... og sådan, med fire ben i stedet for to, skærpes mine sanser enormt. Jeg kan høre vagten i rummet ved siden af meget bedre, og han mister med ét lyden af mine skridt, som sank jeg igennem gulvet eller fløj væk. Han fanger muligvis en skygge ud gennem øjenkrogen, noget som bevæger sig hastigt hen over gulvet, men han slår det tydeligvis hen; ingen reaktion, ingen jagt gennem lokalerne.