Jeg vidste ikke på forhånd hvem Don Johnson var da jeg læste Estetisk rensning. Bildstrider i 2000-talets Sverige. Når jeg læser de svenske anmeldelser er det tydeligt at han har en slags persona man må forholde sig til, og det gør de svenske kritikere så, men dermed virker diskussionen af teksten også fraværende. Hans anden aktuelle bog Ingenmansland, som jeg ikke har læst, har fået koleriske anmeldelser som kæmper med Johnson-figuren som tydeligvis er problematisk når det kommer til klasse. You might be right, I don't know, men som læser, med mit perspektiv, havde jeg ikke så meget brug for at tegne op en figur som jeg bagefter kunne skyde ned. 10TAL har iøvrigt også et nyt nummer hvor jeg bidrager.


To af Dagens Nyheters kunstkritikere, Don Johnson til venstre.

I 1985 skrev jeg en skolestil om Fluernes herre af William Golding, her er et uddrag som tydeligvis bærer præg af sin tid; intens Cold War-nervøsitet hvor "Vesten" betyder demokrati og "Østen" diktatur, atomkrigtrussel, etc. Business as usual når jeg idag anmelder bøger, I guess. I don't do "små blå blomster" anymore, though.

Gik rundt på Kaiser's og lyttede til Midge Ure; ingen har vel udtrykt så mange gode intentioner i én sang som ham. Skulle købe en ny stegepade, den gamle blev smadret ind i en dørstolpe. Ved kassen spørger ekspedienten: "Haben Sie die Herzen, oder?" med hint til Treueherzen-klistermærker som giver kunderne bonus: "Keine Herzen"

Breivik vill se Breiviks ansikte överallt, det är som en kramp i slutmuskulaturen; länder och människor sluter sig kring sig själva, och det är längs dessa krampartade gränser som konsten sätter in sina stötar.

I speak Swedish about Norway in 10TAL. Meget stolt af dette homoerotiske metafor, og genuint happy for 10TALs fine layout. Teksten handler bl.a. om Iceage på Landmark, den citerer Audun Vinger og går en tur gennem Treptower Park hvorefter den kommenterer 22/7 og Matias Faldbakkens seneste udstilling i Oslo.

Anmeldelse af Karin Moe: Skrifter --------------- her.

Karin Moe er et einmannsshow av ei frigjeringsrørsle, skriver Gunstein Bakke i forordet til Skrifter (2012). I spagat mellem Saussure og Guds ord, det er lidt af en polka. I 2002 opsummerer Siss Vik diverse litterære debatter med Gud involveret: I 1998 peger Moe og Tom Egil Hverven ud en Gud-trend, Eivind Tjønneland er uenig. I 2000 er danske Erik Skyum-Nielsen pro-Gud i bogen Engle i sneen. I 2002 brager Henning Hagerup og Espen Stueland sammen, Steinar Opstad sætter profeten i swing som figur i Synsverk. I en underlig cut/up-version taler Wenche Larsen om Moe som feministisk avantgardist i 2003, noget hun siden følger op i en avantgarde- antologi og nu, i 2012 blafrer Moe rundt med pink wings et sted i Haugesund --------------- she's got a license to confuse.

Anmeldelse af Jo Torkjel Fenne: Statueveltere ---------- her.

Anmeldelse af Ane Farsethås: Herfra til virkeligheten. Lesninger i 00-tallets litteratur her. Læs også Farsethås' essay her.