole- og Københavnscentreret historie (et par gange optræder en skyggeagtig, uspecificeret formation kaldet Århusavantgarden!), men det var det så også i virkeligheden, hvilket ikke betyder, at der ikke kan fortælles andre historier (fx Århushistorier, kom bare i gang!), men at lige denne her overordnet og myldrende så sådan ud. Og en vigtig pointe er, at den ikke var en afledt historie af den store, internationale avantgarde-historie om popkunst og minimal art, men en selvstændig, ligeværdig del af samme, hvilket bestemt ikke gør historien mindre god – eller betimelig.

Der er mange, men for få anekdotiske og personlige sound bites fra interviews med bl.a. John Davidsen, Per Kirkeby, Jørgen Leth og Bjørn Nørgaard. Frem for alt savner jeg dog vidneudsagn fra forfatteren Tania Ørum SELV, som dengang var gift med generationsguruen Hans-Jørgen Nielsen; på flere fotografier, bl.a. fra besættelsen af Filmskolen på Christianshavn, stikker hun sit kønne og kloge hoved frem, men vi får aldrig lov at låne øre til hendes egen erindring om aktionerne og missionerne og konspirationerne. Det ville selvfølgelig også gå slemt ud over KUA-lektorens videnskabelige distance, men hvad med, det er bare et forslag, et 50 siders indstik på gråt papir som Gyldendals Julebog?"

Fucked Up Forlag said...

Helge Rykkja har en kommentar her.

Susanne said...

Kommentar til Rykkja her.

Referencen til de mandlige kønsdele i anmeldelsen stammer iøvrigt ikke fra anmelderens beskidte fantasi, men er en reference til Bjørn Nørgaards udklipssprællemand fra fanzinet Hætsjj, 1968. Der er selvfølgelig ufatteligt meget stof her det kunne være interessant at skrive om, Ørums bog er et overflødighedshorn, bl.a. slår det mig hvor utrolig vellykkede (og regulært vakre!) Nørgaard og Lene Adler Petersens performances "Hesteofringen" og "Uddrivelsen af templet/Nøgen kvindelig Kristus I" var, etc.

Fucked Up Forlag said...

Redaktøren og jeg måtte iøvrigt klippe ud et helt afsnit til slut i teksten som formede sig som et svar til Anna Hallbergs tekst om dagens deprimerende kulturlandskab her. Jeg sagde for nyligt til Anna, over hendes køkkenbord, at man ikke skal tvinge sig til at elske OEI, men at samfundet må være sig sit demokratiske ansvar bevidst og holde hånden over disse relativt skrøbelige kreative zoner ... noget i den stil. So, this one goes out to Anna og andre ildsjæle.

Susanne said...

Mere fra Lars her.