For mit indre blik så jeg ham igen og igen i kveld; hvordan han rettede på kroppen, ømmede sig over smerten i ryggen, så på sin Blackberry, så op igen for at lytte. Hvil i fred, Peter. Min blideste punkbønn til dig.

Pic fra 2011. Lyt til For Pete's Sake. Doku fra 1994. Morgenbladet 2011. Kunstkritikk her.

Et par citater fra Claws Talks her + her. I en legendarisk tekst i Vinduet #3/2010 kritiserede Peter blandt andet Flamme Forlag, selvom jeg tror det var aspekter ved tidsånden ("kreativ kapitalisme") han egentlig var ude efter. På grund af disse blogindlæg tog Peter kontakt tidligt i januar 2011 som blev et år med intens elektronisk kommunikation og nogle (for mig altid vigtige, inspirerende og både magiske og triste) møder i Oslo og New York. Af en eller anden grund regnede det altid omkring ham med "moments" og mærkelige tilfælde. Billeder flasher gennem mit hoved nu. Han var ofte meget nervøs og tilbageholdende; jeg vidste at mit kropssprog var vigtigt hvis jeg skulle nærme mig dette vibrerende tigerdyr. En kridhvid, ustabil supertiger meget større end mit eget lille tigervæsen.