Der var mange andre drømmesekvenser, men denne: Min mor og far og jeg sidder og spiller et brætspil, jeg er netop kommet hjem fra Amerika, rejste hjem en dag tidligere, derovre er alle mine venner endnu. Jeg ser ud af vinduet og en paddehattesky ekspanderer. I alle farver. Den bliver ved med at udvikle sig, jeg mærker varmen og lugter den også, en kemisk lugt, værre end brændt plastik. Vi kan altså se til Amerika, eller får at vide i nyhederne at dette sker hvor alle mine venner befinder sig. Jeg begynder at græde, det bliver til en græde-drøm hvor jeg græder og græder, mens jeg og mine forældre (som er omsorgsfulde) står og sanser den her totalt ødelæggende atombombe i alle dens underligt psykedeliske dimensioner. Af og til ser jeg mønstre i stil med Hilma af Klint.