2016 har været et utrolig hårdt år, både i personlige cirkler og på et større niveau. Et år hvor ensomhed, depression, vanvid og racisme har slået ind med ny kraft, som om alle relationer er bristet og livet gået permanent meta; vi sidder alene i vores celler med vores triste cykelpumper og pumper vores Identitet op. Apropos Malte Tellerups kritiske pointer i anmeldelsen af En punkbønn i sidste nummer af Kritik; dealer med cyperoptimisterne elsewhere. En katastrofeliste tjener næppe nogen, så jeg holder mig til happy news.

Lad mig blot takke lappetæppet af samarbejdspartnere som har givet mig deadlines og taletid i 2016: Vagant, Bokmagasinet, Musikkmagasinet, Norsk Kunstårbok, teamet bag Sæterbakken-udgivelsen, Vinduet, Kunstkritikk, Information, Norsk faglitterær forfatter- og oversetterforening som har givet mig et livsreddende arbejdsstipend og inviteret til Patti Smith-samtale, Rolf Jacobson-dagene på Hamar, Classic Album Sundays Oslo, Forfatterskolen og Københavns Universitet, Kapittel i Stavanger og Kunstakademiet i Oslo som kom ud af det blå og tilbød mig et meget givede, ongoing job som essaylærer.

Øjeblikke her + her + her + her. Tak til de polske pornorobotter som læser denne blog.