Som barn så jeg dette billede i sort-hvid i et leksikon, samlet side for side af min farfar. Billedet af den uddøde sabeltiger, malet af Charles Knight i 1903,
gjorde indtryk. Noget tyder dog på at sabeltigeren ikke var specielt aggressiv, selvom den var en barsk jæger med sine gigantiske hjørnetænder. Hanner og hunner var cirka samme størrelse, hvilket vil sige at dyrene levede kønsligestillet. Hannerne havde ingen grund til at ekspandere i fysisk størrelse for at nedkæmpe konkurrenter og vinde en hun. De bare hang ud og var twee.