På forsiden ser vi et udsnit af en mandekrop i en uvant positur. Maven hænger slapt over en lige så slap penis. Alt mandekroppen ellers prises for, dens legendariske hårdhed, det stive lem, de stramme mavemuskler, som holder indvoldene på plads, er fraværende. Men tekstens «boyfrind» er benhård, han optræder assertivt, han siger nej til det ene og det andet, han markerer sig, og kæresten er så opslugt, at hun næsten kun er til stede i kraft af ham som noget udflydende skidt han kan afvise. Den barnagtige skrift afslører kvinden som både underlagt og undergravende.

Punner lidt på "hardcore" i min Vagant-spalte #2/2014. Omtale af Christina Hagen ++