Sunday, February 16, 2014
Du danser på bilen. Jeg er oplyst bagfra, på scenen. Man ser mit ansigt; jeg er brun, mit hår er meget stort. I don't know where I'm going. Mig og bandet. Mig i bilen med dig. Dit hår er lige så stort som mit, bare mørkere. Du poserer på bilen. Vi kører gennem natten. Jeg ligner en løve på scenen. Jeg er sikker i min sag. Du ruller rundt ovenpå bilen. Dine ben er nøgne, du går i split. Jeg påkalder Gud. Du går i spagat, du er meget bøjelig. Vi kører, du sidder i det åbne bilvindue. Mikrofonstativet peger op i luften. Jeg ser lidt truende ud. Du trykker dig ind til mig mens jeg kører bilen. Du kysser mig på kinden. Du ligger som en våd vaskeklud ovenpå bilen. Vinden strømmer gennem dit hår. Du gør sexy svømmebevægelser ovenpå bilen. Trommeslageren hamrer løs. Vi bruger den samme shampoo. Du går i spagat igen. Pyrotechnics. Guitarsolo. Jeg er oplyst bagfra. Du synger mine ord, ser ind i kameraet. Du er en slags mig et øjeblik. Du går i split igen. Vores hår vokser sammen til én stor høbunke, jeg smiler. Jeg peger med guitaren. Din arm er omkring min hals. Du stikker legesygt et ben ind foran mig. Du har kameraet for dig selv og ser udfordrende ind i det. Din arm er omkring min hals. Du hiver mig om på bagsædet. Bilen kører.