At Los Angeles er en fiktion kan næppe bestrides, alle steder består af en kybernetisk konstellation af geopolitisk realitet og fantasmagorisk mytologi. De fantasmagoriske lag kan være rigere eller fattigere alt efter sted og er afhængige af poetisk besyngelse. Hvad ville Island være uden Egill Skallagrímsson og Bergen uden Erlend O. Nødtvedt som synger om byen, dens kreative fællesskaber og evige regnvejr? Hvad ville Romsås være uden Maria Navarro Skaranger? Poetisk besyngelse og branding er én og samme ting, en indsigt som meget snart vil løfte poeter op i samme indtjeningsklasse som Oslos forlagsfolk.