Intens debat i torsdags på Forfatterskolen, med udgangspunkt i Tue Andersen Nexøs læsværdige bog. Sidder tilbage med mange spørgsmål om brugen af udtryk som den sociale vending, den affektive vending og den performative vending; hvor og hvornår foregår disse og lapper de over? Debattørene sank efterhånden ind i et kodesprog hvor ENGEL betyder Michael Strunge og RADIATOR Jan Sonnergaard. Lars Frost artikulerede englekritikken fra bagerste række: De nye affektive er bare engle. Caspar Eric og jeg så på hinanden, Jeppe rettede diskret ENGEL til ENHJØRNING, bemærkede jeg, og fandt desværre intet papir at skrive ENGEL --------> ENHJØRNING --------> TROJANSK HEST på.