Patti Smiths oversætter Brit Bildøen, Runa Kvalsund + jeg diskuterer punkrock og poesi.

Endnu en Vagant-spalte er leveret, denne gang om clowns and jokers, den vægelsindede vestlige främling i Tangers medina, emojis, intelligente agenter, Jarvis Cockers 90'er-version af common people, Donald Trump, Luis Buñuels film The Phantom of Liberty, Slavoj Žižek, hardcore bullies and softcore influencers. Noget godt at læse på i juni.

When they came out on to the crest of the hill at Amrah, she said: "Wait, Hadija," and leaned against the wall. [...] The rest of the world was there for her to take at any moment she wished it, but she always rejected it in favour of her own familiar little cosmos. Og så tager Eunice fejl: Tangier has no urban culture, no pain. I believe it will never have. The nerve will never be exposed.

Jeg passerede tilfældigvis forbi Gran Teatro Cervantes idag, en bygning som netop har fejret sit 100-års jubilæum. Tilstanden er total indre og ydre forfald, som man kan se her. Teatret var engang Nordafrikas største med plads til 1400 tilskuere. Tenoren Antonio Caruso, Federico Garcia Lorca og diverse flamingostjerner optrådte her, og salen har også været brugt til politiske møder og sportskampe. Jeg håber nogen står frem med kapacitet to make North Africa great again.

Christensen är mästerlig när hon söker och skapar existentiell och ideologisk destabilisering off season. Som ensam flanör på gatan tänker hon mer på Edward Said än på skandinavisk uppvisning i osynlighet. Det är punk, kritisk teori, munter flört och normkritik mot en fond av naturaliserad exotism. Det hon gör halvt på lek och på knappa två tidskriftssidor blir som en suggestiv sång om frihet.

Et stærkt nummer af Vagant er ude. Især åbningsteksterne af Olaug Nilssen, et brev til Lars Aamund Vaage om at være forældre til et autistisk barn, Olaf Haagensen om Lampedusa og Helene Hovden Hareide om Nygårdsparken er en smashing trio. Tomas Forser har læst nummeret og overdriver selvsagt vildt i sin omtale af min spaltetekst om Agadir.

Paul Bowles boede på rue Sidi Bouknadel i Tangiers kasbah, ikke et gadenavn som lader sig genkende nu, selvom jeg sandsynligvis bor ét minut derfra. Her skriver Bowles om Tangier. Senere, efter en massiv runaround the casbah med en selvbestaltet guide pegede han på adressen rue Tnaker 22, but who knows. I samme gade mente han at Kerouac og Burroughs havde boet. Lidt derfra the pink house of Kif Richard, etcetera.

Her kommer endnu et afsnit i Den norske essaydebat. Lær dig at læse. Lær dig at være noget tro længere end to minutter. Der er grund til at værne om "stivsindede" værdier som efterrettelighed og grundighed i al deres drøje langsommelighed. Den frække populist som med storm i håret erklærer mere virkelighed, it's not that hard of an act after all. Enhver kan slænge sig på en nem enten/eller-retorik. We do it all the time.

Anmeldelser af Martha Nussbaum her og Elisabeth Beanca Halvorsen om Lessing her.

In Marrakesh we got storked. Mindst 20-30 storke på og over El Badi-paladsets ruiner. I Danmark er storkebestanden gået ned fra 10.000 i 1800-tallet til to par i 1999. Pics her.