David Bowie RIP. Jeg kan spore min første forståelse af androgynitet og berlinmuren tilbage til ham. Definitivt "Heroes" jeg hørte først, i forbindelse med Christiane F og venner som løber gennem et indkøbscenter i 1981. Senere i 1983 var Let's Dance-albummet stort. Her er han i selskab med Klaus Nomi og her med Lou Reed. Queen Bitch handler om Reed og omskriver hans Sweet Jane-rif ("I can do better than that"). Et par film som fik et Bowie-løft er Inglourious Basterds og The Life Aquatic. Coverversioner af Nirvana og Associates. I dagens triste anledning fandt jeg frem Brecht og verfremdungseffekten her.