Det er veldig mye slapp og intetsigende kritikk i dag. Du kan ikke vite om det er en god eller dårlig bok som anmeldes. Kritikeren tør ofte ikke utfordre det litterære prosjektet. Mye av dagens skjønnlitteratur er fordekt sakprosa, med mindre språklig refleksjon og svært tradisjonell form. Denne litteraturen avføder en trygg og kjedelig kritikk som heller ikke reflekterer språk og form. Via kritikkhistorien kan du se de kritikerne som har turt å utfordre, og du kan ofte være uenig med dem, men de har nå i hvert fall vært modige. Samtidig tror jeg det har å gjøre med at det gis ut mange halvgode bøker i dag.

Siger professor emeritus ved Universitetet i Agder Jahn Holljen Thon her. Han er del af forskerteamet bag Norsk litteraturkritikks historie 1870–2010 som lanceres i disse dage. Mere presse her & her et slags end of the world scenario for kritikken. Jeg har rantet på min Facebook-væg om de foreslåede ændringer i stipendieordningen for kritikere.

Ændrer farve på dette indlæg som en hyldest til forskerteamet som i deres udgivelse bemærker at jeg som udtryk for min avantgardistiske blogpraksis ofte benytter rosa skrift.