I oktober sidste år forsøgte jeg mig med lidt hjemmestrikket poesi
i en anmeldelse af Geir Gulliksens roman Forenkling: «Mørket er midt blant oss, mørket sitter til bords i kveld, midt i normaliteten rekker mørket sin tomme tallerken fram». Der findes et ekko fra Astrid Lindgrens Mio min Mio her, Ridder Katos soldater siger noget lignende da de søger efter Mio i skoven. Ekkoeffekten fortsætter
i Snorre Valens VG-kronik med titlen "Hatet er iblant oss" fra 25/11.