Naturens cyklus er hos Mitchell en cirkelleg, vi ikke kan sætte os ud over, vi hvirvles rundt, som red vi viljeløst på karruselheste. Sangen er typisk for sin tid, den er fuld af overgivelse, trods alt. Mitchell er i lighed med mange af sine generationsfæller sensitiv over for naturens orden; underlægger sig den, tilbeder den og går i demonstrationsoptog for at bevare dens poetiske, cirkulære lov. Men hvilken leg leger vi i dag? Måske er det en tilfældig zigzagleg, måske er det en leg, hvor vi holder os for ørerne og gør, hvad vi vil uden at lytte til faresignaler fra vores omgivelser?

Økoangst i min næste Vagant-spalte som handler om Joni Mitchell, Filippo Marinetti, Franco Berardi, Jim Morrison, Juliana Spahr, Lars Skinnebach og Espen Stueland. Nye spaltister i Vagant er Gunstein Bakke og Henning Hagerup. Her findes også tekster.