Den berlinske technoklub Tresor genåbnede i 2007 i et renoveret kraftværk på Köpenicker Straße, og netop nu tager festivalen Berlin Atonal nye dele af kraftværket i brug. Igår fandt præmieren sted i dette rum, med en strålende bevægelse fra Kurt Schwitters' Ursonate (1922-32) til en slags stiliseret ur-rock, nemlig Glenn Branca Emsembles Twisting in Space med avantgardekomponisten Glenn Branca som en dæmonisk ur-Ozzy dirigerende med ryggen til publikum.

NY-baserede Branca havde i de sene 70'ere bandet Theoretical Girls og i andre bandkonstallationer (gerne bestående af utallige elektriske guitarer) spillede både Lee Ranaldo og Thurston Moore (begge senere i avantgardeciterende Sonic Youth) i en tid hvor den frugtbare No wave-scene sprællede rundt i gaderne (Suicide, James Chance, Lizzy Mercier Descloux, Bush Tetras med flere).

At lytte til Glenn Branca Emsemble igår er som at lytte til en slags stiliseret ur-Youth, og samtidig bliver SY, Motorpsycho og hvad som helst man kan associere til, også mindre vigtige; det er en lettelse. Glenn Branca Ensemble destruerer og genskaber rocken i samme bevægelse, som Young Gods gjorde i 80'erne, og som den såkaldte postrock (Mogwai og så videre; Come On Die Young) også forsøgte, og mange andre mutanter som greb til elektroniske midler, fx Digital hardcore. Skal skaffe mig en Branca Youth T-shirt.