Den norske og den finske ambassade i Berlin inviterede til release af det nye Music & Literature sidste lørdag, i samarbejde med Vagant. Tidsskriftets femte nummer løfter Stig Sæterbakken, den finske komponist Kaija Saariaho og den kinesiske forfatter Can Xue frem. Alle fotos af Katja Zimmermann. Mere her. Nydeligt, højkulturelt arrangement. Husker stadig Vagant-arrangementet med non-stop Polkabjørn på Bien Bar i 2006.

Samtidslitteraturen er ofte en mere eller mindre healende salve: Hejsa, jeg'et er her, familien er her, alt er ok, der var en smule turbulens, en lille finanskrise, men nu er vi på rette kurs igen. Forson dig med livet, hyg dig i hytten med dine børn eller læg storbyen bag dig og bliv dyrelæge i en landsby. Byg dit hjem op som en borg, en behagelig borg med mange duftlys, en kærlighedsrede med widescreen, og byg dit land op som en borg med droner og overvågningsteknologi.

Årets første Vagant-spalte er leveret. Om Burroughs, duftlys, droner, Gary Numan, Laurie Anderson, biler, drømmemaskiner, Gamle Sukkerchef, Voice of Authority, etcetera.

Den nye måde at tænke på er den tænkning du ville foretage hvis du ikke var nødt til at tænke over noget af det du normalt tænker over, hvis du ikke havde et arbejde at udføre, intet at være bange for, ingen planer at lægge. Enhver øvelse til at opnå dette må selv sættes til side. Det er en måde du vil tænke på hvis du ikke var nødt til at tænke over en måde at tænke på som du ikke er nødt til at gøre. Vi lærer at stoppe ord, at se og røre ord, at flytte og bruge ord som genstande.

William S. Burroughs i Akademi 23 side 72. Har lige smidt nogle kommaer ind, guys.

We are the hollow chicks/ We are the stuffed chicks/ Leaning together
Headpiece filled with strawberries and Weißbier. Alas!

Natten efter at de stak, skar og brændte mine indre organer på den mest elegante og diskrete måde drømmer jeg om en veninde som også netop har gennemgået en ünderlivsoperation. Vi er i et kirkerum. Hun gravede med hænderne og fandt en struktur, hun fjernede al den beton, og strukturen står frem, en Gaudi eller noget indiansk, smukt. Men jeg ser på kirken vi er inde i og ser at hun har fjernet den beton som skal holde kirktårnet oppe. Dette er den beton som holdt kirketårnet fra at styrte ned i kirkerummet, bygningens truende implosion. Vi ved at tårnet styrter nu, jeg løber ud af kirken og ser tårnet styrte eller blive skåret af og fare efter mig som fyrværkeri, tårnet kastreret, vores indre skåret fra og puttet i små laboratoriebeholdere.

Kathleen Hanna i "Gen X Survivor: From Riot Grrrl Rock Star to Feminist Artist" i Sisterhood Is Forever: The Women's Anthology for a New Millennium (2003) redigeret af Robin Morgan.

Ian lyser op i rummet som et indslag af magisk realisme i den berlinske vinter. Han er ikke svær at få øje på, men jeg giver mig ikke til kende. Hvad er en gruppe, et band, et bånd, en chain gang? Vi går ind i det tilstødende lokale og ser "What Is A Group?" Mens jeg ser den ekstremt DIY-prægede, morsomme film muterer spørgsmålet til et svar: This is a group. Jeg ler, latteren får brystkassen til at åbne sig, jeg føler mig let, jeg flyder sammen med menneskene i salen: This is a group.